af Lars Bo Larsen
Max Schmidt var født i Horsens som søn af grosserer Jacob M. Schmidt, der i sin tid drev manufakturforretning i Horsens, på hjørnet af Torvet og Borgergade, hvor Svaneapoteket i en lang årrække lå.
Max Schmidt tog medicinsk embedseksamen i 1924 og var i en periode reservelæge ved Horsens Kommunehospital. I 1927 skrev han guldmedaljeafhandling ved Københavns Universitet. Han blev speciallæge i psykiatri i 1931 og i 1937 fik han embede som overlæge ved psykiatrisk hospital i Augustenborg og blev samme år dr. med.
I 1944 blev Max Schmidt overlæge for politiets psykiatriske undersøgelsesklinik i København, og i 1954 omplaceres han til Justitsministeriets retspsykiatriske klinik.
Max Schmidt var en meget kontroversiel og kritiseret person i sin samtid. En meget betragtelig del af de mentalerklæringer han udarbejdede om observanderne, blev kritiseret, ikke mindst af en række fremtrædende jurister, der påklagede Max Schmidts subjektive metoder. Også blandt lægekolleger havde Max Schmidt et varieret omdømme og han bliver irettesat af Retslægerådet for sine pedantiske mentalerklæringer, der efter Retslægerådets betragtning implicerede mere materie om den observerede end påkrævet.
Max Schmidt var delegat ved World Healt Organisations (WHO) ekspertkomite angående alkoholisme. I 1937 erhvervede han sin medicinske doktorgrad med afhandlingen >>Alkoholæmi studier over rusen<<. Efter besættelsen (1940 – 45), redigerede han sammen med redaktør Christian Refslund, det subjektive værk >>Fem år. Indtryk og oplevelser<<.
Kilder:
Horsens Folkeblad den 8. november 1968.
Sønderjyden O – udgave (Sønderborg) den 8. november 1968.
Horsens Avis den 18. november 1927.
Knudsen, Peter Øvig: >>Birkedal – En torturbøddel og hans kvinder<<, Gyldendal, 2004, 1. udgave, 4. oplag, s. 289 – 380.
Larsen, Bøje: >>Det ondes Forklaring. Max Schmidt og hans rolle under retsopgøret<<, Historiespeciale. Københavns Universitet, 2008.