Om Brædstrup Apotek skriver Hans-Otto Loldrup i “Noget om gamle apoteker”:
I 1857 fik Stephan Gundorph bevilling til at anlægge et apotek i Brædstrup, og han opførte apoteksbygningen i Bredgade. I 1882 overlod han driften til forpagter Peter Carl Immanuel Christoffer Grove-Rasmussen, som stod for denne indtil 1890, dog under Gundorphs enke de sidste år.
Forskellige forpagtere stod for driften frem til 1902, hvor August Wilhelm Kattrup blev indehaver af apoteket. Selve bygningen gennemgik en årelang modernisering under indehaveren Edward Sigismund Boye, som drev Brædstrup Apotek 1919 til 1940. Bl.a. skete der en ombygning af facaden i 1925, og hele arealet foran blev retableret, idet vejen udenfor var blevet sænket.