Foreningen Musik i lange baner

Om orkestret Too Loud« egentlig spiller for højt, kan man selv afgøre, hvis man går ned på Rådhustorvet i morgen, hvor den nye musikforening "Musik i lange baner" præsenterer sig selv
Om orkestret Too Loud« egentlig spiller for højt, kan man selv afgøre, hvis man går ned på Rådhustorvet i morgen, hvor den nye musikforening “Musik i lange baner” præsenterer sig selv

“Musik i lange baner” er navnet på nydannet musikforening i Horsens. (Horsens Folkeblad, 16.10.1992)

Musikforeningen “Musik i lange baner” så dagens lys for bare 14 dage siden. I morgen er man klar med det første arrangement – fire timers musik samt en oplysnings- og hvervekampagne på Rådhustorvet. Lang tids utilfredshed og frustration over manglen på øvelokaler i Horsens er en af årsagerne til at starte den nye forening. Ingen har helt nøjagtige tal på hvor mange bands, der er i Horsens, men et løst gæt lyder på 30-40 stykker. Af dem må flere tage til Arhus og Odder for at finde egnede øvelokaler.

– Vi ved godt, at Aktivitetshuset efter planen blandt andet skal indrettes med fem-seks øvelokaler, men behovet er meget større, siger Klaus Mikkelsen, der er valgt til formand i den nye forening. Klaus Mikkelsen mener desuden, at der er en lille hård kerne omkring Creole Club og A-huset, som “sidder” på lokalerne i forvejen og dermed holder udenforstående væk. I den nye forening skal dørene åbnes for alle interesserede uanset alder og musikalsk interesse.

Læs artiklen