af Jakob Fleckner Rasmussen, Horsens Museum
Indledning
Allerede fra statsfængslets indvielse i 1853 havde man overvejet, hvad fangerne skulle beskæftiges med. De første fanger, der ankom til fængslet blev sat til at bygge deres fremtidige, ufrivillige hjem færdig – de opførte den østlige cellefløj. Da fangerne var færdige med byggeriet, meldte problemet med deres beskæftigelse sig atter. Nu forsøgte fængselsledelsen med tekstilproduktion på fængslet. Ledelsen havde dog ikke succes med det og led økonomisk fiasko. Som resultat anbefalede en kommision i 1859, som Rigsdagen (sådan hed Folketing og Landsting dengang) havde nedsat, at fangernes arbejdskraft blev udlejet til private entreprenører. Fra 1860 benyttede virksomheden Crome & Goldschmidt fangernes arbejdskraft til tekstilproduktion på fængslet. Med tiden blev Crome & Goldschmidt Danmarks største tekstilfabrikant, ikke mindst takket være den billige arbejdskraft på Statsfængslet i Horsens.
Moritz Goldschmidt og August Crome
Moritz Goldschmidt og August Crome. © Bering Liisbjerg
Moritz Goldschmidt blev født i 1822 i Vordingborg. Allerede fra en tidlig alder lavede Goldschmidt nålemager – og possementarbejder (possement er udsmykning til tøj og møbler) og han startede en virksomhed med denne produktion i Pinneberg i Holsten. I forbindelse med den første slesvigske krig 1848 – 1850 og dermed forbunden usikkerhed rejste Goldschmidt til Horsens. Her startede han i 1849 en possementvirksomhed i et loftsværelse i Søndergade i Horsens.
August Crome blev født i 1823 i Lübeck. Han havde efter sin konfirmation stået i handelslære i et importfirma. I 1843 blev han tilbudt at blive bogholder i Horsens hos en udvandret tysker, Hagemann, som boede der. Hagemann havde to tobaksfabrikker, en kornhandel og kolonialvareforretning. Hagemann havde dog svært ved at kende forskel på sine private og sine tobaksfabrikkers midler, hvorfor tobaksfabrikkerne til sidst gik konkurs og blev overtaget af en række investorer, herunder Crome, der blev adm. direktør i fabrikken under navnet A/S Bønneslyckes Tobaksfabrik.
I 1849 lejede Goldschmidt et lokale i Cromes/Bønnelyckes tobaksfabrik i Søndergade i Horsens og de to fremtidige kompagnoner lærte på den måde hinanden at kende. Crome skriver selv om deres møde “Vi blev som husfæller snart bekendt med hinanden, og gennem de mange fortrolige samtaler med ham [Goldschmidt], kom jeg til den erkendelse, at han var en dygtig forretningsmand [….], som til sidst førte til, at jeg lånte ham 1000 rigsdaler [….] Med disse penge rejste han til Hamborg for at gøre indkøb til sin lille fabrik”. Sådan blev altså Crome og Goldschmidt forretningspartnere i 1853. I starten nøjedes Crome dog med at være sleepingpartner. Goldschmidt forpagtede en mindre del af fangearbejdskraften i Horsens Straffeanstalt, som fængslet hed dengang. I denne første tid kaldtes Goldschmidts virksomhed simpelthen “Horsens Tugthusudsalg”.
Crome & Goldschmidt. 25 års jubilæum. © Statens Arkiver
Crome & Goldschmidt grundlægges og blomstrer
Før rigsdagens kommissionsanbefaling havde forskellige private forretningsfolk benyttet sig af arbejdskraften på fængslet. Således beskæftigede Goldschmidt i 1855/1856 36 fanger med possementmageri. Imidlertid betød en finanskrise i 1857, at Goldschmidt ikke kunne forsætte med at forpagte fangernes arbejdskraft. Overinspektoratet for straffeanstalterne skaffe i den anledning bl.a. Goldschmidt et lån i Den midlertidige Lånekasse. Det var imidlertid ikke tilstrækkeligt og staten trådte til med et lån på 25.000 rigsdaler. Det betød, at Goldschmidt i samarbejde med Crome i 1860 kunne beskæftige 200 fanger med 120 af fængslets håndvævestole. Om dette arrangement skriver Crome selv:
“[…] den arbejdsløn, som vi betalte fangerne var forholdsvis billig, og Goldschmidt og jeg gik ved denne anledning i kompagniskab i året 1860 under navnet Crome & Goldschmidt”. Fangerne arbejdede med det af Goldschmidt grundlagte possementmageri, samt bomuldsvæveri og klædefabrikation, og senere fabrikerede de også uldne shawler og groft klæde, som fængslet allerede forgæves selv havde forsøgte sig med. Allerede året efter, i 1861, beskæftigede Crome & Goldschmidt 320 fanger. Det var en forretningsmodel, der ifølge Crome” […] viste sig meget lukrativ”. Herfra gik det slag i slag med forsatte udvidelser, investeringer og succeser for Crome & Goldschmidt. Så godt gik det, at virksomheden i 1865 byggede en mindre fabrik i Horsens, hvor man beskæftigede fri arbejdskraft. Denne fabrik blev flere gange udvidet, men gik til sidst til grunde i ildebrande i 1879 og 1892. Crome & Goldschmidt byggede på brandtomten en endnu større og mere moderne fabrik. I 1874 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab under navnet “A/S Crome & Goldschmidts Fabriker”. Crome & Goldschmidt beskæftigede omkring 1905 550 frie arbejdere i Horsens og ca. 250 fanger på fængslet og var Danmarks største tekstilfabrikant i mange år frem.
Fanger beskæftiget med væveri i Straffeanstalten i Horsens ca. 1890. © Horsens Museum
Kritik og afsked med Statsfængslet
© Statens Arkiver
Da kontrakten mellem Crome & Goldschmidt på den ene side og staten og statsfængslet på den anden side udløb i 1875, blev fangearbejdskraften på ny sendt i udbud. For at beholde retten til at benytte fangernes arbejdskraften måtte Crome & Goldschmidt fordoble det beløb, som virksomheden skulle betale for fangernes arbejdskraft. Samtidig forpligtede Crome & Goldschmidt sig til at beskæftige næsten alle fængslet fanger. Også mange andre erhvervsdrivende havde ønsket at forpagte fangernes arbejdskraft. I kølvandet på forløbet mødte Crome & Goldschmidt en del kritik og modstand som reaktion på virksomhedens succes. Ikke mindst var konkurrenterne inden for tekstilbranchen utilfredse med, at Crome & Goldschmidt havde fået stillet billig arbejdskraft, bygninger og kapital til rådighed af staten. I en klage til Folketinget i 1879 (umiddelbart før en ny udbudsrunde af fangearbejdskraften), der var underskrevet af 33 erhvervsdrivende, skrev man bl.a: “Det er vanskeligt for den private Industri at konkurrere med staten, naar denne direkte eller indirekte [dvs. i form af Crome & Goldschmidt] giver sig til at producere” og videre “Man kan ikke tage [konkurrencen] op med en konkurrent [dvs. Crome & Goldschmidt], der i vanskelige Tider faaer store Pengetilskud af Staten”. Klagen afsluttedes med ordlyden “Aktieselskabet [Crome & Goldschmidt] vil utvivlsomt paany være Lysthavende til Fangernes Arbejde, naar dets nuværende Kontrakt udløber, og vi tillader os at gjentage den Bøn, vi fremsatte i fjor, nemlig, at det høje Folketing vil anvende sin Indflydelse paa, at Ministeriet da udbyder Fangernes Arbejdskraft i betimelig Tid for at vi kunne faae Lejlighed til at tage Konkurrencen op med Aktieselskabet”. Med andre ord mente Crome & Goldschmidts konkurrenter, at der var tale om stærk konkurrenceforvridende vilkår. Imidlertid betød en afmattelse i økonomien, at Crome & Goldschmidt i 1880 alligevel var de eneste erhvervdrivende, der bød på fangearbejdskraften og nu slap aktieselskabet med at betale fangerne 33 øre pr. fangearbejdsdag – en halvering i forhold til tidligere.
Crome & Goldschmidt forsatte i en lang årrække med at leje fangernes arbejdskraft til en fordelagtig pris for virksomheden. Omkring 1905 mødte arrangementet igen kritik. Denne gang fra den anden fløj, da socialdemokratiet mente, at udlejning af af den billige arbejdskraft forringede vilkårene for væverne – bl.a. var det umuligt for frie arbejdere at konkurrere på lønnen med fangerne. Kritikken af fængslets engagement med private virksomheder tog til i årene fra 1905 og fremefter. Til sidst kom politikerne frem til, at fangernes arbejde burde anvendes til at fremstille sådanne ting, som staten havde brug for i sine forskellige institutioner. Dette nye produktionsregime begyndte man at indfase for fængslerne i 1914. For Statsfængslet i Horsens’ og Crome & Goldschmidts vedkommende sluttede samarbejdet i august 1916 og fra dette tidspunkt anvendte aktieselskabet ikke længere fangearbejdskraft.
Litteratur, artikler og kilder:
Christensen, Svend E. og Møller, Th.: Statsfængslet i Horsens. 1853 – 20. maj – 1953. Andelstrykkeriet i Odense 1953.
Consul Cromes Erindringer. Horsens Bogtrykkeri, 1974 (Horsens Byarkiv)
“Goldschmidt, Moritz”, i: Dansk biografisk leksikon
“Horsens Tugthus havde udsalg i Storegade”, i: Jul i Sorø, Årg. 52, 2004, s. 26 – 27
Liisbjerg, Bering: De danske byerhverv i tekst og billeder. Jylland. S. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen). MCMIC [1906]
Arkivalier. Erhvervsarkivet, Statens Arkiver:
Crome & Goldschmidt: Diverse materiale (1869 – 1960), (nr.:363314)
Crome & Goldschmidt: Historisk materialesamling (1860 – 1945), (nr.:363312)