Fra begyndelsen af dette århundrede har der været tradition for, at byens musikdirektører i sommerhalvåret afholdt koncerter søndag eftermiddag på Lunden og Bygholm Park.
På billedet ses musikdirektør Alfred Madsen med sit orkester ved årets første kommunale koncert på Lunden (maj 1944). Alfred Madsen var musikdirektør i Horsens i 1930`erne og 40 `erne.
Disse kommunale koncerter startede under forgængeren musikdirektør Marquard, idet han søgte og opnåede kommunalt tilskud til arrangementerne.
Som det ses af billedet var Lunden et yndet udflugtssted på sommersøndage.