Marius Emanuel Gregers

af Kathrine Pedersen

Marius Emanuel Gregers blev født i Horsens 28. 12 – 1881 og var søn af S. Jensen og Maren Olsen, logeværter ved Logen Kattesund 5. Gregers kom efter skolegang i lære som sagfører, hvilket han senere opgav til fordel for skuespillerkarrieren. Gregers debuterede allerede som 16 årig på Horsens Sommerteater. Han blev professionel skuespiller i 1899 og optrådte i flere år derefter på forskellige provinsteatre bl.a. Horsens Sommerteater. I 1909 – 10 blev Gregers direktør for Frederiksberg Teater og fra 1921 stod han for ledelsen af Casino i Amaliegade.

Emanuel Gregers blev dog særlig berømt da han trådte ind i filmens verden. Han debuterede som filmskuespiller i 1912 og i flere år hørte han til de mest efterspurgte og højtbetalte berømtheder på det danske filmlærred. Blandt han første film var “Guldhornene”. Senere avancerede han og blev en af Nordisk Films mest benyttede instruktører særligt på grund af hans evner inden for folkekomedien. Han var ved Nordisk Film 1916 – 1921.

Privat var han gift fem gange med forskellige berømte skuespillerinder. Blandt den dem var Bodil Ipsen og Marguerite Viby.

Marius Emanuel Gregers døde 21. 03 – 1957.

Kilder:

Byarkivets indkomstjounal nr. 2008 – 51.

Horsens Vejviser 1917.