Kolibri Bar

Søren Buksti, født december 1952, student fra Horsens Statsskole 1971, cand. mag i historie og kunsthistorie 1979 fra Århus Universitet, adjunkt/lektor ved Frederikshavn Gymnasium og hf 1980 – 2015.

I slutningen af 1950`erne var “Kolibri Bar” i Borgergade stedet, hvor den moderne horsensianske ungdom samledes over smarte amerikansk inspirerede milkshakes, hotdogs, Jolly Colaer og soft ice. Her kunne de unge høre de nyeste hits på jukeboxen, og mødes med kammerater og kæresten inden en tur i biografen. Baren havde ingen alkoholbevilling.

“Kolibri Bar” blev etableret af E. Thigaard – Andersen i oktober 1956 med et inventar præget af spejle, teakfiner, stole i formpresset finer og forkromet stål. En høj bardisk var forsynet med fastgjorte mixere til milkshakes. Soft ice maskinen, fryser til kugle – is og køleskabet til sodavand blev drevet af et kompressoranlæg i kælderen lokalerne. Barens Jukebox var ejet af et uden- bys firma, som sørgede for vedligeholdelse, forsyning med nye plader og tømning af pengekassen. Lokalerne i Borgergade 23a var ejet af foderstoffirmaet Grabow & co, som havde kontorer i samme ejendom.

I juni 1958 overtog mine forældre Emil og Dagmar Buksti “Kolibri Bar” med inventar, opskrifter og leverandører. I de første år var “Kolibri Bar” et vældigt populært sted. Åbent alle dage fra 10 – 22, lørdag én time længere, så man ligge kunne nå at få det sidste “ryk” med når 21 – forestillingerne i biograferne var slut og inden midnatsforestillingerne kl. 23. Baren havde kun lukket i julen 24. – 25. december, nytåret 31. december og 1. januar, og 1. og 2. påskedag og i pinsen på grund af forbud mod forlystelser i helligdagene.

Studerende fra Ingeniørskolen i Amaliegade, lærlinge fra Teknisk Skole i Stjernholmsgade og bybude kom ind og fik en hotdog eller en is allerede ved 12 – tiden. Efter skoletid kom elever fra realskolerne forbi, og lidt senere skulle bl.a. lærlinge fra Paasch og Silkeborgs maskinfabrik i Borgergade ind og have en cola. Fra 18.30 var der tit travlt i forbindelse med biografforestillingerne. I Horsens centrum var der dengang tre biografer: Kino længere henne af Borgergade, Palæ på Torvet og Teater Bio i Graven / Søndergade. TV var ikke slået igennem som ungdomsmedie, og det var ikke almindeligt, at de unge gik på værtshus

Når der var engelsk flåde besøg i Horsens var der fuldt hus i “Kolibri Bar”. Marinere i bukser med svaj drak milkshakes og spiste hotdogs sammen med lyshårede piger, der forsøgte at forstå det engelske sprog.

Lydniveauet kunne blive højt, når lokalet var helt proppet med henved 60 – 70 snakkende, grinende og rygende unge. Mange stod op og musikken fra jukeboxen spillede blandt andre Cliff Richard, Pat Boone og Elvis Presley. “Jailhouse rock” blev spillet så meget, at pladen blev slidt op og måtte skiftes ud.

På grund af klager over støjen blev der installeret stereo i stedet for juxeboxens ene højtaler. Det hed sig, at det var det første anlæg af sin art i Horsens. En testplade fulgte med for at demonstrere virkningen. Et af indslagene var lyden af en bil, der med hvinende bremer kom fra højre højtaler for derefter at smadres ved mødet med venstre. Virkningen var så livagtig, at de unge i baren troede, at der igen var sket et uheld i krydset Borgergade – Havneallè, og derfor styrtede ud på gaden med øjene vendt hen mod krydset.

I slutningen af 50´erne dukkede de første “Læderjakker” op på motorcykler, og de slog også vejen forbi “Kolibri Bar”. Beboere i ejendommen klagede over larmen, men det var jo svært at forhindre fem Triumph´er, BSA´er og en Norton i at starte efter tur ! Til gengæld måtte “Læderjakkerne” pænt tage jakken af, hvis de ville ind og have en milkshake eller en rød pølse.

Omkring 1965 var ungdomskulturen også i Horsens tydeligt forandret. Værtshuse og TV havde fået mere tag i de unge. Jukebox – musik, milkshakes og hotdogs var ikke længere det, der trak. “Kolibri Bar” forsøgte at supplere 50´er konceptet med spilleautomater, “flipper – maskiner”, opstillet af ejeren af jukeboxen. Senere i 60`erne kom der “èn – armede tyveknægte”, men forretningen gik dårligere og dårligere. Flere gange blev det forsøgt at sælge isbaren, men udlejeren havde retten til at godkende en indehaver, og det lykkes aldrig at komme igennem med et salg. I november 1972 lukkede “Kolibri Bar”.

“Kolibri Bar” var en bitter skuffelse for mine forældre, som havde kastet sig ud i projektet uden erfaring i at drive forretning. De var blandt de mange, der i de år måtte forlade landbruget og søge ind i byerhverv. Min far havde fra 1929 – 43 været ansat på en række godser og var desuden blevet til artilleri – officer. Efter bryllup med min mor i 1943 havde han en stor gård ved Havndal tæt på Mariager fjord, men efter knap 10 år gav de op. Han prøvede at slå igennem som statseksamineret ejendomsmægler i Århus, men det lykkedes ikke, og i 1958 satsede de så på at drive “Kolibri Bar”. Købsprisen i 1958 var 70.000 kr. som svarede til omsætningen isbaren året før. Til sammenligning var en faglært arbejders timeløn dengang 5,41 kr. og en VW Folkevogn kostede 15.360 kr. (Hvem Hvad Hvor 1958. s.219, 328). Overtagelsen skete for lånte penge, men det lykkedes ikke at gøre baren til en guldgrube. I de første år kunne de lige lønne en ung medhjælper, men derefter passede de selv baren på skift om dagen og i fællesskab om aftenen. De sidste var der lukket om tirsdagen og min far passede baren alene om aften.

“Kolibri Bar” var rammen om min opvækst på godt og ondt. Jeg var 5 år da de overtog is – baren, hvor jeg lagde ud med at at spise mig en mavepine til i is. I ejendommen i Borgergade boede jævnaldrende drenge, som blev mine bedste legekammerater. Heldigvis, for dengang var det ikke mulighed at komme i børnehave, “0 – klasse” var ikke opfundet. Vi flyttede ind i lejlighed i Stjernholmsgade 7c med kakkelovn, koldt vand og etagesenge, og vænnede os til at spise alle måltider i is – barens lille køkken. Sodavand, is og pølser var altid inden for rækkevidde, og det samme var mine forældre – altid i baren.

De første i Horsens var jeg om aften helt afhængig af mine brødre, hvis jeg da ikke fik lov til at blive i baren og være sent oppe. Senere, da forretningen begyndte at gå mere sløjt, kom min mor hjem i lejligheden om aftenen. I teenage – alderen fik jeg det privilegium at have nøgle til baren, og lov til at tage venner med ind i baglokalet om natten til pølser og lidt drikkelse efter en tur i byen. Mens ellers var pengene små, og da jeg i 3. g for skoleåret 1970/71 fik tildelt i alt 3700 kr. i SU gik hele beløbet naturligvis ind i husholdningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.