Nørregade var Horsens store nordlige hovedgade siden middelalderen, og her lå flere store håndværkergårde.
I Nørregade 31 bekostede borgmester Andreas Flensburg og hans kone Ane Cathrine Stefansdatter i 1790 en enkebolig for 8 enker. Forhuset er opført med nyklassicistisk præg af Anders Kruuse, og indvendig ses stadig flere af de otte små lejligheder.
Stiftelsen ophørte omkring 1960, og det fredede hus ejes nu af Horsens Museum.
Se også artiklerne om Flensborgs Stiftelse, Andreas Flensburg og Nørregade
Se næste stop på byvandringen
Få år efter Svaneboligen blev stiftet, fik Horsens en ny stiftelse på det, der i dag hedder Nørregade 31, nemlig Flensborg Stiftelse. På facaden kan læses:
“Frie bolig for 8te Horsens Borgeres Enker, oprettet det velgiørende Forsyn til Ære af Cancellieraad Andreas Flensburg, Borgemester og Byefoged i Horsens og hans Frue Anna Catharina Stephans-Datter, hvis Varighed ved Gavebrev er bekræftet Aar 1790 den 23. October”
Giveren var den på det tidspunkt 74-årige borgmester Andreas Nielsen Flensborg som gav den i:
“Taknemlig Amindelse om Forsynets mange Velgierninger og naadige Førelser, hvoraf vi i vor Ungdom indtil høie Alderdom her i Horsens har haft saa mange Prøver, fra os og vore Arvinger skænker og giver et i Horsens By og os tilhørende Hus til bolig for 8 fattige enker”
Den sidste beboer forlod huset i 1960, og ejendommen ophørte som stiftelse. Bygningen er i dag hjemsted for fundbearbejdningen, Arkæologisk afdeling, Horsens Museum.
Artikler fra Horsens Folkeblad:
Borgmester Andreas Flensborg stiftede “de flensborgske Enkeboliger”, Nørregade 31, Horsens. (Horsens Folkeblad 18.09 1943)
Billeder:
Inskriptionen over døren Nørregade 31.
Frie bolig for 8te Horsens Borgeres Enker, oprettet det velgiørende Forsyn til Ære af Cancellieraad Andreas Flensburg, Borgemester og Byefoged i Horsens og hans Frue Anna Catharina Stephans-Datter, hvis Varighed ved Gavebrev er bekræftet Aar 1790 den 23. October
Fotograf Jette Holst, Horsens
Læs mere:
Fra Flensborgs Stiftelse til museum for horsensiansk håndværk. Carl Th. Jørgensen, 1960