Oprettelse af Horsens Brandvæsen
D. 26. august 1726 gav kong Frederik den IV tilladelse til oprettelsen af Horsens Brandvæsen, og d. 24. september samme år oprettedes en statelig brandkasse-bog så korpset kunne holde styr på udgifter og indtægter.
Indtægterne kom ind via bøder idømt for forseelser mod brandanordningen samt afgifter på byens bygninger.
En del af indtægterne blev brugt til indkøb af slukningsmateriel. D. 13. januar 1727 skrev korpset kontrakt med branddirektør i København, hofkleinsemd Joachim Daniel Preisler om levering af en dobbelt kirkesprøjte med kobbertrykværk og to “Kobber-Pompestøfler med Mæssing-Klapper og Fontiler.” Sprøjten var udstyret med to slanger af læder på henholdsvis 100 og 16 fods længde og malet med byvåbnet på den ene side. Prisen var på 220 Rigsdaler plus 3 Rigsdaler og 4 Mark for fragten samt en person som fulgte med fra København for at undervise de horsensianske brandmænd.
I 1732 bestod brandkorpset af 165 mand, herunder 50 spanddragere, 22 vandkørere og 52 pumpere.
Horsens Brandtambour
Ifølge “Hundrede Horsens år” eksisterede Horsens Brandtambour i perioden 1727-1878. Efter brandanordningen af 1726 blev der ansat tambourer hvis opgave det var i tilfælde af brand at “stikke i rend med trommen gennem gader og gyder, for at de ved deres trommen og brandråb akkompagneret af brandklokkens klemten fra Torvekriken kunne kalde det fra 13. januar 1727 oprettede brandkorps sammen til bekæmpelse af ildløsen.” Brandtambouren hidkaldte ikke kun brandkorpset men også alle mænd i alderen 25 til 45 år.
Oprettelsen af et fast brandkorps
D. 1. januar 1892 blev der oprettet et fast brandkorps, der foruden befalingsmændende talte 40 brandsvende, som skulle tilkaldes ved “elektrisk alarmeringsapparat”. Det betød enden på Brandtambouren, og selvom man som reserve beholdt korpset af alle mand i en vis alder, så kom det ikke i aktion igen efter 1892.
Læs mere
Vedtægt for brandvæsenets ordning i Horsens kjøbstad. – Horsens, ca. 1890.