Catharina Marie Aggerbeck

Catharina Maria Aggerbeck. B3963

Barndom

Født d. 10. juni 1825 i Hatting Sogn af indesidder og væver Peder Nielsen Heyle (1790-1836) og Bodil Marie Nielsdatter (1787-1841).

Catharina blev opdraget hos Hans Peter Petersen, der var skolelærer og degn i Kjørup, formentlig pga. fattigdom i hjemmet.

Ægteskab og børn

D. 6. april 1852 blev Catharina gift med C. I. Aggerbeck, som hun fik 10 børn med. Heraf døde de to første indenfor de første to år.

De overlevende børn var:

Iver Madsen Aggerbeck, f. 1854 i Horsens, d. 1916;
Hansina Marie Magdalene Aggerbeck, f. 1856 i Horsens, d. 1914;
Peter Heinrich Andreas August Aggerbeck, f. 1858 i Horsens, d. 1892;
Martha Camilla Aggerbeck, f. 1862 i Horsens, d. 1920;
Christian Vilhelm Aggerbeck, f. 1864 i Horsens, d. 1902;
Adolf Valdemar Aggerbeck, f. 1865 i Horsens, d. 1941;
Louis Otto Aggerbeck, f. 1868 i Horsens, d. 1944;
Maria Christine Aggerbeck, f. 1872 i Horsens

Sæbefabrikant og hustru

Samme år som de blev gift fik Aggerbeck borgerskab og kunne starte som lysestøber og sæbesyder. Catharina hjalp i mange år med fabrikationen af lys og sæbe, samtidig med at hun passede hjemmet og børnene. På markedsdage solgte hun også håndsæber på Torvet i Horsens, og da sæbe ikke var så almindeligt kendt endnu, spurgte mange om det var spiseligt.

Den yngste datter, Maria Christine Aggerbeck (siden gift fru grosserer L. C. Lauritzen, Silkeborg), fortalte følgende om sin mor:

”Min Mor var et dejligt – godt og kærligt Menneske, hun var saa nøjsom, og ingen kunde le saa hjerteligt som min Mor. Hun var elskelig. Min Far var myndig og bestemt. Min Mor var blid og mild.”

Catharina Maria Pedersdatter blev 88 år gammel. Hun døde d. 23. juli 1913, 19 år efter sin mand.

Læs mere

99.4 C. I. Aggerbeck 1826-1894 / samlet af Henry Lauritzen ; genealogiske arbejde udført af Erik Molbo. – S. L. : S. n., 1945. – 24 sider : ill. & 1 foldet tavle