Thyge Petersen
Om Thyge Petersen skriver Ole Schiørring i ”Horsens i glimt”:
”Historien om bokseren Thyge Petersen er lang og flot, men også indeholdende de tragiske elementer, man ofte møder i netop den ypperste sportsverden, hvad enten det er fortid eller i dag. Det første danske mesterskab vandt han i 1923, og seks andre skulle følge efter. Han blev udtaget til de olympiske lege i Paris i 1924, hvorfra han – hyldet af tusinder af Horsens-borgere – kunne vende hjem med en sølvmedalje.
De kommende år var han på verdensranglisten og klar favorit til olympiaden i Amsterdam i 1928, men før den første kamp blev han hjemkaldt af DABU, fordi han havde modtaget et sovekammermøblement for fire kampe i København. Straffen var to års karantæne, men efter et enkelt år kunne han bokse igen. Det blev i meget overbevisende stil til det andet europamesterskab samt det britiske emperiemesterskab (som ingen udlænding før havde vundet), inden han i 1930 overgik til de professionelles rækker.
Med denne status boksede han i alt seks kampe, hvoraf han vandt to og boksede to uafgjort. Den ene af sejrene kom i Horsens Idrætspark i 1931, der dermed havde sin første og hidtil eneste professionelle boksekamp.
Samme år var boksetilværelsen slut for Horsens-bokseren. Thyge Petersen klarede ikke den hårde overgang fra feteret stjerne til tilværelsen som almindelig borger udenfor rampelyset, rygklapperne og den meget presseomtale. Arbejdet som politibetjent i Horsens måtte opgives, og et senere ejerskab af en kiosk i Odense blev ikke nogen dans på roser.
I 1968 døde Thyge Petersen, ensom og kun værdsat og husket af enkelte naboer. Hans store samling af medaljer og pokaler blev derefter spredt for vide vinde.”