Horsens sangen
af Martin Andersen.
Teksten skrevet til verdensudstillingen 1905 på Caroline Amalielund.
Melodi: Gamle Vold (Noden kan ses i Lystige viser bd.8)
Horsens, du min gamle By
med de røde Tage,
du for mig er smuk og ny
selv om andre klage.
Fremmede, der kommer her,
siger, du er kedelig.
Jeg har netop Horsens kær
for du er saa fredelig.
Skønne Karolinelund,
Blomster staa i Klynge,
der en Tur hver Morgenstund
kan dit Sind forynge.
Vi ved Aften flokkes tæt
under Lundens Kroner,
men Marquard slaar Takt adræt
til Musikkens Toner.
Skønne Elbæk Strand, hvor vi
nød vor Ungdoms Glæder,
fylder os med Poesi
for hvert Skridt vi træder.
Kære Minder altid bor
dybt i Hjertets Gemme
om den stille Strandbred, hvor
Sorgen gik i glemme.
Horsens By med Skov og Fjord,
Barndomsby med Minder,
du i Dag er vokset stor,
men vi stadig finder
Park og Sø – den gamle Lund,
kære kendte Steder.
Venlig er vor gamle By,
iført nye Klæder