Et kik på den inderste del af Horsens havn fra tiden før 1904, hvor Bygholm Aa løb ud i havnen ved 
Havneálle.
I 1904 blev åen forlagt til det nuværende sydligere løb, det gamle løb opfyldtes og en ny gade, Aaboulevarden, opstod.
Billedet ånder fred og idyl, det er nok optaget en søndag, hvor man er igang med at med at klargøre damperen Activ til udflugtssejlads på fjorden til Boller og Elbæk skov.
Horsens Dampskibsselskab drev person – og transport fra Horsens til Snaptun og øerne Hjarnø, Alrø og Endelave med dampskibe Activ og Agda. Hen på eftermiddagen afgik skib fra kajpladsen ved Ole Wormsgade. I 30`erne fik Alrø landforbindelse ved en dæmning og trafik til Snaptun blev besørget med rutebil, derfor blev skibstrafikken indskrænket til Hjarnø og Endelave. I 50`erne ændredes sejladsen således, at Snaptun blev udgangspunkt, og Horsens blev kun anløbet en gang ugentlig med det nye motorskib Ravnsborg. Dampsskibsselskabet æra var til ende.
Anden fast skibstrafik på Horsens var dampskibet Ydun, der sejlede til København. Ydun havde kajplads ved det gamle trekantede DFDS – pakhus. Ydun var en billig transportmulighed til København på dæksplads. I 1950 blev Ydun udrangeret og et nyt motorskib, Riberhus, betjente nu ruten, fortrinsvis med gods, der var kun plads til 12 passagerer. Først i 60`erne var ruten ikke længere rentabel og blev nedlagt.
Undertiden har der været tale om, at etablere ruteskibstrafik fra Horsens. En kort tid i 60´erne var der færge til Falkenberg i Sverige, ligeledes en kort tid godstrafik til Farøerne.
22. juli 1893:
Ved skydningen i går og i dag blev købmand F. Meisner, Nørretorv laugets fuglekonge for næste år.
12. juli 1913:
Prøjsisk forbud mod Horsens Dampbådsselskab, der ikke længere må optage eller afsætte passager i Sønderborg amt. Forbudet er i klar modstrid med handelstraktaten mellem Prøjsen og Danmark, og har vakt stor forbitrelse over hele landet.
12. juli 1933:
Borgmester Axel Sørensen forudsiger, at Horsens snart må udskrive et kvartals ekstraskat for at få dækket de store kriseudgifter, som byen har. Horsens er en af de byer, der er hårdest ramt af arbejdsløsheden.
23. juli 1953:
Forsættelsen af byggeriet ved Kattesund venter nu kun på et statslån. Planerne om en randbebyggelse af store boligejendomme langs Kattesund, Nørregade, Skolegade og Kildegade omfatter en stor parkeringsplads inde i gården. Der er dog lang vej til planernes udførelse.
05. juli 1973:
Horsens er en oase i et ølfattigt Østjylland. Hedebølgen fastholder sit varme greb om den danske befolkning. Øllet er rationeret, men endnu er der ikke mangel på øl i Horsens, meddeler depoterne.