Undertiden navngives en gade efter en institution på stedet, således som det er sket med Hospitalsgade. Her ligger en historisk borgerlig stiftelse, som er grundlagt af Frederik II i 1560 som et sted, hvor ældre 
personer kunne få ophold og leve under trygge vilkår.
Den ældste del af hospitalet er bygningen i to etager mod Hospitalsgade, og i den sydlige del heraf findes kirken, der fungerer som sognekirke med gudstjeneste på alle søn- og helligdage. Den nordlige del oprindeligt indrettet med beboelsesrum til det, man i ældre tid betegne som “lemmer”, men er nu fællesrum for beboerne. Hospitalet blev i 1843 udvidet med en bygning i gården på en etage, der dog i 1862 fik tilføjet en førstesal, og i 1875 tilføjedes yderligere en toetagers bygning i gården.
Til Hospitalet hørte oprindeligt en stor have på fem tusinde kvadratmeter, begrænset af Hospitalsgade, Løvenørnsgade og Levysgade. Dette grundstykke blev i 1960 solgt til Føtex for et millionbeløb, som satte hospitalet i stand til at udvide med endnu en bygning som forsættelse af de udvidelser, der var påbegyndt i 1843. Gennem årene er hospitalets moderniseret i takt med, at der i samfundet stilledes større og større krav til indretning af boliger, og i øjeblikket nyindrettes hospitalet, så der bliver i alt 21 nyrenoverede boliger på mellem 50 og 100 kvadratmeter. I dag er beboerne stadig ældre personer, der ønsker at bo under trygge forhold.
Da hospitalet blev bygget i 1560, lå det frit uden for byens grænser, I den nordlige gavl var placeret en kirkeklokke, men i forbindelse med at der blev bygget naboejendom helt ind til til gavlen, blev klokken flyttet. Den kan nu ikke længere ses, men den kan høres, når man passerer gaden. Undersøgelser antyder, at klokken hører til blandt landets ældste. I hospitalets ældste tid rådede man over et område sydøst for byen – Hospitalets ø, nu Spedalsø.
Kirken blev restaureret i 1868 under ledelse af ingeniør J. Clausen og fik da en ny altertavle i gotisk stil med anvendelse af dele fra en gammel tavle, der stammede fra katolsk tid. I gårdhaven står en figurgruppe, Moder der synger for sit barn, som blev placeret her, da den store have blev afhændet.
