Fra Endelave til Horsens
En af stifterne var den 34-årige væver Erik N. Sørensen, der gennem en hele resten af sit liv – indtil han i 1937 afgik ved døden – udførte en enestående indsats i den horsensianske arbejderbevægelse.
Han blev født i 1850 på Endelave som søn af en skrædder. Som 12-årig kom han ud at tjene på landet i Bjerre Herred. Efter konfirmationen kom han i lære hos en væver i Snaptun. I 1871 kom han til Horsens og blev ansat på en tekstilfabrik, hvis ejer var den lokale matador, F. C. Madsen.
I 1886 var Erik N. Sørensen med til at starte Arbejdernes Forbrugsforening, der senere skiftede navn til Arbejdernes Fællesbageri. Det var en driftig virksomhed, der fortsatte langt ud over Erik N. Sørensens levetid (indtil 1971). Efter nogle år i bestyrelsen blev han forretningsfører for Fællesbageriet.
Fællesorganisation og byråd
Han var også med til at starte Arbejdernes Fællesorganisation i Horsens.
Han blev – i 1894 – Socialdemokraternes første medlem af Horsens byråd.
At arbejderne skulle sikres ordentligt i tilfælde af sygdom, var en selvfølge for den aktive Erik N. Sørensen. Han blev formand for en af de større lokale sygekasser i 1888, og han fik tillidsposter i sygekassebevægelsen både på amtsplan og på landsplan.
Ædruelighed og spareiver
Afholdssagen var også vigtig for ham. Han var allerede i 1888 formand for afholdsforeningen Fremad og gjorde en utrættelig indsats for ædruelighed. Arbejderne skulle føre en ordentlig tilværelse, og til dette hørte også, at man sparede op. Erik N. Sørensen var formand for foreningen Vinterens Trøst, som blev byens største spareforening med udbetaling til medlemmerne hvert år kort før jul.
Erik. N. Sørensen er begravet på Østre Kirkegård i Horsens. Hans grav findes stadig og holdes vedlige for en lille del af de midler, der er til rådighed fra Erik N. Sørensens Mindefond. Denne fond kendes af alle aktive medlemmer af Horsens Partiforening, idet der ved hver ordinær generalforsamling aflægges regnskab for fonden.