Niels Peter Bøgballe f.1815 – d. 25. juli 1900

Den sidste kyradser i Horsens

Indtil for få år siden levede der endnu i Horsens 3 eller 4 af de gamle kyradserer, som garnisonerede her i byen, indtil regimentet blev opløst ved armereduktionen i 1842. Nu i går er den sidste af dem, cigarmager og musiker Niels Peter Bøgballe, afgået ved døden i en alder af nær ved 85 år. Han havde tillige i flere år været den eneste endnu levende af regimentets underofficersklasse.

I en ung alder blev Bøgballe, der var født her i byen, ansat som trompeter ved regimentet, hvorfra han i 1842 overgik til 3. dragonregiment i Aarhus, her følte han sig ikke tilfreds og tog efter et par års forløb sin afsked. Han vendte så tilbage til Horsens, hvor han siden uafbrudt har opholdt sig.

Bøgballe var i sin tid en dygtig musiker og indtil for omtrent 8 år siden medvirkede han endnu ved orkestret. Under titlen “Ungdomserindringer fra Horsens af en gammel musiker”, udgav han for en del år siden et lille skrift, hvori han skildrede sin oplevelser som kyradser og flere træk fra tidligere tiders musikliv i Horsens. For to siden bragte Horsens Avis en livlig skildring af deployeringen under slavekrigen i 1848, som Bøgballe i sin tid havde nedskrevet.

I de senere år havde Bøgballe været noget svaglig som følge af et fald på gaden og hans åndsevner sløvedes stærkt tilsidst. Det var altid hans glæde og stolthed at tale om det rytterkor, som han i sin ungdom havde tilhørt.

Fra Carl Th. Jørgensens udklipssamling: N.P.B. 1N.P.B. 2.

 

Kilde:

Horsens Avis, d. 26 juli 1900. Artiklen “Den sidste Kyradser i Horsens”.