I bogen ”Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg” skriver gårdejer Hans Peter Beck om Egebjerg bysmedie:
Den første bysmedie
”Ca. 1750 blev der af 17-22 bønder i Egebjerg oprettet en bysmedie, som bønderne selv ejede, og som smeden forpagtede. Smedien var et værksted med ambolt samt esse og blæsebælg til at frembringe tilstrækkelig høje temperaturer til smedearbejdet, for der blev jo lavet alt, f.eks. hestesko og vognringe. Der var da også et stort beslagskur, hvor hestene stod, mens de fik skoen slået på.”
Smede gennem tiden
Mange smede har gennem tiden betjent Egebjerg-bønderne, men da den ældste protokol er forsvundet, er det kun folketællingslister og kirkebøger at støtte sig til, når det drejer sig om de ældste tider.
”Den 12. marts 1760 bliver Rasmus Jørgensen smed i Egebjerg, gift med Anne Chrestens Datter, så han er formentlig en af de allerførste bysmede. 1787 hedder smede Rasmus Knudsen. Han betegnes som Husfæster og Smed. I 1801 bor smed Thomas Christensen i smedehuset. Han er da 36 år, mens hans kone, Marie Cathrine Christensen er 64 år. Hun er gift anden gang og har bragt 2 børn ind i ægteskabet. Det er nærliggende at tro, at den noget yngre smed har måtte gifte sig med enken for at få stillingen. I 1834 såvel som i 1845 hedder smeden Jørgen Jensen. Han har foruden kone og børn også en smedesvend, Hans Nielsen, der er ugift og tilsyneladende har lært faget i Egebjerg Bysmedie.”
Smed Th. Hansen
Fra 1890’erne til midten af 1930’erne var Therkel Hansen landsbysmed i Egebjerg. Om barndommen i smedehuset fortæller hans datter Ingeborg Hansen:
”Mine forældre var Hansine Hansen og smed Therkel Hansen. Han var helt ung, da han kom til Egebjerg. De fik 11 børn, hvoraf 2 døde, så vi var 7 piger og 2 drenge, der voksede op i smedehuset. Der boede vi så, indtil vi var gamle nok til at komme ud at tjene. Det vil sige, drengene kom i lære hos far.
I smedien arbejdede så far foruden en smedesvend, en forbundter og som regel også en læredreng. De boede og spiste sammen med familien, og nogle af svendene kom vi børn til at holde meget af.
Da jeg var omkring 13 år gammel, kunne min far pludselig få en lærling, ingen ville i lære. Så måtte jeg jo ned at hjælpe. Han havde en stor forhammer og en lille, og den første dag sagde han, at jeg hellere måtte tage den lille, men det duede ikke. Så sagde han: Nej, du tager den store! Og så slog jeg med den store. Det første slag, jeg slog, da slog jeg hans hammer fra ham. Den røg helt hen til værktøjsskabet i hjørnet og ih, hvor jeg fik skældud. Det skete aldrig mere. Jeg slog aldrig forkert mere. Jeg arbejdede i smedjen ca. et halvt år, og det arbejde elskede jeg …”
Harald Nielsen
Da Therkel Hansen stoppede som smed, blev smedien lejet af Harald Nielsen, som boede i et hus på Egebjerg bakke. Han lejede smedien fra d. 1. marts 1934 for en årlig leje på 50 kr., og var kendt som en dygtig beslagsmed. Det var under Harald Nielsen, at smedien blev ombygget, hvorved den fik gavlen ud mod vejen og beslagskuret bagved.
Privatisering af smedien
Efter Harald Nielsen overtog Leo Hansen smedien. Han lejede både smedien og stuehuset, og måtte betale 50 kr. pr. måned herfor, og så skulle han selv holde husene ved lige. I 1969 købte han dog det hele for 42.000 kr. kontant, og dermed sluttede den gamle bysmedies æra. Nu var den kommet på private hænder.