af Lars Bo Larsen
Herreekviperinghandler Jens Møller var født på Koldingegnen og blev udlært i Odense. I 1924 fik han ansættelse ved Engelsk Beklædning Magasin, Søndergade i Horsens, hvor man hurtigt lærte, at sætte pris på Jens Møller, som besad en eminent evne til at skabe det rette forhold til kunderne.
Da Horsens Folkeblads nye bygning Søndergade 47, blev rejst i 1937, fandt Jens Møller tiden inde til at etablere egen forretning, og han lejede den ene af butikkerne i ejendommen. Det gik godt for Jens Møller, og han skabte sig på kort tid en solid kundekreds, der satte pris på hans imødekommende væsen.
Ud over sin forretning levede Jens Møller for sin familie, men han havde dog en række forskellige interesser, bl.a. var han en ivrig filatelist og sporten havde også hans store interesse.
Det var et hårdt slag for Jens Møller da hans hustru uventet afgik ved døden i august 1949. Det var afslutningen på et lykkeligt ægteskab.
Jens Møllers ene søn, Knud, indtrådte i forretningen, som han drev videre.
Kilde:
– Horsens Folkeblad den 27. februar 1950