Brædstrup Bibliotek 1919-1988

Brædstrupegnens Hjemstavnsforenings Årsskrift – 1988

Af: Ernst Henriksen

“Ved en generalforsamling i Brædstrup Haand­værker- og Borgerforening 11. Februar 1919 vedto­ges det at nedsætte et Udvalg til at arbejde for Op­rettelse af et Folkebibliotek med Læsestue for Brædstrup og Omegn.
Til Medlemmer af Udvalget valgtes: Boghandler Ravn, Skolebestyrer Brier, Realskolelærer Strunge og Førstelærer Bakman.
Udvalget fik Ret til at supplere sig med nye Med­lemmer, hvorfor Førstelærer Kjeldsen, Tønning, blev anmodet om at tiltræde Udvalget”.

Med denne beslutning blev tanken om et biblio­teksvæsen til en realitet. Der må forud for denne beslutning have været ført adskillige forhandlinger og foretaget en del undersøgelser af muligheder for at oprette og drive et bibliotek, idet det af proto­kollen fremgår, at man på forbavsende kort tid kunne føre beslutningen ud i livet.

På sit første møde den 17. februar vedtog udvalget at udstede indbydelser til tegning af bidrag, dels een gang for alle, og dels årlige bidrag.

Indbydelse.
Undertegnede Udvalg, nedsat af Brædstrup Haandværker- og Borgerforening, indbyder herved Beboerne i Brædstrup og Omegn til at danne en Forening til Oprettelse og Drift af et Folkebibli­otek med Læsestue.
For at opnaa Statstilskud skal Udlaan af Bøger være gratis for alle, Bibliotekets aarlige Drift må derfor bæres af frivillige Bidrag.
Der vil senere blive sammenkaldt ef Møde af Bi­dragyderne for at vedtage Love og vælge Bestyrel­se.

Brædstrup i Februar 1919.
K. Bakman   Aage Brier   K. Strunge    Fr. Ravn

Af protokollen fremgår det, at det årlige bidrag fastsættes til mindst 1 kr. og i vedtægterne er det præciseret, at medlemsskab ikke giver fortrinsret ved udlån.

Allerede den 28. april kunne man gøre det forelø­bige resultat af indsamlingen i Brædstrup op til et startbidrag på 1.655 kr. og årligt bidrag på 285 ­kr.

At man var interesseret i at få omegnen med, frem­går tydeligt af en beslutning om: “For yderligere Agitation blev det bestemt, at man skulde søge at få Omegnens Lærere til at virke for Biblioteket i deres Skoledistrikter. Lærerne, man ville henvende sig til var: Petersen, Træden, Kjeldsen, Tønning, Andersen, Dauding, Andersen, Slagballe, Søren­sen, Vinding, Terpager, Løvet, Sjelborg, Sdr. Vis­sing, Bech, Addit, Christensen, Ring, Christensen, Thyrsting, Helmar Hansen, Haarup, Kristiansen, Føvling, Frk. Knotte, Føvling, Frk. Sørensen og Frk. Jensen, Tønning, Frk. Rossen, Sdr. Vissing.

Denne Agitation skulle søges afsluttet inden først­kommende første Juni, da der en Dag i den første Del af Maaneden skulde afholdes et stort Møde for alle Bidragsyderne, ved hvilket Biblioteksforenin­gen skulde konstituere sig”.

På den stiftende generalforsamling den 25. juni 1919 valgtes som den første bestyrelse: Fru bankdi­rektør Møller, boghandler Ravn, lærer Rungø, læ­rer Strunge, skolebestyrer Brier, lærerne Laier, Grædstrup, Kristiansen, Føvling, Kjeldsen, Tøn­ning og Sjelborg, Sdr. Vissing.

Suppleanter blev lærerinde frk. Knudsen, Bræd­strup og lærerinde frk. Jensen, Tønning.

Bestyrelsen konstituerede sig herefter med Brier som formand, Strunge som sekretær og Ravn som kasserer.

På den stiftende Generalforsamling vedtoges Love på Grundlag af de for Uldum og Omegns Biblioteksforenings gældende Love.

Vedtægter for Brædstrup og Omegns
Folkebibliotek:
§ 1. Foreningens navn er “Biblioteksforeningen for Brædstrup og Omegn”. Biblioteket er til Huse i “Teknisk Skole”.

§ 2. Foreningens Formaal er at fremme folkelig Oplysning ved hjælp af et Bibliotek med offentlig Læsestue. Bibliotekets Navn er “Brædstrup og Omegns Folkebibliotek” og det bestaar af et Haandbibliotek til Brug i Læsestuen og et Bibliotek til Hjemlaan.

§ 3. Som Medlemmer af Biblioteksforeningen kan optages enhver, der er fyldt 18 Aar. Medlemsbidraget er mindst 1 Krone aarlig. Mand og Hustru har begge Stemmeret.

§ 4. Læsestuen er gratis tilgængelig for alle og skal være under Tilsyn af Bibliotekaren el­ler en Assistent. Dog kan Bestyrelsen til en­hver Tid fastsætte en Aldersgrænse. En­hver Mand eller Kvinde over 14 Aar, bosid­dende i et af efterfølgende Sogne: Ring, Føvling, Tønning-Træden, Sdr. Vissing, Grædstrup, Vinding og Thyrsting har Ret til gratis Hjemlaan af Bøger. Denne Ret fortabes dog, dersom man overtræder de af Bestyrelsen eller Generalforsamlingen ved­tagne Bestemmelser.

§ 5. Bestyrelsen bestaar af 9 Medlemmer, hvor­af de 5 vælges i Brædstrup By af den aarli­ge Generalforsamling for 2 Aar ad Gangen. Efter 1 Aars Forløb afgaar de 5 ved Lod­trækning, næste Aar de 4 andre. Hvis Kommunen yder Tilskud til Biblioteket kan Kommunalbestyrelsen udpege 2 Medlem­mer hvorefter Bestyrelsen bestaar af 11 Medlemmer.

§6. Bestyrelsen vælger en Formand og en Kas­serer og den fastsætter selv sin Forretnings­orden. Endvidere ansætter Bestyrelsen en Bibliotekar samt ordner alt angaaende Bru­gen af Bibliotekerne og Læsestuen. Biblio­tekaren er Bestyrelsens Sekretær. Han fore­tager i Samarbejde med Bestyrelsen Indkøb af Bøger. Bestyrelsen paaser, at der føres en nøjagtig Fortegnelse over Bibliotekets Bøger, og at der finder en Notering Sted af Hjemlaan, der viser, naar og til hvem den enkelte Bog er udlaant. Bestyrelsen skal holde Bøgerne og Bibliotekets øvrige Ejendele brandforsikrede i et af Staten an­erkendt Selskab.

§ 7. Revisionen bestaar af 2 Medlemmer, som vælges af Generalforsamlingen. De afgaar skiftevis hvert Aar, første gang ved Lod­trækning.

§ 8. Regnskabsaaret falder sammen med Fi­nansaaret. Det reviderede Regnskab frem­lægges til Eftersyn de sidste 8 Dage før den aarlige Generalforsamling i Læsestuen.

§ 9. Generalforsamlingen er Foreningens høje­ste Myndighed, den kan med almindelig Stemmeflertal vedtage Lovændringer, naar 2/3 af Medlemmerne er mødt. I modsat fald indvarsles til en ny Generalforsamling i Løbet af 14 Dage og den er under alle For­hold beslutningsdygtig. Ændringer i Ved­tægterne skal godkendes af Biblioteksdi­rektøren. § 11 kan hverken slettes eller æn­dres.

§ 10. Generalforsamlingen skal sammenkaldes hvert Aar i April Maaned, men den kan iøvrigt sammenkaldes naar Bestyrelsen fin­der det nødvendigt, eller hvis 20 Medlem­mer indgiver skriftlig Begæring derom. Ti­den og Dagsordenen for Generalforsamlin­gen skal bekendtgøres 8 Dage forud. Der skal føres en Forhandlingsprotokol.

§ 11. Foreningen kan kun opløses efter Beslut­ning af 2 på hinanden følgende Generalfor­samlinger med 14 Dages Mellemrum. Be­slutningen skal for at være gyldig vedtages af mindst 3/ 4 af de afgivne Stemmer. I Til­fælde af Opløsning overgaar Bogsamlin­ger og Inventar til Ring Føvling Kommune, der træffer Bestemmelse om Bibliotekets fremtidige Drift under Godkendelse af Bib­lioteksraadet.

For Bestyrelsen for Biblioteksforeningen
for Brædstrup og Omegn.

Aage Brier, p.t. Formand
Godkendt af Statens Biblioteks Tilsyn.

Som startkapital har man rådet over i alt 3.292 kr., der er indkommet med et bidrag fra banken på 400 kr., et statstilskud på 800 kr. private engangsbidrag på 1.600 kr. og årsbidrag på 492 kr.
Til bøger og indbinding bruger man 1.752,41 kr., til kataloger 200 kr., der overføres til drift 1.110,66 kr., mens resten fordeler sig til reoler, avertissementer o.lign.

En enkelt post hedder Føv­ling Bibliotek 52,44 kr., det er det eneste sted, der er anført som filial, men jeg formoder, at der er oprettet filialer på de skoler i omegnen, der har været med ved oprettelsen.

Den 17. september 1919 åbner biblioteket for ud­lån.

Min opfattelse af filialer bygger jeg på protokol­len, hvor der på generalforsamlingen den 12. okto­ber 1921 vedtoges at overdrage Bibliotekaren, Hr. Strandbæk, at foretage Bogbytning med Filia­lerne for et ekstra Honorar af 50 kr. aarligt, saa hele Bibliotekarlønnen nu er 300 kr.

Af regnskabet for oprettelse og drift indtil 1. okto­ber 1921 fremgår det, at kommunen ydede det før­ste tilskud i 1920 med 75 kr., statstilskuddet ud­gør 855 kr.. Der indkøbes og indbindes bøger for i alt 3.354,12 kr. (incl. de førnævnte 1.752 kr.). Der udbetales lærer Bakman 225 kr. i løn i 1920, og lærer Strandbæk 250 kr. for 1921.

Desværre findes der ingen opgørelse over bogbe­stand og udlån for de første år, men udfra bogbe­standen senere er det vist rimeligt at tro, at man er begyndt med en bestand på omkring 1.000 bøger. På et bestyrelsesmøde den 18. september 1920 ved­toges det, at læsestuen skulle være åben fra. kl. 7.00-10.00 de aftener, hvor udlån finder sted, og at bibliotekaren skulle holde opsyn den ene aften og, bestyrelsens medlemmer på skift holde opsynet den anden aften.

I 1924 vedtoges det at ansætte Gunnar Møller som assistent for bibliotekaren med en løn af 75 kr. årligt.
I 1925 afløser boghandler Ravn Brier som for­mand.

I midten af 20-erne går det åbenbart ikke så godt. På generalforsamlingen den 4. oktober 1926 frem­går det af protokollen: “Da Bidragene såvel fra private som fra Staten er stærkt dalende blev der forhandlet om en Ophævelse af Biblioteket, det vedtoges dog at fortsætte”.

Af regnskabet 1925-26 fremgår det, at statstilskud­det er på 375 kr. og kommunens tilskud er stadig på 75 kr., de samlede indtægter er 910,90 kr., og kassebeholdningen er helt nede på 25,05 kr.

Det følgende år er endnu dårligere, der er i alt ind­tægter på 672,88 kr., hvoraf statstilskuddet er 250 kr., og kommunetilskuddet er 60 kr.

Ved generalforsamlingen i dec. 1927 indvælges sta­tionsforstander Kongerslev i bestyrelsen, og han bliver ved det efterfølgende bestyrelsesmøde valgt til formand, en periode, der kom til at strække sig helt frem til 1964, hvor biblioteket blev kommu­nalt. Samme år begynder Karl Gunhøj sit mangeå­rige virke som bibliotekar.

Økonomien er stadig dårlig. I 1928 oplyses det på generalforsamlingen, at man har søgt Håndvær­ker- og Borgerforeningen om et tilskud, men uden resultat, da foreningen ikke havde disponible mid­ler og ikke fandt tiden belejlig til afholdelse af ba­zar eller lignende. Bestyrelsen mente derfor ikke, at der for indeværende år var andet at gøre, end at få frivillige bidrag til at indgå bedst muligt, og ha­ve opmærksomheden henvendt på, om bidragene fra oplandet (filialerne) står i rimeligt forhold til udlånet.

Fra et bestyrelsesmøde den 11. september 1928 fremgår det, at der i januar måned var rettet henvendelse fra lærer Kæmsgard, Mattrup Ladegård, om at få bøger herfra til en filial i Klovborg mod betaling af 50 kr. årligt. Der er ikke indført no­gen beslutning i protokollen, men i oktober 1928 er der indgået 25 kr. fra Klovborg. Det ser dog ikke ud til, at der senere er indbetalt noget, så det må formodes, at der ikke i Klovborg har været den fornødne interesse.

På samme bestyrelsesmøde vedtoges det “at til­skrive Haarup, at man ikke kunde fortsætte Filial­virksomheden der, da der intet Medlemsbidrag var indgaaet til Biblioteksforeningen”. I maj 1929 er dog “Indkommen fra Haarup 17,30 kr.” så man har nok besindet sig derude.

Fra samme mødereferat fremgår det, at “Efter Henstilling fra Bibliotekstilsynet vedtog man at gøre den i 1926 stedfundne Sammenslutning med Børnebiblioteket mere effektiv, saaledes at Børne­bogssamlingen som hidtil har til Huse i Skolerne og bestyres af Lærerne, men at Indtægts- og Ud­giftsbeløbene fremtidigt opføres på Folkebibliote­kets Regnskab og at Beretningen om Virksomhe­den til Bibliotekstilsynet omfatter begge Bibliote­ker”.

Der findes tilsyneladende ikke noget materiale om­kring særskilte børneafdelinger på skolerne, eller om det har været skolernes skønlitterære børne­bøger, der organisatorisk er sammenlagt med fol­kebiblioteket. Jeg tror, at det sidste er tilfældet, bl.a. med den begrundelse, at der i regnskaberne ikke hidtil har været nævnt noget om børnebiblio­teker, mens der fra 1929 og frem til først i 30-erne hvert år optræder en post, der hedder tilskud til børnebibliotek. Summen er uændret gennem årene 60 kr. pr. år.

Man vedtog på samme møde, at “andrage Bræd­strup Bank om et aarligt Tilskud”, men må på et møde i september året efter konstatere “at Andra­gende til Brædstrup Bank, indsendt 9. september 1928, var ikke blevet besvaret”.

I september 1929 kommer der meddelelse om en ny overenskomst mellem biblioteksforeningen og den danske boghandlerforening: “hvorefter de 20% Rabat ved Bogkøb er betinget af 1), at skønlitteræ­re Bøger ikke udlaanes før 4 Mdr. efter at de er ud­kommet og 2), at Bibliotekerne ikke foretager anti­kvariske Bogkøb”.

Året før har man meldt sig ind i biblioteksforeningen, kontingent 4,20 kr. pr. år. Bibliotekets økonomi har gennem årene voldt be­styrelsen store kvaler, og man har gjort sig store anstrengelser for at skaffe penge.

Det fremgår bl.a. af et referat fra generalforsamlingen i septem­ber 1930, hvor formanden meddeler “at et Andra­gende til Haandværker- og Borgerforeningen om Tilskud var modtaget med Velvilje, saaledes at der var lovet Biblioteket en Andel af Overskuddet fra Ringriderfesten afvigte Sæson. På Grund af ugun­stigt Vejr havde Festen imidlertid givet Underskud, saa der ikke i Aar kan påregnes Tilskud.

Der var ansøgt Sogneraadet om forhøjet Tilskud under Henvisning til andre kommunale Tilskud, men Bevillingen for i Aar blev som sidste Aar 75, ­Kr. Fra Tønning-Træden og Sdr. Vissing-­Voerladegaard var modtaget 10 Kr. fra hver af Kommunerne, hvorimod et Andragende til Græd­strup Sogneraad ikke er blevet besvaret.

Bestyrelsen vedtog at fastsætte Bibliotekarens Løn for indeværende Aar til 200 Kr. (uforandret) og bevilge 25 Kr. til Medhjælp ved Udlaanet”.

Samme år i november har man fra forsvarsbrødrenes dilettanter bogført 188,66 kr., uden at det har været nævnt i samme referat, at der var søgt om tilskud.

I forbindelse med amtsudstillingen i Bræd­strup den 20.-28. juni 1931 arrangeres på udstillin­gens hovedbygning en stand fra biblioteksforenin­gens udstillingsbibliotek, suppleret med fremlæg­gelse af aviser og tidsskrifter. Man skal selv afhol­de udgifterne hertil, men “da der var tilgaaet Bibli­oteket et Beløb paa 188,- Kr. fra Forsvarsbrødre­nes Dilettanter i November, mente man at kunne ofre noget paa Sagen, som maatte være en udmær­ket Propaganda for Bibliotekssagen”.

Samtidig anmoder man om at få andel i et evt. overskud fra udstillingen “hvis dette skulde forde­les til Formaal af Interesse for Brædstrup By og Omegn”. Der modtages senere 300,- kr. af over­skuddet.

Den ældst bevarede registrering af bogbestanden findes fra 1930, hvor den pr. 1. april er opgjort til 1.492 bind skønlitteratur og 281 bind faglitteratur. Udlånet har været 3.409 bind skønlitteratur og 481 bind faglitteratur. I børnebogssamlingen er udlånt 3.174 bind til 151 børn. Jeg tror ikke, at børnebø­ger er talt med i ovennævnte bogbestand, idet man to år senere opgør bestanden til i alt 2.659 bind, heraf er 1.656 bind skønlitteratur og 705 bind bør­nebøger. Udlånet har i alt været 7.965 bind, 3.970 skønlitteratur, 168 bind faglitteratur og 3.557 bind børnebøger til i alt 481 lånere, hvoraf de 246 er børn.

I 1932 oprettes det første kartotek over bogbestan­den. Man må gå ud fra, at den hidtidige registre­ring har været boglister eller lignende. Denne ænd­ring er sikkert affødt af en ny bibliotekslov fra 31/3 1931.

Som følge af samme lov moderniseres bibliotekets love.

I 1933 vælger sognerådet at lade sig repræsentere i bestyrelsen ved sognerådsformand Rasmus Chris­tensen og fiskehandler Christiansen.

I 1934 anmoder man sognerådet om at forhøje det årlige tilskud “som nu kun andrager ca. 3 Øre pr. Indbygger i Kommunen”. Dette andragende resul­terer i, at tilskuddet bliver forhøjet fra 75 kr. til
100 kr.

Omkring midten af ’30-erne synes der at blive etab­leret et ret nært samarbejde med biblioteket i Hor­sens, som fra 1/4 1937 får status som centralbiblio­tek. I 1937 eller -38 anskaffer centralbiblioteket en bogbil til betjening af områdets biblioteker. At denne bogbil har været en god ting for biblioteket fremgår tydeligt af formandens omtale på general­forsamlingen.

Januar 1938 afholdes der et bestyrelsesmøde, hvor bibliotekskonsulent Jørgen Banke, centralbibliote­kar Toke Allingham samt sognerådet er inviteret. Det er igen økonomien, der trykker, og Banke stil­ler forslag om et tilskud svarende til ca. 50 øre pr. indbygger eller i alt ca. 1.200 kr./år.
Sognerådsformand Hans Mikkelsen lover velvillig behandling.

Behandlingen resulterer i et svar den 24/2 1938, hvor man meddeler: “at Sogneraadet har bevilget 300 Kr. for Aaret 1937/38 paa Betingelse af, at der ikke drives Propaganda for noget bestemt Par­ti og at Beløbet fortrinsvis anvendes til faglig Litte­ratur”.

Denne skrivelse er med håndskrift påtegnet: Bog­handler Ravn’s politiske standpunkt: Henry Ge­orge’s bevægelsen? Desværre både udateret og usigneret.

I 1941 drøftes en udvidelse af lokalerne, evt. med oprettelse af en særskilt læsestue. Man skønner et behov for at genoprette læsestue. Den oprindelige, der var indrettet i forbindelse med bibliotekets start, blev i løbet af få år nedlagt, da der ikke fandtes tilstrækkeligt behov for en sådan.

Efter for­handlinger med teknisk skole, sognerådet og håndværker- og borgerforeningen og med tilsagn om støtte: 2.000 kr. fra kommunen, 600 kr. fra borgerforeningen og 660 kr. fra staten (via beskæftigelseslovene) går man i foråret 1942 igang, således at man skulle kunne tage de ombyggede lokaler i brug i efteråret 1942. Lidt forsinket kan man den 8. januar 1943 præsentere de nye lokaler for offentligheden.

Fra den 1/11 1943 beslaglægges teknisk skole, incl. biblioteket, af den tyske besættelsesmagt, men man skaffer sig efter 2½ måneds lukning midlerti­dige lokaler hos Søren P. Pedersen i Skolegade.

Først den 8/6 1945 frigives bygningerne igen, efter i den mellemliggende tid at have været brugt både af værnemagten og af flygtninge.

Denne nødløsning på biblioteksvirksomheden mærkes tydeligt på udlånet, der falder fra i alt 5.008 bind i 1943/44 til 2.637 bind i 1944/45, for igen i 1945/46 at stige til 5.757 bind.

I november 1947 inspiceres biblioteket af biblio­teksinspektør Sven Plovgård, der bl.a. gør op­mærksom på, at en del af fagbøgerne er forælde­de, samt at mange af de skønlitterære bøger i nær­meste fremtid bør kasseres og delvis genindkøbes. Samtidig henstilles, at man søger kommunens til­skud forhøjet. Normen var ca. 1 kr. pr. indbyg­ger. Kommunens tilskud forbliver dog uændret 1.000 kr.

I 1949 meddeler teknisk skole, at man ikke som hidtil kan yde biblioteket gratis lokaler, og at man ser sig nødsaget til at inddrage bibliotekets østlige ende til et klasseværelse.

Skolens huslejekrav var på 250 kr. pr. år plus varme efter måler samt et beløb på 75 kr. een gang for alle, (tilskud til etablering af fjernvarme og toilet).

I forbindelse med sognerådets planer om skolebyg­geri afholdes der et møde i januar 1951, hvor man drøftede bibliotekets fremtid og eventuelle mulig­heder i forbindelse med et skolebyggeri, men bl.a. på grund af manglende byggetilladelse og materia­lebevilling, kan der ikke træffes nogen beslutning om evt. omfang og starttidspunkt på et sådant byg­geri.

Omkring skolebyggeriet findes der (i denne sam­menhæng) ikke ret meget materiale. Men det frem­går dog af diverse avisartikler, at 1937 skoleloven rejste en debat i sognerådet, idet strukturen drøftes frem til 1943 og går på, om der skal bygges en fæl­lesskole for hele kommunen, eller de bestående skal udbygges.

På et sognerådsmøde den 2. december 1943 træffes den endelige beslutning efter afholdelse af møder i skolekredsene: Udbygning af de bestående (Føv­ling, Ring og Hårup). Omkring Brædstrup skole træffes på dette tidspunkt ikke nogen endelig afgø­relse, der drøftes både bygning af ny skole med syv dobbelte klasser og ombygning/tilbygning af det bestående.

Overenskomsten med den private realskole ændres der ikke på.

Byggeriet bliver som tidligere nævnt først aktuelt i begyndelsen af 50-erne, hvor man beslutter sig for ombygning og tilbygning af det eksisterende, incl. lokaler til biblioteket.

Lørdag den 30. januar 1954 indvies den nye skole under megen festivitas, hvor der efter åbent hus på skolen var fælles kaffebord for 350 indbudte gæ­ster med amtmanden og amtets ledende medarbej­dere i spidsen. Omkostningerne ved hele byggeriet var 480.000 kr. Heraf betalte staten i tilskud 125.000 kr., hvoraf de 26.000 kr. var beregnet andel af biblioteket.

Lørdag den 6. februar 1954 flytter biblioteket ind i de nye lokaler. Selve flytningen sker ved frivillig arbejdskraft, hvor overbibliotekar Allingham og oplandsbibliotekar frk. Pedersen medvirker ved opsætningen, så alle bøger bliver sat på plads efter­hånden som trækvognene bringer dem fra teknisk skole til de nye lokaler.

Den 23. marts afholdes der bestyrelsesmøde, “hvor man vedtager at forhøje bibliotekarens løn med 200 kr. til 700 kr. årligt og fru Anna Christen­sens med 100 kr. til i alt 300 kr. årligt.

Endvide­re besluttes, at bestyrelsen og bibliotekarerne (med damer, hhv. herrer) samles på kroen sammen med overbibliotekar Allingham med frue samt oplands­bibliotekar frk. Pedersen. Af et beløb på 500 kr., som af biblioteksforeningen var hensat til gulvbe­lægning i det gamle bibliotekslokale, og som der nu ikke bliver anvendelse for, bevilges et beløb på ca. 100 kr. til at give nævnte sammenkomst et mere festligt præg i anledning af indvielsen af det nye bibliotek. Restbeløbet af nævnte sum 400 ­kr. foreslås anvendt til møbler i bibliotekskontoret (skrive- eller arbejdsbord og dokumentskab), evt. til bogstøtter i biblioteksreolerne”.

I maj 1947 udbetales fra Teknisk Skole 500 kr. til biblioteket til godtgørelse for ulemper m.v. under den tyske værnemagts beslaglæggelse af lokalet i 1943 og fra juni 1944 til 8/6 1945. Pengene hensæt­tes i en “Fornyelsesfond” og henstår urørte, indtil der i 1954 bruges 170,10 kr. til ovennævnte sam­menkomst samt 220 kr. til skrivebord og stol. Der indgår i 1954 og 1956 hhv. 60 og 70 kr. ved salg af reoler, og der indkøbes i 1956 et ur for 165 ­kr.

Efter at bestyrelsen i årene 1954-58 (i al beskeden­hed) har brugt lidt på sig selv ved bestyrelses- og bogudvalgsmøder, resterer der pr. 31/3 1960 et indestående på 87,66 kr., som ikke kan findes overført eller på anden måde brugt.

På et bestyrelsesmøde i 1952 drøftes for første gang hjemstavnsforskning, idet: “På foranledning af formanden drøftedes muligheden af at yde ma­lermester Erling Honore et tilskud til videreførsel af hans udmærkede arbejde for hjemstavnsforsk­ning, især med anskaffelse af billedmateriale af person- og lokalhistorisk interesse (Brædstrupbo­gen). Sagen udsættes.”

Men året efter ydes der et tilskud på 75 kr., og Honore arbejder videre med hjemstavnsbogen. I november 1958 vedtog bestyrelsen efter forslag fra bibliotekaren (Gunhøj) “at gøre hjemstavnsarbej­det tilgængeligt for en større kreds ved periodevis ophængning i biblioteket af egnede billeder på kar­ton. Det vedtoges ligeledes, at biblioteket måtte yde et beløb, ca. 50 kr., til malermester Honore til dækning af udgifter til fotografisk reproduktion af billeder.”

Udfra bibliotekets materiale tyder alt således på, at begyndelsen til hjemstavnsarkivet skyldtes en stor indsats af malermester Erling Honore, godt hjul­pet af dyrlæge M. Andersen og overlærer Karl Gunhøj.

I sammenhæng med flytningen sker der ikke vold­somme ændringer med bogbestanden. I 1953/54 er registreret en bestand på i alt 3 .289 bind og i 1955/56 3.833 bind, hvorimod læselysten har en helt anden udvikling i samme periode, idet den ud­viser en stigning fra 237 lånere og et udlån på5.218 bind til 324 lånere, der hjemlåner i alt 8.073 bind.

I 1954 drøftes en evt. oprettelse af udlån eller filial i Føvling, men sagen udsættes, idet man ønsker nærmere oplysninger herom. Efter en del møder og oprettelse af en biblioteksforening i Føvling, oprettes der den 1/10 1955 en filial i Føvling skole, foreløbig for 5 år og under forudsætning af, at der indsamles i alt 3.000 kr. i beboerkredsen med ind­betaling af en femtedel hvert af årene. Førstelærer Gydesen, der tilsyneladende har været primus mo­tor, antages som bibliotekar.

Den 1. januar 1956 antages fru tømrermester Lau­rits Madsen på prøve i 3 mdr. med samme løn, 300 ­kr. årligt, som den tidligere medhjælper. Uden at der af protokollen fremgår noget om en fastere ansættelsesform varer det dog helt frem til 1976, her­ af er de sidste 6 år som leder.

Tanken om udlånsvirksomhed til sygehuset opstår i 1955. Man “drøfter muligheden for et sådant ud­lån, men må i første omgang afstå, bl.a. på grund af for lille bogbestand.”

Først i 1960 kan tanken realiseres. Det sker i for­bindelse med amtsplejehjemmets opførelse, hvor det med dens bestyrelse aftales, at hjemmet yder 500 kr. pr. år til bibliotekarløn, hvorimod bogbe­stand, både etablering og senere udskiftning, sker for bibliotekets egen regning.

Det vedtages at ind­købe ca. 100 bind til et hospitalsbibliotek og “at man håbede, at fru overlærer Gunhøj ville påtage sig arbejdet med udlån fra hospitalsbiblioteket, foreløbig dog kun på plejehjemmet, som forventes ibrugtaget ca. 1/11 (1960).”

At bogbestanden gennem årene aldrig har været tilfredsstillende, set med bibliotekarøjne, ses bl.a. af en revisionsrapport fra 1956, hvor overbibliote­karen giver udtryk for sin opfattelse ved bl.a. at udtale “De ved revisionen manglende 75 bind kan måske nok forbavse ledelsen af et sognebibliotek, således som tallet også straks undrede undertegne­de! Men vi må tage i betragtning, at biblioteket si­den sidste revision har haft en bevæget tid med flytning etc.” og senere “Endelig kan man ikke komme uden om, at publikums almindelige ærlig­hedsbegreber faktisk synes at have lidt et alvorligt knæk siden krigen, hvilket vi også mærker her i biblioteket”. Og senere igen “Hver gang vi har foretaget bogrevision, og ikke mindst denne gang, har det slået mig, at bogbestanden er lige ved at være det, vi i biblioteksjargonen kalder “kørt ned”!

Det lyder unægtelig alarmerende, men jeg er nødt til at sige sandheden som den er. Faktisk for­bavsedes jeg herover, al den stund det almindelige overblik over reolerne påkalder det indtryk, at bogbestanden er net og godt vedligeholdt. Det gæl­der da også for mange af bogbindene, men når man åbner bøgerne, er det ofte galt med heftnin­gen og ikke mindst med renligheden. Ordet udslidt er det ord, der passer bedst, thi bøgerne har været meget udlånt, og da hundrede udlån pr. bog må betegnes som maksimum for en bogs levetid, vil De ved nærmere kontrol af udlånstallene af hver bog overbevise Dem om nødvendigheden af årlige og større kassationer og deraf følgende indkøb af er­statningseksemplarer i adskillige tilfælde.

Da De sikkert i forvejen er begejstret for min kritik og mi­ne forskellige “billige” forslag, må jeg måske tilla­de mig at slutte med endnu 2 forslag, denne gang til inventaranskaffelse, nemlig: 1). Et nyt kartotek. Det gamle kartoteks farve og tilstand er i en skæ­rende modsætning til alt det nye og smukke inven­tar. Der bør laves et kartotek med 6 skuffer i stedet for som nu kun 4 skuffer, og gerne i lyst træ. 2). Det er både praktisk og pynteligt med et ur til bibli­oteket, f.eks. anbragt over indgangsdøren”.

Det sidste møde, der er ført til protokol, afholdes den 27 /2 1962. Møder afholdt senere har jeg ikke fundet referater fra, udover en lille smule korre­spondance. Kassebogen for biblioteksforeningener ført frem til afslutningen den 1/4 1964. Sidste års regnskab balancerer med 901,18 kr. med en kasse­beholdning på 241,78 kr., der må formodes over­ført til kommunen i forbindelse med overgangen til kommunal drift fra samme dato.

Der forefindes ikke i egnsarkivet ret meget materi­ale om overgangen til kommunal drift, en æn­dring, der må formodes ret indgående drøftet de sidste år forud, men i et brev til bibliotekstilsynet dateret 1/5 1963 skriver Kongerslev bl.a.: “Vi har haft uforbindende samtaler med sognerådets for­mand, amtsrådsmedlem Hans Mikkelsen, angående kommunens eventuelle overtagelse af biblioteket, herunder nedlæggelse af filialbiblioteket i Føvling skole og etablering af rutebilforbindelse med op­landet til befordring af lånerne til hovedbibliote­ket, altså ikke bogbil.
Undertegnede vil i alle tilfælde med gyldighed fra 1.april d.å. nedlægge hvervet som formand for biblioteksbestyrelsen, et hverv, som jeg med megen glæde (og af og til nogen ærgrelser) har røgtet fra 1927-28”.

Den 2. november 1963 modtager biblioteket såly­dende fra sognerådet: “Under henvisning til Deres skrivelse af 9. august og 28. oktober d.å. til sogne­rådet skal man herved meddele, at sognerådet i et møde i aftes besluttede, at lade Brædstrup Biblio­tek overgå til kommunal drift fra I. april 1964. Derimod udsatte man afgørelsen om eventuel ned­læggelse af filialen i Føvling til først i næste regn­skabsår.
De under forhandlingen med skolens repræsentan­ter omtalte klassesæt købes dog allerede nu gen­nem biblioteket, dersom rabatten (78%) kan opnå­es. Sign. Hans Mikkelsen.”

Allerede 4. november modtager man fra central­biblioteket meddelelse om, at man har modtaget nævnte afgørelse, og at man videreekspederer for­slag til vedtægt og arbejdsplan for et kommunalt bibliotek til bibliotekstilsynet.

De sidste budgetforslag, som biblioteksforeningen udarbejder, lyder på i alt 41.725 kr., hvoraf løn­kontoen udgør 5.422 kr. og bogkøbet 30.465 kr. Der forventes 18.284 kr. i statstilskud. Der er en åbningstid på 4 timer/uge. Det sidste års udlån har været 9.752 bind, og bogbestanden udgjorde 5.735 bind, hvoraf de 2.496 noteres som faglitteratur.

Hans Mikkelsen overtager formandsposten i det nu kommunalt ejede bibliotek og beholder denne post frem til 1970. Herefter sorterer biblioteket under byrådets kulturudvalg, der dog indtil nu har valgt at nedsætte et underudvalg til at forestå bibli­oteket.

I midten af 70-erne kommer der igen en ny biblio­tekslov, der bl.a. pålægger kommuner med over 5.000 indbyggere at have bibliotek med uddannet leder (heltidsbibliotek). Der gives dog dispensation for overgang. I 1976 udarbejdes der en behovsplan for kommunen. Planen fik lov at ligge indtil om­kring 1980, hvor det daværende kulturudvalg fik afsat de nødvendige midler til et byggeri, men først i 1983 kunne realitetsdrøftelser omkring et biblio­tek begynde.

Mange muligheder drøftedes, bl.a. udbygning af det daværende lokale, ombygning af Ting- og Ar­resthuset samt flere forskellige placeringer af et nyt byggeri.

Man besluttede sig for placeringen på Niels Won­ges Vej, og der blev udskrevet en arkitektkonkur­rence blandt fire firmaer om et bibliotek på ca. 600 m2 uden andre bindinger, end at det skulle virke
harmonisk med omgivelserne.

I efteråret 1985 valgtes vinderne, Jette og Jørgen Frost Larsen, og detailprojekteringen kunne be­gynde.
Byggeriet afsluttedes i efteråret 1987, og efter over­flytning af bøger kunne indvielsen finde sted 15.
januar 1988.

Byggeriet kostede i alt 3,2 mio. kr. og har en størrelse, så det med lethed kan rumme op til 30.000 bind. De årlige driftsudgifter forventes at ligge på ca. 1,3 mio., dog lidt højere de første år, hvor der skal ske en udbygning af bogbestand, inventar m.m.

Personerne bag biblioteket har været få i de for­løbne 69 år:

Som formand:
1919-1925: Skolebestyrer Brier.
1925-1927: Boghandler Ravn.
1927-1964: Stationsforstander Kongerslev.
1964-1970: Borgmester Hans Mikkelsen.
1970- : Kulturudvalget.

Som bibliotekarer:
1919- : Førstelærer Bakman.
1919-1925: Lærer Strandbæk.
1925-1927:  Lærer Søgård Andersen.
1927-1970: Overlærer Karl Gunhøj.
1970-1976: Fru Anna Madsen.
1976-1987: Fru Margit Jepsen.
1.1. 1988: Fru Birgitte Bohm.

.