Horsens Politi Orkester blev dannet af en gruppe politimænd 22. januar 1936. Kort tid efter investerede de i instrumenter, hvilket løb op i 600 kroner, som på daværende tidspunkt svarede til ca. 3 måneders løn for en politimand. Orkesteret deltog fra starten i en del koncerter og musikstævner, både i og uden for byen.
I begyndelsen bestod orkesteret, udelukkende af mennesker der arbejdede ved politiet, men i 1952 begyndte orkestret at optage personer fra andre faggrupper. Omkring 1986 var der 36 medlemmer.
Mange af de arrangementer politiorkesteret deltog i, udviklede sig til faste traditioner, f.eks. julekoncert i Århus, Sankt Hans aften ved Juelsminde og årsmøderne i Sydslesvig. Orkesteret øvede fra starten i loftlokaler på politigården, hvor der til tider var lidt trængt. Lokalerne blev derfor grundig renoveret i 1978 og det hjalp på pladsproblemerne.
Original artikel af Anne Sofie Krogh.
Læs mere:
Byarkivets indkomstjournal 1986-058