Musikskoleleder og fløjtenist
Jens Peter Frederiksen voksede op i Ålborg, og blev kontoruddannet på Aalborg Værft i 1958. Samtidig med at han tog undervisning i sit hovedinstrument tværfløjten. Ib Glindemann, der i midten af 1960`erne ledede Horsens Byorkester, sendte bud efter den dygtige musiker og således kom Jens Peter Frederiksen og hustruen Bodil, til Horsens.
Ægteparret boede i årrække i Hovedgård, hvor Bodil Frederiksen underviste på Hovedgård Skole. I 1977 blev han ansat som lærer ved Horsens Kommunale Musikskole, og fra sommeren 1983, overtog han jobbet som leder, indtil han i 1992 stoppede samarbejdet, fordi han mente, at Byrådet (kulturudvalget) satte for få økonomiske midler af til børns musikundervisning.
Efter et par år fik han et vikariat som leder af musikskolen i Aaskov, og fra 1.april 1997 var han fast leder af musikskolen i Aaskov. Ved siden af arbejdet var han engageret i det lokale foreningsliv.
Lokalt var han engageret i blandt andet Kunstforeningen for Horsens og Omegn og lokalafdelingen af Foreningen Norden.Desuden var han dirigent for orkesteret Nord for Alperne.
Kilde: Horsens Folkeblad 9. november 2000. Nekrolog.