Hospitalsgade 1913. Historisk Kalender, september 1984

På det store billede ses Varekælderen ved Chr. Nielsen, Hospitalsgade nr. 11. Bemærk de udstillede træsko, kornskovle og flettede kurve. I højre side er der indgang til bagerforretningen A. J. Svendsen, senere bagermester Vinkle.

Billedet er fra Rundskuedagen i september 1913.

På gadebilledet ses ejendommen Søndergade 2, hvor købmand Harald Rix drev sin manufakturforretning 1891 – 1966. Længere nede af gaden ses et barberskilt, og her drev barbermester Buhl sin forretning.

I den modsatte side ses ejendommen Hospitalsgade 2, som tilhørte Bjerre og Hatting Herreds Sparekasse (stiftet 1867). Her modtog man bl.a. indbetalinger fra Horsens Landbrugsforening Tyendesparekasse (stiftet 1898).

I nr. 4 drev J. L. Wulf sin Cafè Royal, og i nr. 6 ses M. A. Larsens Efterfølger – P. Tang (kolonialhandel). Derefter er det let genkendelig Horsens Hospital og længst nede træerne, hvor nu Føtex ligger.

Hospitalsgade 6 og 8 er fredede ejendomme.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.