Byggeriet af Gl. Kirkevej 35, Egebjerg

22. årgang nr. 4 – Broen – 2010

Af Leif Henning Kristensen

Indledning

Den økonomiske globale krise, der berører mange mennesker verden rundt, og byggeriet herhjemme som jo næsten er gået i stå, fik mig til at tænke på tiden, da jeg selv byggede hus, samt på hvordan priserne på byggegrunde og huse er steget og har udviklet sig over 46 år.

I det følgende vil jeg fortælle historien om, hvordan vi fik en bolig tilbage i 1964, og hvad prisen for grund og hus var, samt hvor meget arbejde jeg selv og mine to brødre, men især min far, som var den store drivkraft i projektet, skulle investere i byggeriet. Og lad det bare være slået fast med det samme, uden min fars store hjælp og engagement, var det aldrig lykkedes, at vi, det unge ægtepar Tove og Leif, 21 år gammel og forældre til to børn på det tidspunkt, fik fod under eget tag

Vi havde alle hårdt arbejde til daglig. Jeg og min storebror Helmer var på Bygholm Teglværk, min anden broder Verner var chauffør og min far Herman var ved kommunen. Vi havde dengang en 48 timers arbejdsuge, så det var først weekend kl. 12.00 lørdag middag. Derefter skulle man hive energien frem til aften og weekendarbejde med husbyggeri, og man sku jo også lige nå et par kampe med fodbold eller håndbold i løbet af ugen, ja ja, det var en utrolig energi, man kunne lægge for dagen dengang!

Tove og Leif Kristensen, foto fra brylluppet på Missionshotellet

Ideen

Ideen om at få et sted at bo for os selv var blevet vendt flere gange, for den 1. oktober 1962, kun atten år gammel, blev jeg far for første gang. Tove, min forlovede, som jeg havde været kæreste med fra sommeren 1960, og jeg boede ved hendes forældre i en 2 ½ værelses lejlighed på Borgmestervej 9B i Horsens. Vi havde det ekstraværelse, som også fungerede som fødestue, da vores søn Brian blev født.

Den 2. januar 1963 blev jeg indkaldt som soldat til Dronningens Livregiment på Nørre Uttrup kaserne lidt nord for Ålborg, og der var ingen orlov de første 3 uger. Det var hårde tider for en nybagt far. Det havde været rart med lidt barselsorlov, men eneste mulighed for en forlænget orlov var, hvis man skulle hjem og søge lejlighed eller giftes. Ved lørdagsbryllup fik man fri fra fredag aften kl. 16.00 til onsdag aften kl. 24.00, polterabend og hvedebrødsdage, hallo hvabehar? Så vi valgte at gifte os. Med til den beslutning hørte nemlig også, at en soldaterhustru fik den fyrstelige sum af 275 kr. pr måned til at leve for, hvis hun intet arbejde havde selv.

Brædstrup Kro

Nu skulle det pludselig gå hurtigt. Jeg skulle først lige have bevilliget en ekstra orlov fra militæret. Helmer fik fat i murermester Thomas Pedersen, Hansted. Vi havde på forhånd bestemt, at hvis vi fik bevilliget lånet så skulle Thomas murer og tømrermester Jens Karl Hansen fra Hansted have byggeriet af huset.

Heldigvis havde Thomas en bil (en Ifa) at køre os i, ellers havde det været på NSU knallerten til Brædstrup. Det regnede man nu ikke for noget, men konen var nok blevet træt af at skulle sidde bag på en knallert, selvom den havde twinsæde. Så Tove og mig blev hentet af Thomas og Helmer, de to havde jo prøvet det nogen år før.

Vi var nok ca. små hundrede mennesker tilstede, der blev uddelt ca. 25 lån, ikke direkte, men et tilsagn om, at vi var tildelt lånet. Mødet blev ledet af statens jordlovsudvalgs formand i Skanderborg Amt, Jens Mogensen og statens arkitekt H. Ehlers, Brædstrup. Jens Mogensen bød velkommen til os husbyggere og vore håndværkere, og sagde, at vi skulle være glade. ”For nu har I vundet i lotteriet”. Navnene på de personer, som fik tildelt lån, blev råbt op og jeg husker et par stykker, der blev nervøse, da deres navn ikke blev nævnt, men Jens Mogensen beroligede dem hurtigt. Godt nok havde de ikke nået at bygge året før, men lånet skulle de nok få. Normalt skulle et byggeri være afsluttet indenfor et finansår, men man kunne få dispensation, ellers skulle man ansøge igen.

Overenskomsten var i 3 sæt. Kopi A var bygherrens, alle sæt var på 8 dobbelt skrevne sider.

Der blev delt tegninger ud af forskellige huse, der på forhånd var tegnet af statens arkitekt H. Ehlers. Man var dog også velkommen til at tegne sit eget hus. Der blev så uddelt et sæt papirer i 3 eksemplarer, BESKRIVELSE og OVERENSKOMST, hvor hver en detalje og dimension og materialer indenfor murer-, tømrer-, snedker-, blikkenslager-, vand og sanitet, elektriker og malerarbejdet i byggeriet var beskrevet og oversigt over håndværkerudgifter.

Til sidst i overenskomsten skulle den underskrives af den bygmester, der havde hovedentreprisen og af ejeren af det kommende hus. Det skulle senere vise sig for mit vedkommende først at fungere med hjælp fra en sagfører.

Med tegninger og overenskomst og en indskærpelse om, at godt nok var jordlovsudvalgsformanden og arkitekten vores hjælpere og vejledere, men det var os selv, der var bygherrer, og således bærere af det fulde ansvar for den indgåede handel om byggegrund og for byggeriets lovlige og forsvarlige gennemførelse, blev vi sendt hjem med ordene: ”Få købt noget jord, bestem jer for et hus, få udfyldt overenskomsten, send det ind så hurtigt som muligt, så vi kan få det godkendt. For først derefter kan huset sættes af på grunden og arkitekten godkende det, så I kan begynde byggeriet”.

Vi havde fået en bevilling og tallene kendte vi:

Der var afsat:

2000 kr. til jordkøb og

38.500 kr. til opførelse af selve huset

Restriktionerne i lånet var meget stramme ang. jordkøb, husets størrelse og ikke mindst den økonomiske ramme, som ikke kunne overskrides.

Jordkøb

Jeg ved ikke hvad man fra statens side havde tænkt på angående, hvor der kunne købes en byggegrund til 2000 kr. I den daværende Lundum Hansted kommune var det lige som lidt svært, for ikke at sige umuligt. Min far, der var ved kommunen, som var i gang med den nye udstykning ved Vesterhøjsvej, kendte kommunens pris og det var på forhånd udelukket at købe der, prisen skulle jo lyde på 2000 kr. Og kommunen tog jo nok ikke mod penge under bordet?

Fra venstre Aksel ”vejmand” Jensen, Henning Laursen, Hennings svigerinde fra Fyn og stående med sovseskålen Elly Laursen

Men far vidste, at Simonsen, der havde Skovgården, havde udstykket noget jord på Vandværksvej, der kunne jeg vælge mellem to grunde, men prisen var for dyr for mig, så det satte jo sine begrænsninger. Far blev så kontaktet af Olfert Hagedorn (den senere graver på Hansted kirkegård). Olfert og murersvend Agner Laursen boede til leje på Egebjergvej nr.176 (kaldet cementstøberiet). De to var i gang med at få Henning Mozarth Laursen til at udstykke et par grunde af sin mark på Gl. Kirkevej. Henning ejede gården Gl. Kirkevej 41, men Henning ville kun udstykke, hvis han kunne udstykke mindst tre grunde, for at det passede med hans mark, så jeg var mere end velkommen til at købe den tredje grund.

Henning ville egentlig gerne udstykke flere grunde, men der blev sagt nej fra kommunens side. De havde nemlig både Vesterhøj og Østerhøj under udstykning og det skulle sælges først.

Regningen fra landinspektør Svend Bonefeld udgjorde i alt 1.026.00 kr.

To sider af en skriveblok lyder: Håndskrevet overenskomst mellem husmand Henning Laursen og Leif Kristensen, at Henning sælger til Leif en parcel på 836 m2 til en pris af 6 kr. pr. m2. kontant ved skødets oprettelse. Deling af omkostninger ved udstykning og til sagfører.

Heraf betaler:

Arbejdsmand Olfert Hagedorn 171,00 kr.

Murersvend Agner Laursen 171,00 kr.

Henning Laursen 513,00 kr.

Deres andel udgør (Leif) 171,00 kr.

Advokat salær for mit vedkommende ved Lorentzen & Dahl:

Skøde på matr. Nr. 5q med div. påtegninger, lysning af pantebrev, honorar og kopi. I alt 182,60 kr.

Købesummen på jorden skulle jo betales ved skødeskrivning, de 2000 kr. kom fra staten, men jeg skulle jo betale 5600,00 kr. Det betød, at der skulle afleveres 3600,00 under bordet til Henning Laursen. Det foregik på den måde, at den dag hvor skødet skulle underskrives ved sagføreren, var Henning og Agner og jeg til stede. Vi skrev skødet under, og da sagføreren et kort øjeblik forlod kontoret, sagde jeg:” Du skal jo have dem her, Henning”. ”Nåh ja”, svarede Henning, og så gav jeg ham de 3600,00 i hånden.

Sagføreren kom ind igen med bemærkningen ”Nå, men så er det hele vel i orden”. ”Ja”, siger Henning, ”men nu synes jeg også, at jeg vil give et stykke smørrebrød som lidkøb på handlen”. Vi gik derefter over på rutebilstationens restauration i Jernbanegade i Horsens, Henning bestilte tre stykker smørrebrød og en ostemad til hver af os, og et par øl og en dram. Det skulle jo fejres, at man var blevet jordbesidder!

Byggeoverenskomsten

Vi valgte tegning nr. 42 og gav den til murermester Thomas Pedersen. Han og tømrermester Jens Karl Hansen, begge fra Hansted, udfyldte overenskomsten med deres tilbud, som fra start var en del over den pris, huset måtte koste, så der skulle forhandles, og vi tog selv noget af arbejdet for at holde prisen nede. Thomas var utilfreds med, at vi ville lave for meget selv, og det resulterede i, at Jens Karl sagde: ”Nu holder du Thomas, du har vist rigeligt arbejde her”. Så var aftalen hjemme, og papirerne blev sendt ind til jordlovsudvalgsformanden og arkitekt Ehlers til godkendelse.

Oversigt over håndværkerudgifter

Murerarbejdet 17600,00 ejeren 1344,86

Tømrerarbejdet 9146,00

Snedkerarbejdet m.m. 5935,00

Blikkenslagerarbejdet 665,00

Vand, sanitet og varmeinstal 960,00 400,00

Elektrikerarbejdet 1850,00

Malerarbejdet 1200,00

diverse 1500,00

Håndværkerudgifter beløb sig til 36.156,00 kr. og mit arbejde blev sat til 4.444,86 kr.

Byggesum IALT 40.600,00 kr.

Regning for indskud til vandværket, billigt i dagens priser, men dyrt dengang.

Start byggeri

Huset blev sat af på grunden. Bebygget areal udgjorde i alt 101,50m2, heraf udhus 21,50 m2. boligareal 80 m2. Byggetilladelse blev indhentet ved bygningsinspektør J.F. Engberg, Vejlevej 29 Horsens, den kostede 76 kr. Nu var vi klar til at gå i gang med udgravningen. Far skaffede en rendegraver, der udgravede selve opkørslen til huset. Da det var gjort, gik vi i gang med at grave renden til vandrøret ind på grunden. Indskud til vandværket var hele 300 kr., som jeg selv skulle betale. Alle andre indskud og tilslutningsudgifter var med i de afgivne priser.

Det arbejde, som vi selv havde påtaget os, var:

opgravning til vandledning

udgravning af sokkel

overfladejord indvendig i hus og kælderrum

sokkelstøbning og trapper

klaplag under hus

Udgravning og nedlægning af kloak, rør og brønde.

Brøndringen blev gravet ned ved, at man står indvendig i ringen og graver, når man når jordhøjde, ny brøndring på) og det hele blev gravet ud med håndskovl.

I dybden i rende og sokkel mødte vi jordlaget kaldet ”Al”, som var så hårdt, at vi måtte bruge hakke for at komme igennem. Da selve sokkelrenden ikke måtte blive for bred, for så blev der jo brugt for meget cement og materialer til støbningen, var murermesteren jævnligt tilstede under udgravningen. Da vi kom ned i jordhøjde, skulle der stilles forskalling op, og var der ikke strøer nok på, bulede den ud, og soklen blev for bred. Selv om vi havde prøvet det før, så var det et knokkelarbejde, vi var i gang med. Al beton blev blandet i blandemaskine på byggestedet, alle materialer blev smidt i med skovl, tippet i trillebøren og kørt over og vippet ned i sokkelrenden, og da vi kom over jordhøjde, skulle betonen skovles op i forskallingen. Et kæmpearbejde.

Billedet er af huset Hanstedvej nr. 30, året er 1958, muremesteren er Evald Larsen. Bemærk stilladset og dets opbygning, vores var næsten samme slags.

Selve sokkelstøbningen skulle være færdig så hurtigt som mulig, så murerne kunne komme i gang med at svinge murskeen og lægge sten i. Huset skulle mures op; indervægge og ydervægge og gulvpiller, der bærer gulvets bjælker, var teglsten fra Bygholm Teglværk. Lige som i dag skulle huset under tag så hurtigt som muligt, og væggene pudses, for huset skulle jo gerne tørre.

I hulmuren skulle der ifølge tegningerne 7 cm mineraluldsbats, men murermesteren og hans svende forsøgte jævnligt at snyde eller komme over hvor gærdet var lavest, især når murbinderne kom i vejen. Så om aftenen gik jeg selv og efterfyldte med batts. Det der med isolering tog man ikke så højtideligt dengang.

Efter murerarbejdet ventede alt malerarbejdet inde og ude, spartling af sømhuller, fernisering af trægulve og tapetsering.

Leif 1964, bemærk Reginaerne på skuldrene og Dronningens krone på reverset, Regimentet er nu nedlagt.

Økonomi

Den økonomiske situation var næsten til at overse. Før byggeriet startede, var jeg som fortalt soldat i 16 måneder. Jeg begyndte med en løn på 19 kr. om ugen og fik til sidst 35 kr. om ugen. Hjemsendelsespenge fra militæret udgjorde 388,75 kr.

Pengene kom nogle dage efter, man var kommet hjem, angiveligt af sikkerhedsmæssige årsager fra militærets side, for hjemrejsen skulle jo nødig blive en fest, ha ha .

I alt stod der 4.200,00 kr. på min sparekassebog, som var sparet op fra tiden, hvor jeg var arbejdsdreng på Bygholm Teglværk. Gemt til de hårde tider, som min mor sagde.

Efter jeg kom hjem fra militæret, havde jeg fået mit gamle arbejde igen på teglværket. Jeg begyndte d. 2/5 1964, og det var med at få tjent nogle penge, da det var fra ugelønnen, jeg skulle betale alt.

Det var jo sådan, at godt nok havde vi fået et statslån, og pengene blev overført til min sparekasse, men jeg kunne ikke disponere over pengene. Næh nej, det var kun statens jordlovsudvalgsformand, der kunne disponere. Så på det tidspunkt hvor huset var under tag og var synet af arkitekten, sendte jeg et brev til formanden, og han gav besked til sparekassen om udbetaling af halvdelen af pengene til Thomas Pedersen, der så afregnede med de andre håndværkere.

Da huset var helt færdigt og synet, blev det sidste af lånet udbetalt. De penge, jeg selv skulle have for alt mit arbejde og materialer, så jeg aldrig, de eksisterede kun på papiret.

Så økonomien afgjorde sagen, der var ikke råd til leje af en rendegraver, eller købe færdig beton. Og heller ikke centralvarme, det ville koste ca. 8500 kr. så det var udelukket. Derfor købte vi en brugt Hess kakkelovn til 600 kr. privat, og, et brugt Jenni gaskomfur med fire gasblus ved Ribe støbegodslager Hospitalsgade 19 Horsens, stor ovn, grydeskab og sideskab til gasflasken. til 418 kr., en gasflaske og regulator blev 126 kr.

Rejsegilde Gl. Kirkevej 35. Tømrermester Jens Karl Hansen udbringer et leve for huset.

Rejsegilde

Rejsegildet var sidst på sommeren, krans og flag kom på huset og vi fik et par øl, ikke noget med røde pølser. Det var nu ærgerligt nok, for jeg og min bror Verner var ellers stamkunder inde ved Carls pølsevogn på Nørretorv i Horsens. Det var dengang, hvor man kunne få 6 røde med brød for 2.40 kr. og ikke noget med ketchup, kun CARLS Sennep var der at få.

Tømrermester Jens Karl Hansen udbragte et leve for huset og dets unge ejere, og der blev råbt hurra. Tilstede var udover Tove og mig mine forældre, mine to brødre og svigerinder, min svigermor, håndværkerne og vognmand Alfred Jensen, der kørte materialer til huset, Alfred var også vores genbo, alle syntes, det var et godt byggeri og det gik fint det hele. Ja ja sådan er det jo, ikke?

Varme i huset og tapetsering

Det blev oktober måned, inden vi fik varme i huset. Kakkelovnen var opstillet, og vi havde indkøbt 10 hl. koks til en pris på 125 kr. leveret. Dernæst blev en kulspand og skovl købt, til i alt 4.60 kr., og der blev tændt op i kakkelovnen. Der skulle varme i huset, alle indvendige døre stod åbne, og min far kørte forbi hver morgen og aften for at fyre og lufte ud. Huset var jo først ved at tørre.

Da huset var nogenlunde tørt, gik vi i gang med at male indvendigt og med at tapetsere de rå vægge, som var blevet kalket. Vi smurte godt med lim på væggene, og smurte tapetet ekstra godt, men det var ikke nemt, flere baner måtte på bordet og smøres igen og igen. Endelig var vi færdige i stuen.

En søndag aften fik vi borterne ved loftet sat op, det var nogle nye typer, der var selvklæbende og som skulle være lettere at arbejde med. Men mandag morgen, da far kom for at fyre, lå alle borterne på gulvet, det selvklæbende skidt duede ikke, og timers arbejde var spildt L. Så fik de noget tapetklister, og så blev de der.

Alle gulvene fik linolie og derefter blev de ferniseret.

Regninger.jpg

Tænk hvis det var priser i dag.

Men det med varmen var et problem, for kakkelovnen var simpelthen for lille. Det var hundekoldt i huset, så ovnen blev skiftet ud, inden der var gået et år til en meget større, som kunne tage to spande koks. Det var lidt bedre, men stadig ikke godt nok. Men vi skulle helt frem til 1969, før vi fik råd til at få lagt centralvarme ind i huset til en pris på 8.727 kr. af smed A.P. Tjerrild, Rådved, plus at få bygget en muret skorsten til 2.500 kr.

Omkostninger til tapet mv.

Priser på maling, tapet, fernis, var 413,45 kr.

4 stk. Lamper til huset og el pærer 120,89 kr. jeg fik 10 % på købet (utroligt)

Brandsyn i nybygning 19/3 1965 20,60 kr.

Indflytning

Der var mange småting, der skulle ordnes, og først d. 3. februar 1965 blev huset meldt klart, og de sidst penge kunne udbetales til Thomas Pedersen. Noget senere skulle det vise sig, at den udfyldte overenskomst havde sin ret, for i den stod, at alle stik og tilslutninger skulle betales af murermesteren undtaget det til vandværket. Et beløb på 5oo kr. til kommunen for kloakstik var ikke blevet betalt, så overenskomsten var en tur ved min sagfører, og så kom pengene.

Omsen.jpg

Det skyldtes nok, tror jeg, at murermesteren var knotten over, at det var mig, der fik udbetalt de 1909 kr. der udgjorde ”Omsen”, omsætningsafgiften, forløberen for momsen. Pengene var nu også hårdt tiltrængt i mit budget.

Gl. Kirkevej foråret 1965, nr. 37 Elly og Agner Laursens hus, og bagerst vores hus nr. 35. Vi var så småt kommet i gang uden for huset.

Lørdag den 6. februar 1965 flyttede vi ind. Vi havde endnu ingen gardiner, så vi hængte lagner og tæpper for vinduerne. En uge efter indflytningen var de hjemmesyede gardiner, som min svigermor havde syet, klar til ophængning. Metervarerne var købt i butikken Westend i Vestergade i Horsens. Det var meget svært at få beslagene til kirstængerne (gardinstænger) til at blive siddende på væggen, det er der nok en del andre, der har prøvet selv. Mange brugte dengang at slå en lille klods på væggen med et ordentligt søm, for derefter at skrue beslaget derpå, det var i bund og grund noget hø, men så lærte vi langt om længe at bruge ravplugs, (det var noget bedre.)

Køkkenet med diverse gryder, kedel og kaffekande og service var komplet.

Møbler – ja, vi havde ikke ret meget: to børnesenge til vores to børn, dobbeltseng og et klædeskab til 250 kr. I stuen et spisebord med seks stole og et dækketøjsskab til 380 kr. – alt købt brugt, og en lille lænestol dog helt ny, kr.148. Alt købt ved Chr. Nielsens møbelforretning, Smedegade 35, Horsens. Ja, og så havde vi Toves kommode godt fyldt op med linned. En radio og et grammofonskab og 20 singleplader, så det var ligesom til at overse, vores indbo.

Vi havde dyrket lidt grønsager og kartofler sommeren 1964, mens vi byggede huset. I foråret 1965 lagde vi haven an, et stort stykke til køkkenhave, græsplæne på tre sider af huset, stauder og et par syrener og roser. Jeg syntes, der manglede lidt træer, så jeg gik ned i Ravndal (det er den skov der er mellem jernbanen og lageret for tre stjernet spegepølsen i Hansted). Ravndal havde jeg leget i som barn, der vidste jeg, der var små træer, så jeg hentede fire birketræer og et skovkirsebærtræ dernede til haven.

Ved E. Gravens planteskole i Hansted købte vi 335 stk. Naur- hækplanter til 100,50 kr. 2 solbær, 2 ribs, 2 stikkelsbær, i alt 32 kr.

Skrænten ud mod Gl. Kirkevej blev lagt med flækkede kampesten, det lavede min far. Han kunne flække sten med en hammer. Stenene har et utrolig flot farvespil, når de flækkes. Langs kanten af skrænten blev plantet en række hybenroser.

Lånet

Forrentningen af lånet til staten var 2 %. Ja det var dyrt, og kan jo slet ikke følge med F1 lånene af i dag. Terminerne, som der var to af om året, lød på 587,25 kr. Indbetalingen var til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Landgreven 4, 1301 København K.

Lånet var billigt, men der var så mange klausuler, der skulle overholdes. Intet måtte man ændre eller bygge om, så skulle der søges ved Formanden for Statens jordlovsudvalg, han skulle nikke ja, ellers kunne man godt opgive det.

Billede af vores børn: Brian, Marianne, Sten og Karina. Brian, som var i Horsens garden, blev som 10-årig blevet hædret af Carnegie-Fonden, da han den 18. januar 1972 reddede Lone Christiansen fra at drukne, da hun gik igennem isen på mosen på Gl. Kirkevej.

Da vi flyttede ind, havde vi to børn, Brian og Marianne. Senere kom Sten og Karina til. Vi ville gerne bygge til huset, men det var udelukket økonomisk, da man fra statens side forlangte lånet indfriet, hvis omkostningerne ved udvidelsen var lige så stor, som statslånet, og byggeomkostningerne var jo steget en hel del på 12 år.

Banken sagde, at huset ikke kunne bære en omvurdering til indfrielse og tilbygning, så vi valgte at sælge det, og indfri lånet til staten; vi købte det fri og rejste derfra.

Statslånets restgæld pr. 11/12 1977 kr. 35.813,21

Efterbetaling af rentelempelse med

Rentes rente for tiden indtil 11/12 1977 kr. 13.461,94

Frigørelsesbeløb kr. 15.000,00

I alt kr. 64.275,15

Gl. Kirkevej nr.35, billedet er fra et maleri af huset, sådan så det ud omkring 1970.

Afslutning

Landarbejderboligen, hvor vi havde boet i 12 år, og som der var lagt rigtig mange arbejdstimer i, var et overstået kapitel. Det var svært at rejse fra et hus, vi selv havde bygget, men også især fra den fantastiske udsigt ud over Hansted Ådal. Så vi startede på en frisk igen. De gode tider med inflation og dermed prisstigninger på huse, havde vi ikke haft noget ud af. Men vi havde samtidig heller ikke nasset på staten, vi havde betalt tilbage for at bygge og bo billigt.

Jeg må så konstatere, at procedurerne ved et byggeri ikke er ændret væsentlig papirmæssigt, men priserne på byggegrund, tilslutningsafgifter og selve omkostningerne ved huset er steget væsentligt gennem de 46 år, siden jeg selv byggede hus. Og ikke mange er selvbyggere mere, for det meste er det jo typehuse der opføres nu.

I Avisen i dag d. 31.3.2010 står, at pengene fosser ud af byggeriet, byggeriet bløder. Omkring 30.000 arbejdspladser er forsvundet på to år fra byggeriet, der er dyb krise. Det er et historisk tilbageslag, og antallet af påbegyndte boliger i 2009 var således på det laveste niveau siden 1955, konstaterer senioranalytiker Troels Theil Eriksen fra Nordea.

Jeg vil selv håbe, at der snart kommer gang i byggeriet igen, for det er jo drivkraften i vores økonomi og skaberen af mange arbejdspladser i vores samfund.

Kilder

Elly og Agner Laursen udlån af billeder.

JP Erhverv.

Egne papirer og billeder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.