Kaj Andresen, boligminister
Boligminister Kaj Andresen fylder 60 år d. 7. april. (Horsens Folkeblad, 1967)
Eks-minister Kaj Andresen. Den 85-årige eks-minister fra Horsens, Kaj Andresen, ser tilbage og frem til tiden med den nye Horsens-minister Jan Trøjborg. (Horsens Folkeblad, 08.02.1993)
Om Kaj Andresen – interview fra 1996
Det er ikke for meget sagt, at jeg er født ind i Socialdemokratiet, fortalte Kan Andresen, da han af Socialdemokraternes daværendde partiblad blev interviewet i hans hjem i Greve i september 1996. Interviewet af den tidligere folketingsmand og minister blev foretaget med henblik på en artikel i det daværende lokale partiblad, A-Information.
Vedslet og Jelling
Min far var lærer og kirkesanger i Vedslet og mærkværdigt nok socialdemokrat, fortsatte Kaj Andresen. Vi var 10 søskende. Jeg var den ældste af de 5 drenge, så det blev mig, far indviede i en masse af sine tanker og overvejelser.
Jeg har aldrig været andet end socialdemokrat.
Jeg kom på seminariet i Jelling i 1922. I 1926 var der folketingsvalg. Seminarieeleverne var meget politisk interesserede (de kom jo for de flestes vedkommende fra landet). Så blev vi enige om at holde prøvevalg på seminariet. Jeg blev “opstillet” for Socialdemokratiet. Vi 5-6-7 stykker, der var “opstillet,” tog ud, hvor der blev holdt politisk møde, og der hentede vi “føden” til vore egne indlæg. Så holdt vi vores eget vælgermøde, fortalte Kaj Andresen med et smil..
På bagsmækken først
Da jeg kom til Horsens, hvor jeg blev ansat som lærer i 1928, meldte jeg mig i DSU. DSU var noget, man regnede med! Den første tid i Horsens var min politiske interesse samlet i DSU. På et tidspunkt skulle der vælges formand for DSU, og der blev foreslået to kandidater, Ove Jensen, den senere borgmester, og mig. Men daværende borgmester Axel Sørensen blandede sig i opstillingen, idet han sagde, at man skulle op på bagsmækken, før man kunne komme på kuskesædet.
Kaj Andresen kom hurtigt op på bagsmækken! Han blev medlem af bestyrelsen for Horsens Lærerforening og dens formand i 1939 og samtidig blev han næstformand for AOFs Horsens-afdeling. I 1943 blev han medlem af Horsens Byråd.
Foreslået i 1945
I 1945 skulle der vælges ny folketingskandidat. Kaj Andresen var på tale.
Der var så et ønske om, at jeg skulle opstilles. Sophus Rasmussen, redaktøren for Horsens Social-Demokrat, sagde, at han ikke var i tvivl om, at jeg skulle opstilles. Men samme dag kom der besked fra partikontoret, om vi ikke kunne få plads til en af dem, partiet centralt gerne ville have placeret. Det kunne enten være en ”besættelses-kandidat”, det vil sige en a dem, der havde gjort sig bemærket i frihedskampen. Det kunne også blive en af de faglige topfolk, men det endte med at blive formanden for De samvirkende Fagforbund (datidens LO). havde nu også Eiler Jensen, formand for DsF. Så blev der holdt nyt bestyrelsesmøde. Men herregud, det kunne jeg jo selv se, hvis Eiler Jensen kunne opstilles i Horsens, så kunne jeg lige så godt trække mig.
1947: Folketinget
Forud for folketingsvalget i 1947 trak Eiler Jensen sig. Som faglig topmand havde han meget at gøre i København, så det var ikke så nemt at passe Horsenskredsen. Desuden rejste ham meget til internationale faglige kongresser. Så han valgte at satse på landstinget!
Der var flere foreslået som afløsere for Eiler Jensen, fortalte Kaj Andresen. Erik Sørensen, Axels søn, der var ansat i Købstadsforeningen, var foreslået, men han sagde nej. I den sidste ende havde jeg så én modkandidat, Leo Christensen, journalist på Social-demokraten og mangeårigt medlem af byrådet.
Bed opstillingsmødet den 25. juni 1947 fik Leo Christensen 98 stemmer og Kaj Andresen 178. Leo Christensen forlod så Horsens og blev ansat ved Silkeborgs socialdemokratiske avis, Aften-Posten, hvor han blev redaktør i 1958.
Ved folketingsvalget 28. oktober 1947 blev Kaj Andresen valgt som folketingsmedlem. Han afgav i den forbindelse de fleste af tillidshvervene i Horsens, idet han dog fortsatte som byrådsmedlem til 1950.
Kaldt ind til Krag
I begyndelsen af 60’erne blev der flere gange rumsteret med poster til Kai Andresen. Pladsen som formand for Folketinget var på tale, men i 1964 kaldte Jens Otto Krag ham ind og fortalte, at han skulle være boligminister. Og så fik han fire år på denne post!
En af hans vigtigste opgaver her var boligforliget i 1966 mellem Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre. En række love skulle i løbet af otte år normalisere boligmarkedet, som var blevet forvredet på grund af. fastfrosne lejer. Forliget muliggjorde lejeforhøjelser inden for visse grænser og under tilsyn. Store dele af forhøjelserne blev bundet til almennyttigt boligbyggeri, mens andre dele blev hensat til ejendommenes vedligeholdelse. Forliget betød endvidere indførelse af boligsikring samt mulighed for at ændre lejeboliger til ejerlejligheder.
Direktør i saneringsselskaber
Kai Andresen sad i Folketinget til 1971.
1969-77 var han direktør i A/S Almennyttigt Saneringsselskab og A/S Det Københavnske Saneringsselskab, som forestod saneringer i hovedstaden.
I Horsens boede han først i Frejasgade, senere i Triangelen, så på Gl. Næssevej og endelig på Spangevej. Han flyttede til København i 1970 og siden til Greve.
1907-98
Valgt til Folketinget første gang 1947 i Skanderborg-kredsen.
Medlem af Folketinget 1947-71.
Boligminister i Regeringen Jens Otto Krag II fra 26. september 1964 til 2. februar 1968.
Kaj Andresen, 1907-1998, dansk socialdemokratisk politiker. Andresen var folkeskolelærer, medlem af Horsens Byråd 1943-50 og MF 1947-71. Han var boligminister i ministeriet Krag (1964-68) og gennemførte boligforliget af 1966, som gav adgang til oprettelse af ejerlejligheder. Forliget medførte lejeforhøjelser, men indeholdt også en boligsikringsordning. Andresen var 1969-77 direktør i A/S Almennyttigt Saneringsselskab og A/S Det Københavnske Saneringsselskab, som forestod saneringer i hovedstaden.
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre. En række love skulle i løbet af otte år normalisere boligmarkedet, som var blevet forvredet pga. fastfrosne lejer. Forliget muliggjorde lejeforhøjelser inden for visse grænser og under tilsyn. Store dele af forhøjelserne blev bundet til almennyttigt boligbyggeri, mens andre dele blev hensat til ejendommenes vedligeholdelse. Forliget betød endvidere indførelse af boligsikring.