“Byen med hestekræfterne – også i 1920”, kunne man betegne dette billede.
I forbindelse med den voksende industri sidst i 1800 – tallet opstod der omkring fabrikkerne et udpræget arbejderkvarter. Det var arbejderne selv, der i mange tilfælde stod som bygherre, efter at kreditforeninger og
sparekasser i 1880 havde åbnet mulighed for udlån til småkårsfolk.
Det lille hvide hus, som ligger fremskudt i gaden, minder om en tid, hvor Houmannsgade – Nygade – området var landzone og dermed uden for “lands lov og ret”. Da de øvrige huse i gaden skulle opføres, var området blevet byzone med bestemte krav til bl.a. gadens bredde.
Houmannsgade er opkaldt efter en i 1800 – tallet kendt købmand – Laurits Peter Houmann.
Billedet her er fra først i 20`erne. Man er ved makadamisere (skærvebelægge) gaderne i kvarteret. Det var hårdt arbejde at trække tromlerne, så derfor skulle hestene udskiftes med jævne mellemrum.
Houmannsgade er ikke uinteressant. Nede ved Fabrikvej lå “Fattiggaarden” (se billedet til højre). Den lignede et fornemt gods og så imponerende ud. Det var ikke til at forstå, at beboerne var fattige mennesker ! “Lemmerne” blev de kaldt.
Længere oppe i gaden kunne høres en summen som fra millioner af fluer og humlebier. Det var vævemaskinerne fra Crome & Goldschmidts fabrikker. Længere oppe lå “Habenichts forretningsområde”, med gennemgang til Allègade. Huskes kan også baghaven af K.F.U.M.`s Ynglingeforening på Allègade. Her var opstillet gynger og legeredskaber af forskellig art.
På tvær af Houmannsgade går Stefansgade. Den har tidligere heddet Allègyden og Pistolstræde.
