6. årgang, nr. 1 – Broen – 1993
Af Peder Pedersen
Nærværende tegning er venligst udlånt af Egebjergskolen. Tegningen bringes tillige i skolens 50-års jubilæumsskrift
Den 4. oktober 1868 rullede det første tog gennem Hansted; det var en stor begivenhed. Det var nok de færreste som dengang forudså, at banen i den grad ville dele byen i to dele, som tilfældet blev.
Den første tid var der da heller ingen problemer af trafikal art hvor vejene krydsede jernbanen, for der kom kun seks tog om dagen og trafikken på vejene var heller ikke særlig tæt; den bestod mest af hestevogne og fodgængere.
Som årene gik, blev trafikken tættere på banen, og på vejene var der begyndt at køre både cykler og biler.
Egebjergvej var dengang kun en grusvej; men var dog den vigtigste forbindelsesvej mellem Horsens og Skanderborg. Vejen havde et lidt andet forløb end i dag; den gik nemlig ligeud ved Chemitalic, og op tæt forbi Hospitalets hovedbygning og videre over marken mod Horsens.
I 1914 begyndte man at tale om en udvidelse af banedriften med endnu et spor (til dobbeltsporet jernbane); trafikken på banen var da nået op på 34 tog i døgnet.
En journalist fra Horsens, som var folketingsmedlem valgt af socialdemokratiet i Horsens (Hans Nielsen), påpegede vigtigheden af, at der blev anlagt broer hvor jernbanen krydsede de vigtigste færdselsårer, således at veje og baner fik niveaudelte passager. Det er måske omtalte Hans Nielsen, vi kan takke for at Hansted er blevet tilgodeset med hele fire broer; det var næppe sket i dag.
Da man gerne ville føre trafikken på Egebjergvej under banen og helst med så lidt jordarbejde som muligt, valgte man at flytte vejen et stykke mod vest hvor terrænforholdene bedre opfyldte disse ønsker. Derved fik vejen et par sving ekstra, men det betød åbenbart ikke så meget dengang.
Broen blev opført i to omgange med den sydligste halvdel i 1918. I forbindelse med overgangen til dobbeltsporet jernbane blev broen udvidet ved opførelse af den nordlige halvdel i 1924.
I slutningen af 1940’erne blev banedæmningen hævet; dette nødvendiggjorde en påstøbning på broens kantbjælker og fløjmure. I samme forbindelse blev broens facader, buens underside og endevæggenes forsider renoveret, blandt andet ved sprøjtebetonstøbninger. Buens underside blev ved den lejlighed kaltet.
Det er lidt ærgerligt, at hullet i broen blev så smalt og lavt, men det svarede jo nok meget godt til datidens køretøjer!
Læs mere om banen gennem Hansted i bogen ”Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg” udgivet af Lokalhistorisk Studiesamling for Hansted Sogn.