Carl Alfred Bertelsen boede i Arentzens Minde hjørnet af Slotsgade og Gasvej, men tidlig og silde, nat og dag kunne man træffe ham i den gamle banegårds forhal ved togenes ankomst. Han havde som oftest nok at gøre med at bringe håndtasker og kufferter ud i Horsens. For alle havde sympati for den dydædle og venlige ældre herre, der altid udførte sine små arbejdsopgaver til sine kunders fulde tilfredshed.

Carl Alfred Bertelsen afgik ved døden den 19. juni 1921, 61 år gammel.
Kilde:
Carl Th. Jørgensens udklipssamling.