Billedet viser den østlige side af Gasvej med det gamle elværks imponerende bygning, hvor nu industrimuseet har til huse. Her i gaden holdt også Stjernholms fabrikker til, der drev tilvirkning af brændt 
kalk, tagpap samt handel. Virksomheden blev stiftet o. 1889 og havde som formand cand. pharm. Chr. Krøger.
I gaden fandtes endvidere i nr. 7 kontor for Tagpapfabrikken “Dortheasminde”, i nr. 13 boede byfogedfuldmægtig Flagstad og i nr. 1 den velkendte overretssagfører Chr. Danielsen.
Forud for beslutningen om at indfører kommunal elektricitet var der på privat initiativ forsøgt etableret små private elværker. Men efter at det kommunale værk var opført, besluttedes det at lade opsætte femten gadelygter, der skulle anbringes “hvor gade krydser hinanden, thi derved får flere del i det eftertragtede hvide lys”. For teatergængere fik dette betydning, idet der til opførelsen af “Den glade Enke” skete en forhøjelse af billetpriserne med 25 øre i marts 1907.
På Gasvej fandtes også en række rigsmandsvillaer fra 1880 – 1890`erne. Det blev på den tid mode at flytte væk fra lejlighederne inde i købstaden og ud i villaer som disse.
Gasvej hed iøvrigt Gasværksvej før 1886. Det første gasværk stod færdigt i 1860, og gadernes tranlamper kunne da erstattes af gasblus, som i 1906 afløstes af elektrisk buelamper.
