Lund Vestergård

Stuehuset, Lund Vestergård. Tegning: Herluf V. Petersen

J. Bønnelycke Jørgensen skriver om Lund Vestergård i ”Træk af bondens liv i Tamdrup sogn i forrige århundrede”:

”Lund Vestergård var indtil 1968 med sine tre bindingværksudlænger og sit grundmurede stuehus en statelig gård, navnlig set fra nordsiden. Det kraftige bindingsværkstømmer var imponerende, og stuehuset havde før i tiden også været bygget af lignende bindingsværk og været større end det nuværende, der afløste det 1914. Gården blev i 1968 for størstepartens vedkommende udstykket og mistede ved denne lejlighed de smukke udlænger, som måtte nedrives, skønt de kunne have stået mange år endnu. Det var et tab for Lund by, at disse bygninger forsvandt, men udviklingen i dag kan være hård og brutal.”

Avlsbygningerne, Lund Vestergård. Tegning: Herluf V. Petersen

J. Bønnelycke Jørgensens forældre lærte hinanden at kende på Lund Vestergård, som var slægtsgård for JBJs farmors slægt, og hvor begge forældre tjente i 1870’erne. Gården havde oprindelig 58 tdr. land, og har også på et tidspunkt været sognefogedgård.

Tilbage i 1700-tallet var Lund Vestergård fæstegård under Bygholm. Fæsteren hed Peder Themsen (født ca. 1708, død 1789). Han var gift med Anne Kirstine Sørensdatter (født ca. 1720, død 1804). De fik sønnen Peder Themsen (egentlig Peder Pedersen – født 1756, død 1837) som overtog gården efter forældrene. Han giftede sig med Elise Kirstine Markusdatter (født 1759, død 1839), med hvem han fik mange børn.

En datter, Margrethe Pedersdatter (født 1796, død 1857) blev i 1822 gift med Rasmus Andersen siden kaldet Rasmus Væver (født 1794, død 1862), på trods af at denne ikke var velhavende. To af sønnerne, Peder Tæmmesen og Rasmus Pedersen, omtales i Sigurd Elkjærs bog ”En jysk skolemester fortæller”.

En tredje søn, Markus Pedersen (født 1786, død 1859), havde en fæstegård i Vinten frem til 1853, hvorefter han købte den og ejede den til sin død. I dag kaldes gården Markusminde. Markus Pedersen var i sin soldatertid husar ved regimentet i Jægersborg ved København. J. Bønnelycke Jørgensen skriver om hans soldatertid:

”På grund af krigen mellem Danmark og England fra 1807 til 1814, skal han (Markus Pedersen red.) kun have været hjemme én gang i Lund i 11 år. Chancen for at besøge hjemmet fik han, da han skulle hente nogle militærheste, de såkaldte remonter i Randers. Da han kom til Sjælland med den hest, han selv skulle ride på, viste den sig meget ustyrlig, hvad hans soldaterkammerater vist ikke var uden skyld i, men ved at tale med den fik han den endelig beroliget.”

Den fjerde søn, Niels Pedersen (født 1802, død 1857), overtog Lund Vestergård efter faren og blev selvejergårdmand i 1836. Han var sognefoged i Lund fra 1849 til 1851. I 1857 døde han af gulsot, kun 55 år gammel. Niels Pedersens hustru var Kirsten Jensdatter (født 1805, død 1878), som var født i Vinten som datter af gårdmand Jens Chr. Frandsen. Før hun blev gift, tjente hun to år i Horsens hos købmand og stadthauptmand Jacob Blumer .

Niels Pedersen og Kirsten Jensdatter fik fire børn. To sønner og to døtre. Den ene søn, Peter, døde ung, så det blev sønnen Niels Chr. Nielsen (født 1837, død 1897), som overtog gården. Døtrene var Mette Kirstine (født 1845, død 1920), som blev gift med gårdmand og senere sognerådsformand samt amtsrådsmedlem Mikkel Christensen (født 1845, død 1914) i Enner; og Elise Kirstine (født 1839, død 1930) som i daglig tale blev kaldt Lise. Ifølge J. Bønnelycke Jørgensen havde Lise mange bejlere, men hun var kun interesseret i Peder Therkelsen (født 1839, død 1914), som var kusk på Tamdrup Bisgård.

”Kirsten Jensdatter havde ikke sympati for denne forbindelse, men for sin datters lykkes skyld købte hun en gård i Hvirring, lagde skødet foran Peder Therkelsen og sagde: ”Nu har du en gård. Nu er du gårdmand. Nu kan du komme at bejle.” Nok var hun velhavende, og ligningen i skat i Tamdrup sogn i 1864 satte kammerherre Otto Reedtz øverst, hvorefter fulgte Kirsten Jensdatter, men denne handling afslører, at hun var en usædvanlig repræsentant for sin stand.”

Læs mere

46.4 Tamdrup, Træk af bondens liv i Tamdrup sogn i forrige århundrede af J. Bønnelycke Jørgensen ; udarbejdet efter mundtlig overlevering og forskning i arkiver ; tegninger: Herluf V. Petersen. – Horsens : Horsens Bogtrykkeri, 1975-1976. 2. del

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.