I 1873 oprettede Peter C. F. Hansen et smørpakkeri i et lille kælderlokale i Horsens. Smørret blev opkøbt på gårde på Horsensegnen og herefter pakket og videresolgt.
I løbet af en årrække blev det nødvendigt med større lokaler og i 1878 flyttede pakkeriet til Smedegade 59.
I en baggård til de nye lokaler startede Peter Hansen i 1885 et mejeri og det fik navnet Horsens Mælkeforsyning. På mejeriet blev der fremstillet smør, mælk og fløde. Senere blev også is en fast del af sortimentet.
I 1916 var mejeriet blevet overtaget af S. E. Ahrens, der drev det i 26 år, indtil hans to sønner overtog driften i 1942.
I 1934 havde virksomheden 4 mejerister og 9 mælkekuske samt 12 udsalg spredt rundt i byen. Mejeriet blev nedlagt sidst i 1950’erne.
Læs mere:
Byarkivets indkomstjournal 1983-102
63.71 Hansen, Sophus: Horsens Mælkeforsyning. Linds Boghandel, 1886. 12 sider