Lidt om nedlagte skoler i Vorladegård

Brædstrupegnens Hjemstavnsforenings årsskrift 1990

Af: Jørgen Høgh Laursen

Den gamle skole i Dørup “Skoleminde” ligger ved foden af “Bjerget” i den østlige ende af byen. Der skulle jeg have begyndt min skole­gang om foråret 1907 hos lærer P. Hauge, men så skete der noget.

En nat først i september måned 1906 havde gårdejer Niels Mikkelsen i Dørup, nu Forten 31, en tændt flagermuslygte ophængt i stalden hos en griseso. Af en eller anden grund faldt lygten ned og antændte noget halm med det resultat, at gården brændte, og da der blæste en stiv kuling fra vest, bredte ilden sig med stor fart. Der brændte foruden gården, hvor ilden opstod, en høkerforretning, en mindre ejen­dom, en gård mere samt skolen. Desuden var det ved at tænde ild i stråtaget på en gård en lille halv kilometer øst for skolen, men det fik man stoppet i starten.

Nu blev der oprettet midlertidig skole i et hus i Hem for Hem by og mark og i det gamle for­samlingshus i Vorladegård for den øvrige del af skoledistriktet, og her begyndte jeg så min skolegang om foråret 1907.

Den 6. november 1906 holdt sognerådet møde om skolen. Det vedtoges at bygge to enkelte skoler i stedet for den i Dørup, der var brændt; en i Vorladegård og en på et centralt sted mel­lem Dørup og Hem.
Lærer Hauge fik den gamle skole overdraget for 715,00 kr., mod at der gives ham bolejlig­hed; men han får den nedbrændte skole gen­opbygget.

De to nye skoler stod færdige 1908. Før den tid var der ikke nogen skole i Vorladegård. Bør­nene derfra søgte skolerne i Dørup, Møldrup og Højlund.

Den 21. oktober 1908 blev Th. Møller og J. K. Andersen kaldede til lærere ved henholdsvis Vorladegård og Dørup skoler. Andersen blev så min lærer i hele min skoletid. Tiden i det gamle forsamlingshus i Vorladegård regner jeg ikke med.

Andersen var fra Tvingstrup, hvor hans far var lærer i 43 år. Han demiterede fra Gedved seminarium d. 10. juli 1900, og efter forskel­lige vikariater blev han kaldet til enelærer ved Fårbæk skole i Haderup sogn d. 1. juli 1904, hvor han virkede, til han d. 1. december 1908 begyndte i Dørup.

Skolen var toklasset. Den store og den lille klasse. Den store klasse gik i skole 4 dage om ugen i vinterhalvåret og 2 dage om sommeren; for den lille klasse var det omvendt.

Der var i 1909 39 børn over 7 år, deraf 12 i den store klasse og 27 i den lille. Der har været holdt skole i 246 dage. Der har i året været 362 for­sømmelser, 130 på grund af sygdom, 199 af an­den lovlig grund og 33 uden lovlig grund.

Det var dengang almindeligt, at store børn, vel mest drenge, skulle blive hjemme og hjælpe til, når et eller andet arbejde pressede på. Det gik jo ud over den i forvejen ret knappe skole­gang.

De fleste børn var vist glade for at gå i skole, vi fra mit hjem var i alt fald sure, når vi skulle blive hjemme.

Skoledagen begyndte altid med morgenan­dagt, børnene stod op ved siden af deres plad­ser, mens lærer Andersen bad “Fadervor”, vi sang derefter en salme, vel oftest en af Inge­manns morgensalmer.

Dagens forløb fremgår af timeplanen, der vist ikke ændrede sig i min skoletid; måske nogle af fagene faldt væk, jeg kan ikke huske, at vi nogensinde havde gymnastik, men der var bomme og ribber på legepladsen, som vi kun­ne muntre os med.

Vi havde ikke madpakke med i skole, men ved middagstid var der et længere frikvarter, så vi kunne løbe hjem og spise.

Om lærer Andersen var en dygtig lærer, ved jeg ikke rigtigt, vi var glade for at gå i skole, og det var da positivt, men vi lærte jo nok for lidt. Vi skrev f. eks. aldrig stil, men nok dik­tat og genfortælling. Det at skrive stil må vel kalde på børnenes fantasi og udvikle deres ev­ne til at formulere sig.

Et par af mine kammerater, husker jeg, fik ik­ke lært at læse uden at skulle stave sig igennem nogle af ordene, da de blev konfirmerede; den­gang var der ikke noget, der hed ordblindhed, de var bare dumme.

Enkelte mennesker kan nok drive det til noget uden at have lært en masse i børneskolen. Jeg har en bog, der hedder “Det var dengang”, hvor forskellige mennesker fortæller om deres opvækst. Blandt dem “Mads Eg Damgård”, ham med Egetæpperne. Han fortæller: “Jeg havde næsten aldrig mine bøger ude af tasken i den tid, jeg gik i skole, det betragtedes af mine ældre brødre som en luksus at lære lektier. Jeg præsterede aldrig et eneste regnestykke i 7 år, jeg gik i skole, men fik altid ug. Jeg skrev blot de stykker af, som en dygtig pige regnede for mig, der var ingen kontrol fra lærerens side”. Mads Damgård slutter med: “Det er utroligt, så lidt man kan klare sig med, når man blot forstår at regne den ud”. Hans lærer har nok heller ikke været særlig dygtig.

Lærer Andersen var ikke ret striks, det var yderst sjældent, han slog. Et tjat af pibespid­sen eller en tur i skammekrogen var som regel tilstrækkeligt.

Der har i de senere år været skrevet meget om mobning. Ordet var vist ikke opfundet, da jeg gik i skole, men vi kendte nok begrebet. Der var som regel en eller to af drengene, som res­ten af flokken var efter.

Andersen fik kun et barn, en søn, som, da han blev voksen, efter en tid som forretningsmand i Horsens, rejste til Sydafrika.

Dørup skole blev bygget ude på åben mark, og der skulle jo plantes lidt træer omkring og lidt have. Skanderborg amts skoleråd bevilli­gede dertil et lån på 150,00 kr. at forrente med 4 % p.a. og at afdrage over 10 år fra 1. juli 1910 at regne.

Det var almindeligt, at lærerne holdt aften­skole om vinteren. Om foråret 1905 får lærer Rasmussen i Møldrup 12 kr. for afholdt aften­skole i vinteren 1904-05. Hans kone får 8 kr. for at undervise i håndgerning i samme tids­rum.

I foråret 1914 andrager lærerne i kommunen om gratiale for afholdt aftenskole i vinteren 1913-14. Der tilstedes dem 12,00 kr., det sam­me som Rasmussen fik i 1905. De fik vist også noget fra amtet og måske lidt fra deltagerne. Vi når frem til 1923, da er det blevet noget bed­re aflønnet at holde aftenskole. Lærerne får da for afholdt aftenskole i den forløbne vinter: Andersen 40,50 kr. + 10,-kr. til lys og varme Møller 31,50 kr. + 10,-kr. til lys og varme Rasmussen 34,50 kr. + 10,-kr. til lys og varme

En del af mine oplysninger har jeg fra Sdr. Vis­sing-Vorladegård kommunes forhandlings-protokoller fra 1885 til 1938, som jeg for et par år siden fik lov at kigge lidt i.

Noget af det jeg ofte stødte på med hensyn til skolerne var, at når fru Andersen fik noget la­vet ved lejligheden, skulle fru Møller have no­get tilsvarende og omvendt.

Nu var Møller og Andersen jævnaldrende og kom til egnen samtidig; så det var vel også ri­meligt, at de blev behandlet nogenlunde ens.

Vores datter, Gunhild, begyndte sin skolegang hos lærer Andersen i Dørup skole om foråret 1942. Andersen har sikkert taget sin afsked om foråret 1942 eller måske ved årsskiftet 1942-43, og afløstes som fastansat lærer ved Dørup skole af H.C. Madsen midt i juli 1943. Da fik vi flere lektier for, siger Gunhild.

Fra Andersen rejste, indtil Madsen kom, havde vi et par vikarer, den første hed Rasmussen og kom fra Skanderborg. En dag, mens den lille klasse var i skole, hentede tyskerne ham, han havde gruekedlen fyldt med sprængstof, som skulle være brugt til at sprænge “Hem Odde” i luften.

Værten på Hem Odde “Andreasen” lavede kamuflagemåtter til den tyske værnemagt af rør og siv fra Mossø. Læreren, som tyskerne hentede, blev sat i fængsel i staldgården i Kol­ding, hvorfra han vist nok rømte.

Mens vi mindes krigens tid, så lige en episode mere fra dengang. Den viser lidt om, hvor lille verden kan være. Jøderne i Tyskland blev jo meget opskræmte efter “Krystalnatten”, nat­ten mellem d. 9. og 10. november 1938, da jø­deforfølgelserne rigtig tog fart.

De sendte nog­le af deres store børn her til Danmark. Der kom også nogle her til Dørup, vi fik en pige, som hed “Hannelore”, og vores købmand en anden pige, “Helga”. De to piger fulgtes adtil skole i Østbirk, hvor de gik for at lære he­braisk med henblik på at skulle til Israel, når krigen var slut. En dag, pigerne var på vej hjem fra skole, var der nødlandet en flyvemaskine ovre på Yding mark; pigerne var nysgerrige og gik hen og talte med vagterne, som passede på flyet. Den ene af dem kendte Hannelores forældre.

H. C. Madsen, der afløste Andersen som fast­ansat lærer ved Dørup skole, startede der d. 15. juli 1943 og virkede der til d. 1. april 1951, derefter var der vikar indtil Svend Arne Peter­sen begyndte d. 1. oktober 1951. Han virkede ved skolen, til den blev nedlagt i 1957. Skolen i Vorladegård blev da udvidet til centralskole for hele sognet.

Både Madsen og Petersen var meget dygtige lærere, som børnene var særdeles glade for at gå i skole hos.

Tilbage til den gamle skole i Dørup by, som jeg havde tænkt, muligvis var en af Frederik IV’ rytterskoler, men det var den ikke, derimod lå der en rytterskole i Sdr. Vissing.

Hvornår den gamle skole er startet, har jeg ikke kunnet finde frem til. Det kan have været i 1739, da Christian VI udsendte en forord­ning, der indførte undervisningspligt i Dan­mark og Norge, eller 1814. Da kom loven om almueskoler i Danmark. Dens 175 års jubilæ­um blev fejret d. 28. oktober i fjor, 1989. Man hører undertiden om en og anden, der har gået eller “kun gået” i en stråtækt skole; det var jeg kommet til, hvis ikke den var brændt i 1906.

Foruden lærer P. Hauge var der en hjælpelæ­rer ved den gamle skole i Dørup by, “Hansen”; han blev gift med en søster til Lund Kirkedal, og de blev lærerpar i Pårup, ikke langt fra Hørbylunde bakke, hvor Kaj Munk blev myrdet.

Til Dørup skole hørte der lidt landbrug. Jor­den mellem af døde Marie Langballes og An­ders Ballesens huse var skolelod, men der har nok ikke kunnet avles tilstrækkeligt foder, hvad følgende vidner om.

Den 13.10.- 1896 anmoder lærer Hauge sogne­rådet om at inddrive noget uindkommet fu­rage. En skolelærer var kun forpligtet til at modtage 1/3 af den embedet tilkommende fu­rage i rughalm.

Den 30. oktober besværer lærer Hauge sig igen til sognerådet over, at den skolen tilfaldende furage ikke indkom og foreslår sognerådet at påligne penge i stedet.

Den 22. marts 1897 behandler sognerådet en skrivelse fra amtet, hvori Hans Balsen anmo­der om at blive fritaget for at levere furage til Dørup skole. Hans Balsen havde Holger Niel­sens gård “Dørup Vestergård”.

Det ser ud til at have været ikke så lidt ballade om leverancen af furage til Dørup skole, og Hauges forslag om at lade den afløse af penge, har sognerådet vist lagt sig på sinde; hvornår de så har gjort noget ved det, ved jeg ikke, men d. 21. maj 1900 foreligger en skrivelse fra Chr. Pedersen, Vorladegård, hvori han meddeler sognerådet, at han har solgt Dørup Skolelod til smed Jeppe Jensen, Dørup og Laurs P. Han­sen, som overtager alle Chr. Pedersens forplig­telser over for sognerådet ved købet af oven­nævnte skolelod.

Smed Jeppe Jensen havde “smedie”, hvor An­nelise Larsen nu har frisørsalon. Skellet mel­lem Dørup og Vorladegård udgøres af vejen, der fører op til stedet, hvor Vorladegård mølle lå; den blev sprængt i luften i april 1945.

Lærere ved den gamle skole i Dørup:

P. Holm indtil 1863
Kr. Ovesen, 1863 – 1873
K. Hovgård, 1874 – 1877
J. Olesen i 1878
A Eriksen, 1879 – 1885
I. Nielsen, 1889 – 1906, da den brændte.
P. Hauge, som boede i den genopbyggede skole til sin død i 1914.
P. Hauges datter, Esther, blev mor til Anton Mikkelsen, Vestbirk, af hvem jeg har fået noget materiale.
Hauge var lærer i Møldrup skole, før han kom til Dørup i 1889.

Møldrup skole

Skolen blev bygget og taget i brug 1867. I 4 år, 1863 – 1967, havde der været holdt skole i et lejet hus i Gandrup by. Lærer var i den periode den unge, nybagte seminarist, Niels Peter Han­sen, Hauge, søn af gårdmand Hans Petersen, Hauge ved Tørring. Han var ugift og boede og spiste hos beboerne.

Lærer Peter Hauge havde 2 vintre været elev på Kristen Kolds højskole i Dalby ved Kertemin­de, før han tog lærereksamen i Jelling.

Da Møldrup skole var bygget, fortsatte P. Hau­ge sin skolegerning der. Han blev gift i 1869 med lærerdatteren fra Sattrup. Marie Pauline Bremer. De fik 5 børn, hvoraf de 3 døde tidligt; de to samme dag under en strubehoste-epide­mi 1876.

I en del år drev Hauge landbrug tæt ved sko­len, men under de vanskelige år for landbruget i 1880-erne måtte han sælge det og tage med sig en gæld, som han måtte af drage på i mange år.
Hauges måde at undervise på i f.eks. historie og religion var stærkt præget af Kristen Kolds tankegang og teorier, og den vakte undertiden mishag hos de tilsynsførende kirkelige myn­digheder, men til de helt store konfrontationer kom det vist aldrig.

Afdøde højskoleforstander Grønvald Nielsen skriver i sin erindringsbog om forholdene på egnen, da han i 1886 kom til Vestbirk: “Flere steder her omkring sad unge lærere, der også beredte jordbunden for et rigere folkeliv, f. eks. lærer Utoft i Træden og lærer Hauge i Møl­drup”.

I 1889 flyttede Marie og Peter Hauge til Dørup, hvor han blev lærer og tillige kirkesanger ved Vorladegård kirke.

Allerede 3 år efter blev Peter Hauge enkemand og levede som sådan til sin død november 1914.

Lærere i Gantrup før Møldrup skole blev byg­get var:

indtil 1861 S. Nielsen
1861 – 1862 Larsen
1863 – 1867 P. Hauge

I 1867 blev Møldrup skole bygget, og Hauge blev så dens første lærer og blev der, til han i 1889 flyttede til Dørup; han afløstes i 1890 som lærer i Møldrup af A. A. Rasmussen.

Rasmus­sen blev født i Flensted i 1864 og demiterede fra Gedved seminarium. Han var vikar i Dø­rup en kort tid, før han i 1890 kom til Møldrup, hvor han var lærer i omtrent 50 år.

Han blev gift med en datter af folketingsmand Johan Bøtker fra Møldrup, denne var folketingsmand fra 24/5 – 1881 til 3/8 – 1901.

Rasmussen havde 5 børn, heraf 3 drenge, som alle blev lærere her på egnen. Åge, så vidt jeg ved, i Tyrsting, Einar i Lundumskov og Hans i Underup. Den ældste af pigerne, Signe, var i mange år jordemoder i Tebstrup, Margit og hendes mand var i nogle år forstanderpar på “Sølund” i Skanderborg; hun er ene tilbage af den søskendeflok; hun er 92 år, har været enke i mange år og bor i Skanderborg. Højlundskolen blev oprettet i 1885, vist op­rindelig som privatskole med tilskud fra kom­munen.

Den første lærer fra 1885 – 1901 var S. P. Chri­stensen.

Dernæst fulgte E. V. Danielsen fra 1901 – 1905. I 1907 blev A. Kolstrup lærer ved skolen, hvor han virkede i mange år.

Den sidste lærer ved skolen, Hjalmar Østergård Christen­sen, kom dertil i 1947, da var der 48 elever. Han blev født i Vindeløv i Gadbjerg sogn d. 18/1 – 1919 og dimiterede fra Jelling seminarium i 1935.

Da var der ikke mangel på lærere, der var så mange, at man kunne fodre grise med dem. Efter at have været forskellige steder kom han i 1947 til Højlund skole. Under besættelsen var han aktiv i modstandsbevægelsen, og derefter var det naturligt for ham at blive med­lem af hjemmeværnet, hvor han blev en meget dygtig skydelærer. Han var en meget ivrig og anset ornitolog, hans samling af fugle vidnerderom, og Højlund skole lige ved Gudenåen var et ideelt sted for ham at virke.

Ved skolens nedlæggelse i 1957 og Vorlade­gård skoles udbygning til centralskole blev han den første skoleinspektør, indtil han tog sin af sked i 1977.