Portræt af Moritz Goldschmidt fra “Jydske haandværkere og fabrikanter : skildringer af jydsk foretagelsesaand og virkelyst” af Adolf Bauer
Barndom og ungdom
Moritz Goldschmidt blev født i Vordingborg d. 26. oktober 1819 af den jødiske købmand Aron G. og Lea Levin Rothschild. Goldschmidt havde en lillebror Meir Aron Goldschmidt, der siden blev digter.
Goldschmidt kom efter en tarvelig skolegang i Næstved i Nålemagerlære og drog efter endt læretid til udlandet, hvor han bosatte sig i Pinneberg og etablerede sig som Nålemager og Possementmager.
Tilbage til Danmark
Krigens udbrud i 1848 førte Goldschmidt tilbage til Danmark, hvor han nu bosatte sig i Horsens og etablerede en forretning ved Hestedams-Allé af samme beskaffenhed som i Holsten.
Tugthusfanger som arbejdere
Her begyndte han at benytte sig af tugthusfanger som billig arbejdskraft, idet han oprettede en afdeling af sin fabrik i fængslet, hvor han ansatte en halv snes fanger. Han associerede sig ligeledes med P. F. Crome, der havde været bestyrer af den Bønnelyckeske Tobaksfabrik i Horsens, og som tilførte den udvidede virksomhed både forretningsdygtighed og kendskab til bogholderi og regnskabsvæsen.
I 1859 blev der nedsat en kommission med F. A. Tscherning som formand, der skulle undersøge forholdene for fangernes sysselsætning. Tscherning fandt at Goldschmidts afdeling på fængslet fungerede forbilledligt, og ønskede at han skulle overtage forpagtningen af hele arbejdskraften i tugthuset. Det ønskede Goldschmidt dog ikke og adspurgt hvorfor, svarede han, at han ikke havde de fornødne midler. Men her erklærede Tscherning, at han jo kunne låne af statskassen.
Udvidelse af Tugthusafdelingen
Goldschmidt og Crome udarbejdede herefter et forslag til anlæggelse af et væveri i tugthuset, som ville kræve et tilskud på 100.000 kr. fra staten. Tscherning bragte forslaget for Rigsdagen, og trods stor modstand fra både vævere og possementmager, som var bange for, at gennemførelsen ville ødelægge levebrødet for almindelige håndværkere, så blev forslaget gennemført med alle stemmer mod 2.
D. 1. juli 1860 tog virksomheden sin begyndelse med et par hundrede af de ca. 400 fanger, der dengang fandtes i tugthuset. Man havde investeret i nogle væve, men endnu var der hverken tale om dampkraft eller de forbedrede maskiner og redskaber som blev anvendt i udlandet. Det første års regnskab viste da også et underskud på 6000 kr., og det blev overvejet at opgive forsøget. Men Goldschmidt holdte ved, og det andet regnskabsår endte med et overskud på 4000 kr.
En ny afdeling skyder frem
Krigens udbrud i 1864 afskrækkede i Crome og Goldschmidt, som indså at for at udvikle fabrikationen behøvedes også en selvstændig fabrik med frie arbejdere, og i 1865 anlagdes den første grund til komplekset af fabriksbygninger på Fabrikvej.
Året efter giftede Goldschmidt sig i Ålborg med Jenny Jacoby d. 3. maj 1866.
Omdannelse til Aktieselskab
I 1874 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab med en kapital på 800.000 kr., og Crome og Goldschmidt indtrådte i bestyrelsen. Goldschmidt vedblev ligeledes med at være firmaets ledende mand. Virksomheden blev yderligere udvidet i 1881, da man efter lange forhandlinger overtog tekstilfabrikken i Ribe. Titlen var nu ”Crome & Goldschmidts textile Fabriker i Horsens og Ribe”.
I 1885 havde fabrikerne 25 udsalgssteder rundt om i landet, de beskæftigede over 1000 arbejdere af begge køn, og anvendte dampmaskiner på i alt 300 HK, som tilvirkede ca. 3 millioner alen tøj om året.
Moritz Goldschmidts død
Moritz Goldschmidt, som på det tidspunkt havde bosat sig i København, døde d. 11. maj 1888. Efter hans død fortsatte virksomheden med fremgang indtil krisen i 1920’erne satte ind.
Se også artiklen om Crome og Goldschmidts Fabriker
Læs udklip fra Carl Th. Jørgensen Udklips-kartotek