af Jakob Fleckner Rasmussen, Horsens Museum
Johan Andrew Bulotti
En af de mere kendte fanger, der har afsonet i Statsfængslet i Horsens, var den russiske indvandrer Johan Andrew Bulotti (1874/1884 – 1943). Han blev 26. februar 1909 dømt til døden, blandt andet for rovmordet på gårdejer Lauritz Nicolai Beck. Beck havde været Bulottis arbejdsgiver i en kort periode i 1908. Dommen blev senere omstødt til livsvarigt tugthus. Det blev den, fordi dødsstraffen var afskaffet i praksis på dette tidspunkt. Bulotti afsonede en del af sin dom i Statsfængslet i Horsens, der dengang hed Horsens Straffeanstalt.
Hvem var Bulotti ?
Det er svært helt at få rede på, hvem Bulotti egentlig var. Først og fremmest er der spørgsmålet om, hvornår han blev født. I Horsens Straffeanstalts sygejournal fra 1909 om Bulotti har han selv opgivet sit fødselsår til 1874. Om det er korrekt, ved vi dog ikke helt sikkert. Senere har han nemlig opgivet sit fødselsår til 1884. Det var i 1931, da han sad i sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland. Det må dog vurderes, at den dato han opgav tilbage i 1909 i Horsens, sandsynligvis er den korrekte. Bulotti var på dette tidspunkt efter alt at dømme i bedre kontakt med virkeligheden end han senere var.
Hvad ved vi mere om Bulotti ? Han var russer og udvandrede fra Rusland via Riga. Ifølge Bulotti selv var hans profession i hjemlandet bager. Men det er også sandsynligt, at han i sit hjemland ikke altid holdt sig på dydens smalle sti. I forbindelse med retssagen mod Bulotti i 1909 telegraferede det russiske politi på det danske politis forespørgsel oplysninger om Bulotti. Russerne kunne oplyse, at Bulotti i Rusland havde været medlem af en røverbande. Dette synes på sin vis bekræftet i sygejournalen. I den udtalte Bulotti nemlig selv, at han udover at bestride bagerfaget også var “bandit” og for øvrigt ikke var til sinds at arbejde i fængslet.
Forbrydelsen og tiden op til
Men hvordan blev en russisk bagersvend og bandit til rovmorder i Danmark? For at blive klogere på årsagerne til Bulottis forbrydelser må vi følge hans løbebane i Danmark. Bulotti ankom til Danmark i foråret 1908. Han arbejdede som landarbejder, hvilket var nederst på den sociale rangstige. Bulotti var ikke et enkeltstående tilfælde. I årene omkring forrige århundredeskifte udvandrede mange østeuropæere. De søgte bedre løn og arbejde vestpå, mens andre igen flygtede fra undertrykkelsen i det russiske kejserrige.
Fra april 1908 arbejdede Bulotti for gårdejer Lauritz Nicolai Beck på Højbjerggård tæt på Holte. Efter fem uger på gården blev Bulotti dog uvenner med nogle af de andre ansatte og sin arbejdsgiver. Som resultat forlod Bulotti sin arbejdsplads, og han fik ikke udbetalt den løn, som han havde optjent.
Nu fandt Bulotti nyt arbejde på Tornbjerggård nær Køge hos gårdejer Julius Emil Peter Nielsen. Ansættelsen skulle vare indtil 1. november 1908. I starten gik det godt. Men i slutningen af oktober opstod der uenigheder mellem Bulotti og Nielsen. Nielsen fyrede Bulotti. Bulotti accepterede opsigelsen med den betingelse, at han fik udbetalt sin løn. Ifølge en samtidig kilde, sognefogeden, der var datidens politimyndighed på landet, spekulerede Nielsen ligefrem i at opsige sin ansatte før tid og tilbageholde deres løn.
Bulotti gik nu rettens vej, for at få udbetalt sin løn. Det var imidlertid forgæves – ifølge sognefogeden var det umuligt at få en øre ud af Nielsen. Nu søgte Bulotti hjælp hos Studentersamfundets Retshjælp. Retshjælpen skrev til Nielsen. Nielsen nægtede forsat at udbetale lønnen.
Det er omkring dette tidspunkt, i slutningen af oktober 1908, at Bulotti beslutter sig for at tage mere drastiske midler i brug for at få sit tilgodehavende udbetalt. Han havde tidligere anskaffet sig en dolk og en revolver. Nu skulle våbnene bruges.
Bulotti opsøgte Nielsens gård. Her udspandt der sig nu et ulykkeligt forløb. Bulotti stak ild på gårdens længer, sårede en karl med dolken og skød ind gennem vinduerne, men Bulotti fik dog hverken penge eller værdigenstande ud af sit angreb på Nielsens gård. Episoden krævede imidlertid flere dødsofre i form af indebrændte husdyr. Ingen mennesker døde dog som følge af Bulottis angreb på gården. Bulotti blev senere dømt til at betale 34.002 kr. i erstatning til brandforsikringsselskabet for den nedbrændte gård og de indebrændte husdyr. Det var et krav, Bulotti næppe havde nogen chance for at indfri.
Bulotti tog nu til København. Her samlede han en bande bestående af sig selv og tre andre immigranter – en russer og to polakker. Bulotti ville med hjælp fra sin bande kræve sit sidste tilgodehavende af gårdejer Beck på Højbjerggård. Om aftenen den 9. november brød Bulotti og hans sammensvorne ind på Becks gård. Lauritz Becks hustru blev stukket ned og bagbundet. Under overfaldet på fru Beck forsøgte Lauritz Beck at hjælpe sin hustru. Han blev imidlertid stoppet af Bulottis revolverskud. Fru Beck overlevede sine sår, men det gjorde Lauritz Beck ikke. Det var dette mord, Bulotti i februar 1909 blev dømt til døden for. Bulotti og hans bande slap væk fra gerningsstedet med sølvtøj og 182 kr. og 70 øre.
Efter overfaldet på familien Beck drog Bulotti atter til København. Her skjulte han sig i den jødisk-russiske “ghetto” i Lille Brøndstræde. Efter en storstilet politieftersøgning blev Bulotti anholdt 14. november 1908. Han overgav sig ikke frivilligt, men ydede en beslutsom modstand mod politiet; Bulotti skød gentagne gange mod de kriminalbetjente, der anholdt ham. Betjentene blev dog ikke alvorligt såret.
Var Bulotti oprører ?
Spørgsmålet om Bulottis motiv til hans forbrydelser rejser sig unægtelig – var Bulotti gemen voldsmand eller bannerfører for landproletariatet ? I det følgende skal vi prøve at nærme os et svar på dette. I forbindelse med eftersøgningen af Bulotti skrev Berlingske Tidende, at Bulotti og hans bande ikke blot var simple forbrydere. Nej, banden var faktisk russiske anarkister. Argumentet var en elementær, men ugyldig, logisk slutning: Da revolutionen i Rusland blev nedkæmpet i årene 1905 – 1907, oplevede man adskillige røverier og mordbrænde. Og når nu Bulotti var russer og forbryder, morder og ildspåsætter, så krævede logikken vel også, at han var revolutionær og anarkist. Flere andre danske aviser var med på denne udlægning. Det ser dog ud til, at journalisterne hidsede hinanden op til stadig mere sensationelle artikler om Bulotti-sagen. Imidlertid kunne ingen af aviserne fremlægge konkrete beviser på panslavisk-anarkistisk revolutionær virksomhed på Sjælland anno 1908.
Der er dog noget, der kunne pege på, at Bulotti havde revolutionære tendenser. Efter mishandlingen af Fru Beck skulle Bulotti over for hende have erklæret sig som anarkist og retfærdiggjort sine handlinger med denne ideologi. Men udsagnet stammer fra avisartikler fra 1908 i Aftenposten og Jyllandsposten og må tages med et, eller endog flere, gran salt. Det må det, da det ser ud til, at journalisterne i dækningen af Bulotti-sagen ikke afstod fra at digte på kendsgerningerne for at gøre deres artikler endnu mere opsigtsvækkende.
Under de senere forhør og retssagen erklærede Bulotti at han var anarkist og storrusser. I sygejournalen, som er omtalt i starten af denne artikel, omtalte Bulotti sig selv som fritænker. At Bulotti var anarkist er også blevet taget op i en anden artikel om ham fra 1988. Artiklen gør sig dog ingen umage for at dokumentere dette.
Et andet argument, der er ført frem for Bulottis revolutionære tilbøjeligheder, er hans navn – faktisk alle artikler om Bulotti fortæller, at han havde taget dette navn efter en frihedshelt fra 1700-tallets Rusland. Angivelig fordi Bulotti den yngre beundrede frihedshelten Bulotti. Nu vil den læser, der har sprogøre, sikkert indvende, at Bulotti ikke klinger særligt russisk. Bulottis rigtige navn var da efter alt at dømme også Aleksej Ivanovitj Denisov, men han har også kaldt sig Vasilij Mikhailovitj Karazov. Det har imidlertid været umuligt at finde nærmere belæg for, at der overhovedet har levet en russisk frihedshelt ved navn Bulotti: I hvert fald giver søgning på Bulotti i den autoritative Store sovjetiske Encyklopædi (Большая Cоветская Энциклопедия) intet resultat. Encyklopædien er det russisk-sovjetiske modstykke til vores Den store danske Encyklopædi. Og man kan vel antage, at et sådant værk ville nævne alle historiske modstandere af det russiske zardømme. Ved Østeuropastudier på Aarhus Universitet har man heller ikke kendskab til en frihedshelt fra 1700-tallets Rusland ved navn Bulotti. Det tyder altså på, at frihedshelten Bulotti har været et yderst lokalt fænomen eller simpelthen det rene opspind.
Der er endnu en omstændighed, som taler for, at Bulottis anarkistiske virksomhed havde været af meget begrænset omfang. I 1930’erne forsøgte den danske regering at få Bulotti sendt tilbage til hans hjemland, der i mellemtiden var blevet til Sovjetunionen. Endvidere havde Bulotti selv ansøgt om at blive sovjetborger i 1931. Hverken den ene eller den anden anstrengelse bar dog frugt. Man kunne vel ellers antage, at Sovjetunionen skulle have været villig til at modtage en russisk venstreorienteret politisk fange, der sad fængslet i udlandet – russerne har altså næppe regnet Bulotti for at være revolutionær. Det ovenstående antyder altså, at Bulottis forhold til anarkismen har været ret overfladisk, og Bulottis påberåbelse af at være både anarkist og storrusser afslører måske også, at Bulotti ikke har haft nogen dybere forståelse af anarkismen – nationalisme og anarkisme er ikke umiddelbart forenelige begreber. Det udelukker selvfølgelig ikke, at Bulotti har opfattet sig selv som anarkist. Men Bulottis selvbillede og virkelighedsopfattelse var måske heller ikke helt realistisk. Det kan måske også have spillet ind på hans adfærd og kriminalitet. Det skal vi se på i det sidste afsnit.
I fængsel og sikringsanstalt
Bulottis motiv til hans forbrydelser kan vi nok aldrig klarlægge helt. Man kan spekulere på, om Bulottis tendens til voldelige løsninger havde rod i hans psykiske helbred. Lad os se nærmere på, hvordan Bulottis adfærd og sindstilstand udviklede sig i tiden i fængsel, og på den måde få et bedre billede af bageren der blev til morder.
Bulotti havde allerede i arresten i København haft voldsomme raseriudbrud og de stoppede ikke, da han blev overført til Horsens Straffeanstalt. Han havde meget svært ved at finde sig tilrette i Horsens. Allerede fra starten nægtede han at arbejde. Han kunne heller ikke omgås de andre fanger. På grund af Bulottis adfærd og angreb på fængselsbetjentene kom ham allerede tidligt i isolationscelle. Det gik ikke roligt for. Ifølge en rapport fra 1914 måtte der fire fængselsbetjente til at få Bulotti ind i en celle i fængslets sikringsafdeling, fordi Bulotti både bed og slog betjentene. Han sad i alt 15 år i isolation. Noget af tiden var han lænket til væggen, og han har også været fikseret i spændetrøje.
Af flere omgange havde personalet i fængslet overvejet, om Bulotti led af en sindssygdom. I hans sygejournal fra Horsens Straffeanstalt fremgår det, at han måske så tidligt som 1913 havde hallucinationer. Det vil sige, at han hørte og så personer, der ikke fandtes i virkeligheden. At Bulottis hallucinationer med tiden blev voldsommere og endte i psykose, vidner en afhøring af Bulotti i Horsens Straffeanstalt om. Afhøringen blev gennemført efter fængselsvæsenets chefs beslutning. Den var måske et resultat af Bulottis voldsomme adfærd i fængslet. Afhøringen kan desværre ikke dateres, men er måske fra 1921. I starten af forhøret virkede Bulotti nogenlunde realistisk. Men da forhøret skred frem, blev det klart, at Bulotti var psykotisk. I afskriften fra forhøret kan vi bl.a. læse: “[Bulotti] var også forfulgt af Kvinder, hvoraf én havde skilt sit Hoved fra Kroppen og puttet det ind i hans Mave, hvilket plagede ham meget. Han saa nede i Gangen pukkelryggede Skikkelser, hvis Nerver var samlede i Pukkelen; særlig en af disse, der havde langt Skæg, var slem til at forfølge ham. Fangen talte ogsaa meget om en gammel Hex, der forfulgte ham, og om hvem han påstod, at hun stod bag ved Døren, og han spurgte om Tolken ikke kunde høre hende. Han bemærker ogsaa, at Satan var under Gulvet og blot ventede paa at faa fat i ham og forgifte hans krop. Han fortalte, at en afdød Bror […] stak Hovedet op af Graven og grinte til ham.” Imidlertid ved vi fra sygejournalen og stambogsoptegnelser, at Bulotti havde én bror, og at hans bror levede på dette tidspunkt. Det ved vi, forbi Bulotti skrev breve til sin bror, og han modtog mindst et brev fra broren mange år senere. Det ser dog ud til, at Bulotti tænkte over sine forbrydelser, men måske ikke af de årsager, vi kunne forvente. I hvert fald tyder det ikke på, at Bulotti angrede eller helt forstod alvoren af sine handlinger: I slutningen af forhøret bad Bulotti om at spørge fængselsdirektøren, om han ikke kunne skaffe Bulotti hans tilgodehavende løn hos Nielsen og Beck.
Vi kan altså se, at Bulotti udviklede en alvorlig sindslidelse, og at han med tiden tabte forbindelsen til virkeligheden. Om Bulottis sindslidelse var under udvikling i 1908 og medvirkende til hans forbrydelser kan man kun gisne om – fx har den langvarige indespærring i isolationscelle næppe været sund for hans sind.På grund af sin sindslidelse blev Bulotti i 1925 overflyttet til sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland. Det ser ud til, at Bulotti faldt mere til ro på sikringsanstalten. Her tilbragte Bulotti resten af sit liv. Han døde i 1943.
Tilbage står en tragisk historie om voldsofre og en russisk indvandrer, der måske altid havde været på kant med loven, og som i Danmark endte i fængsel plaget af voldsomme hallucinationer og psykose.
Litteratur
–Bulottisagen af R. Munk-Pedersen i “Nordisk Kriminalreportage”, 1986, s. 405 – 414
–De russiske jøder i København 1882 – 1943 af Morten Thing. Gyldendal 2008, s. 39 – 41
–Mordet i Øverød af Niels Peter Stilling i “Siden Saxo”, 1988, 5. årg. N1, s. 16 – 25
–Mordet i Øverød. Et fatalt hjemmerøveri, anno 1908 af Niels Strandsbjerg i “Søllerødbogen”, 2011, s. 71 – 95
Kilder
Museum Horsens, Fængselsmuseet samling:
–Rapport den 12. november 1914 fra overbetjenten til Inspektionen for Staffeanstalten ved Horsens
–Fængselslægens arkiv, Afskrift af Fængselsik[??????] Protokol [uden datering]
Statens arkiver, Landsarkivet i Viborg:
–Statsfængslet i Horsens. Sygeafdelingen. Sygejournal 6179 – 6974. 1906 – 1910 [Bulottis sygejournal]
–Statsfængslet i Horsens. Stambog 1995 -1031. 1909 – 1933 [Bulottis stambog]