Om Kildegade skriver Egon Kjeldsen i “De gamle Horsensgader”:
Kildegade har navn efter “Bierrekilde”, der udsprang på “Bierrekildetoft”, som ifølge et Dokument fra 1638 havde følgende Udstrækning: “Bierrekildes Toft strækker sig fra Byens Forte Nord på til Byens nordre Mark og så fra Jacob Ipsens Have Øster på til den Forte, som gåer til de gamle Leergrave i Nørremark”.
I 1878 bestemte Kommunen, at de ny Matrikel Numre skulle påføres Ejendommene, samtidig med at der skete en Nummerering af Ejendommene i hver Gade for sig, således at de lige Numre blev på Gadens højre og de ulige på venstre Side af Gaden regnet fra Vest til Øst og fra Syd til Nord. Endvidere blev Gadenavnene påmalet Træskilte.
Nummereringen var ikke helt let at få ordnet. Her gjorde den endnu ikke helt udryddede Angst for Tallet 13 sig gældende, og i 1878 anmodede både Købmand Vilhelm Gall og Glarmester Asmussen om, at deres Hus i Smedegade “måtte erholde et andet Numer”, idet de begge formente, at det kunne medføre Uheld, når det omniøse “Tal 13 benyttedes.” Anmodningen blev dog ikke taget til følge.
Kildegade – oversigt set fra vest.
Til højre Kildegade 23: Sygehuset (efter 1912 fungerer Sygehuset som De Gamles Hjem),
til venstre Kildegade 20: Ridehuset, opført 1878. (Ridehuset. Kildegade, opført 1878 af Kommunen efter tegning af Stadsingeniøren. Det er 83 Alen langt og 17 Alen bredt og benyttes som Udstillings- og Mødelokale samt som Gymnastiklokale. Vejviser 1903-04). B2476
Kildegade – sydlige del set fra nord-øst.
Kildegade 46, Horsens private realskole, fra 1897. Skolen blev bygget og taget i brug 1897 – for drenge. I 1911 ændrede Mette Kirstine Bertelsen skoleplanen, så også piger kunne optages. Navnet ændredes til: Frk. Bertelsens fællesskole. Den 19. august 1914 sammenlægges skolen med frk. Felicia Skovgårds pigeskole, Kildegade 29 og får navnet Horsens Private Realskole. I 1923 opføres en gymnastiksal. I 1929 udvidedes skolebygningen og Kildegade 29 blev solgt til Biblioteksforeningen som lokaler for Horsens Bibliotek. B2478
Hjørnet af Møllegade og Kildegade – oversigt set fra vest.
Kildegade 15, Evangeliemenigheden Elims kirke,
Kildegade 17, Den nye borgerlige stiftelse, opført 1932,
Kildegade 19, M. G. Nitschkes og hustrus stiftelse, opført 1875,
Kildegade 21, Den borgerlige stiftelse, opført 1868,
Kildegade, De Gamles Hjem, opført som sygehus i 1858, overgået til alderdomshjem 1912. B2469
Kildegades sydlige del – set fra syd. Kildegade 23, De Gamles Hjem, (sidefløj), Borgmesterbakken 13, Skt. Joseph søstrenes hospital. B2474
Artikler fra Horsens Folkeblad
Kildegade 27 B er istandsat for 1,5 millioner kr. Den daglige ledelse står DUI, Sindlidendes Vel og Arbejdersamaritterne for (Horsens Folkeblad 22.10.1984)