Bymarken

Hvor Vestergadekvarteret er i dag, lå siden middelalderen en del af købstadens agre.

I 1442 beskrives det i byens privilegier, at Horsens har en stor bymark, som byens borgere har ret til at dyrke som avlsbrugere. Fra 1500-årenes midte var bymarken opdelt i fire store vange, og Lovby Mark var navnet på vangen vest for byen.

Lovby Mark var opdelt i mindre enheder (åse), der atter var opdelt i agre, og alle avlsbrugere havde i princippet ret til en andel af jorden i hver ås. Men netop i Lovby Mark var der mange jordstykker, som borgmestre og byens rådmænd havde tilkøbt sig gennem årene. Særligt borgmester Oluf Hansen Svane (1629-64) misbrugte sin rigdom og indflydelse til at opkøbe jord på de almindelige borgeres bekostning, og i 1651 blev der klaget over, at han på Lovby Mark havde nedhugget en fælles skov med egetræer og havde ”gjort Sædeland deraf til sin egen nytte, men til stor Skade for Byen”.

Bymarken blev, alt efter jordens bonitet, tilsået med byg, havre eller rug, og i 1700-årene begyndte man også at dyrke tobak.

Byens agre ses stiliseret på bykortet fra 1755 på det store billede, og markarbejdet omkr. 1800 ses på det lille.

Matriklen fra 1683 oplyser, at der var 1.271 agre i bymarken, som tilsammen var på 139 tdr. hartkorn – samme areal som 5 landsbyer tilsammen.

De 47 købstadsgårde havde deres agre spredt over 200 forskellige steder i bymarken. Gødningen kom fra købstadsgårdenes egne kreaturer, og man havde også selv hjulplov og harve.

Først i 1830 blev bymarken udskiftet.

Original artikel af Annette Hoff Horsens Museum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.