Original artikel af Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen (BA-historie). Artiklen har været bragt i Horsens Folkeblad.
Barndom i Hejls
Historien om dette teglværk starter et helt andet sted end i Bjerre Herred, nemlig i Hejls, ved kysten mellem Kolding og Haderslev. Her boede gdr. Peder Ditlevsen Ravn, og hans kone Anna Cathrina Jensdatter, og den 6. juni 1827 får de deres første barn, en dreng som får navnet Ditlev Pedersen Ravn.
Allerede som 3 årig dør hans mor, og hans far gifter sig med en enke, men det går kun til 1839, da Ditlev er 12 år, for da dør også hans far, og tilbage står en børneflok og en enke. Der er således ingen tvivl om, at Ditlev såvel som andre børn på denne tid, tidligt har lært at bestille noget, og hjælpe med til gårdens drift.
Som den førstefødte, er han jo arving til gården, og kan forlange at få denne udlagt, d.v.s. overtage boet med indtægter, gæld og forpligtelser. Dette sker efter vurdering i 1853.
Som 26 årig sidder han således med en gård på 57 tdr. land, med ansvar og forpligtelser for stedmor og 3 umyndige søskende.
Ditlev Ravn bosætter sig i Hornsyld
Og hvad så med fremtiden?
Joh, han vælger såmænd at sælge sin gård i 5 bidder, og efter omkostninger, vederlag til stedmor og søskende, står han tilbage med et beløb på 5686 rigsdaler, et pænt stort beløb i 1857.
Han vælger at købe en gård i Hornsyld, læsser alt sit indbo på vogne, der iblandt et fint chatol, som papirerne fortæller. Også de bedste af sine køer vælger han at tage med, og begiver sig nu på den 70 km lange rejse, gennem Kolding og Vejle, til Hornsyld.
Her et billede af “det fine chatol” som var med på hestevogn fra Hejls til Hornsyld i 1857. I dag befinder det sig hos et tipoldebarn på Samsø.
Det har jo sikkert været noget af et syn, at se denne karavane drage af sted. Hvor lang tid denne ”emigration” har taget? vides ikke, men det har helt klart været noget af en opgave, hvordan var vejene på denne tid? Hvordan var befordringsmidlerne? Gamle stive hestevogne, det har virkeligt, været en besværlig rejse.
Hvorfor vælger Ditlev Ravn nu at bosætte sig i en for ham, helt fremmed egn?
Joh, der findes åbenbart 2 grunde. For det første havde han mødt Sofie Cathrina Knudsen fra Vrigsted, og havde giftet sig med hende i 1855, så det kunne jo nemt være, at hun længtes tilbage til sin hjemegn? Folk fra Bjerre Herred er som bekendt meget bofaste, og bliver helst på egnen.
En meget større grund er sikkert også, Hejls beliggenhed på Danmarkskortet.
Vi er i den meget urolige tid mellem 1848 og 1864, hvor Danmark og Tyskland er på kant med hinanden.
Ditlev Ravn hos fotografen. Bemærk den lange frakke og kasketten på bordet. Fotografi i privateje.
Unge mænd fra Hejlskanten, deserterede til andre steder på Danmarkskortet, og blev borte fra session, af frygt for at skulle ende i tysk tjeneste. I det hele taget var man bange for, at hele egnen skulle blive en del af Tyskland, og det med god grund, idet sognet lige netop klarede frisag, og vedblev at være en del af Danmark, ved den nye grænsedragning i 1864.
Opførelsen af teglværket i Hornsyld
På den tid hvor Ditlev forlader Hejls, lå der op langs kysten fra Hejlsminde med pæne mellemrum, ikke mindre end 4 teglværker. Der er ingen tvivl om, at han her har arbejdet, og lært kunsten at brænde tegl, for kort efter sin ankomst til Hornsyld, går han ret hurtigt i gang med at opføre et teglværk.
Allerede i 1861 har han fået opført følgende bygninger, som da bliver forsikret: en arbejderbolig, et stenskur, en drænlade, også en møllebygning er nævnt, dette navn dækker over en bygning, der indeholder en lermølle, et andet navn for en æltekule/ hestegang, og bygningen er med stråtag.
Året efter i 1862 forøges forsikringen, for nu er selve teglovnen færdig, foruden en stenlade. Noget af det første han foretager sig, er ikke så mærkeligt, at brænde sten til eget brug, idet han i 1863 bestemmer sig for at flytte sin købte gård, til sin nuværende beliggenhed.Samme år flyttes også gården, der i dag hedder Søndergård, og de er så vidt vides, de første bygninger på egnen, der opføres med hulmur.
Ditlev Ravns gård får efter hans død navnet Ravnsminde, men hedder i dag Østergård.
Som så mange andre vordende teglværksejere på denne tid, indforskriver Ditlev også fagfolk fra Tyskland. Nemlig fra det lille fyrstendømme Lippe Detmold sydvest for Hannover. Efter sigende skulle Hornsyldbørnene havde haft megen fornøjelse af dem. Når de viste sig i byen, råbte ungerne: Lippe Detmold, Lippe Detmold.
Tegning af dyrlæge Sander Larsen 1870 fra Hornsyld. Længst til venstre ses Elisedal, derefter Ditlev Ravns gård (Østergaard), så Søndergaard. Derefter kommer Ditlev Ravns teglværk – bemærk den store røgudvikling fra taget på højovnen. Hornsyld Apotek kan skimtes forrest til højre. Tegning: Hornsyld Lokalarkiv.
Værket er mest kendt for sine gule sten, som mange gårde og huse på egnen er byggede af, men har i starten også lavet røde sten. Noget tyder på, at det rødbrændende lerlag som ligger øverst i jorden, har været ret tyndt, og derfor hurtigt er blevet opbrugt.
Ditlev Ravn var som venstremand, meget politisk aktiv, ikke mindst i kommunalt henseende, han var således i perioden 1864-1870, formand for Nebsager-Bjerre sogneråd.
Bjerreherredsbanen
Da Bjerreherredsbanen skulle anlægges, var han atter meget virksom som medlem af anlægsudvalget, her agiterede han ufortrødent for sagen blandt Vejle Amtsrådsmedlemmer, således som der står i hans nekrolog, at det i væsentlig grad skyldes ham, at banen fik så klækkeligt tilskud fra amtet.
Cirklen angiver hvor teglværket lå, tæt ved sygehuset. Bemærk også Søndergaard og Østergaard.
Nærmeste konkurrent til hans teglværk, var det store Stenderup Teglværk, hvor teglværksejer Rousthøj residerede, de var klart konkurrenter, og som man også senere i tiden har erfaret i den slags konkurrencesituationer, så skulle Rousthøj have tilbudt eventuelle købere, at lige meget hvad i kan købe hos Ravn, kan i få det billigere hos mig.
Man må jo gætte på, at Ravn har forsøgt at få banelinjen til at gå tættere på sit teglværk, end det lykkedes, hvor Stenderup blev heldigere stillet, ved at få det lige uden for døren, som noget af en livline.
Annonce fra Horsens Folkeblad d. 19. maj 1884.
Banen åbnede i 1884, og som det ses af denne annonce fra 19. maj, forsøger Ravn at sælge sten, leveret på Hornsyld Station.
Stenderup Teglværk er nu et stort og moderne værk, der har fulgt med tiden, ikke mindst ved at investere i en ringovn, og Ravn har svært ved at klare sig i konkurrencen.
Ditlev Ravns og teglværkets sidste dage
Helbredet er heller ikke så godt mere, og den 24. januar 1890 dør Ditlev, og med ham dør også teglværket, som han har drevet i hele dens virkeperiode.
Hans nekrolog, som for øvrigt var skrevet af hans svigersøn Laurids Jonsen, som i en periode var højskoleforstander på Vestbirk Højskole, bringes i Horsens Folkeblad den 5. feb. og meget mærkeligt og besynderligt, omtales hans teglværk slet ikke. Heller ikke omtales han som teglværksejer, men udelukkende som gdr. Han roses meget, for det store politiske arbejde han gjorde for venstre, og for det store arbejde han lagde i den egn, han flyttede til som ung mand.
Ditlev Ravns gravsten findes på Nebsager kirkegård.
Ditlev Pedersen Ravn ligger begravet på Nebsager Kirkegård. Foto: Verner Bjerge.
Noget af det som er bevaret efter Ditlev Ravn er hans signet. Her kan 120 år efter hans død, ses en rekonstruktion af hans lakstempel.
Kilder
Stor tak til Gerda og Aksel Kjær Nielsen Hornsyld, som har leveret en meget stor del af stoffet til denne artikel. Gerda er oldebarn af Ditlev Ravn.
Teglværket ved Nesbager Præstegård
Ditlev Ravns teglværk er ikke det eneste værk der har været i Nebsager sogn, selv om man skal mange år tilbage i tiden. Til Nebsager Præstegård hørte også et, som er nævnt i industritællingerne i tiden 1826-1831, og det er pastor Jeppesen der står for det.
Også i Tinghuse har der været drevet teglbrænderi, men her om mere i en senere artikel.