Horsens ny Dampvaskeri

Åstruplund Mejeri hører til de efterhånden ikke så få mejerivirksomheder, der er blevet ramt af strukturrationaliseringer.

Åstruplund Mejeri er blevet solgt til indehaveren af Horsens ny Dampvaskeri, der i den anledning har taget navneforandring til Jysk Linned Service. Horsens ny Dampvaskeri blev på trods af “ny”-navnet startet i 1899 af vaskeriejer Foldager. Det blev overtaget i 1946 af Svend Aage Cramer. Sønnen Knud Cramer kom hjem til virksomheden i 1956, og for tre år siden overtog han vaskeriet. Det er ham, der nu har flyttet det hele til Åstruplund, hvor man fremover fortrinsvis vil betjene hoteller og institutioner m.v. Vaskeriejer Knud Cramer mener ikke, at det er nogen “bagdel”, at hans vaskeri er flyttet uden for Horsens.Tværtimod, siger han, for der er kunder i bl.a. Horsens, Silkeborg, Vejle og Skanderborg.

Det har vist sig muligt for vaskeriet at anvende de hidtidige installationer med fordel. Maskiner er flyttet fra virksomheden i Horsens, og desuden er der indkøbt nye. Ialt er der tale om en investering på ca. 300.000 kr. Grunden er på 3700 kvadratmeter, og herpå ligger der bygninger på 2.000 kvadratmeter.

Knud Cramer, der er 49 år, oplyser, at omsætningen i dag er på ca. en million kr. Der er beskæftiget små 20 personer, idet man også har biler til at køre ud med babyvask. En stor fordel for vaskeriet er, at det har eget vandværk. Fordelen kan illustreres ved, at vaskerier i Horsens brugte for 30.000 kr. vand om året. Nu er det gratis.

Vi synes selv, det er både spændende og hensigtsmæssigt at føre forretningen videre forretningen i Åstruplund, siger Knud Cramer, som havde mange gratulanter på åbningdagen.

Kilde:

Horsens Folkeblad 18. oktober 1972. Artiklen “Nu er der vaskeri i det gamle mejeri”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.