Opkaldt efter Laurits Peter Houmann, 1807-1886. Købmand i Horsens.
Om Houmannsgade skriver Aage Simonsen i “Gamle gader i Horsens”:
Oprindelig hed Gaden Engvejen, fordi den førte ned til Byens Enge; men efter Købmand Houmanns Død i 1886 fik den til Minde om ham Navnet “Houmannsgade”.
Lauritz Peter Houmann, der var født i Horsens 1807, blev tildelt Borgerskab som Købmand 1848 og overtod derefter Monbergs gamle Købmandshandel i Smedegade, som han drev til sin Død.
Paa forskellige Maader viste han sit gode Borgersind, bl.a. ved at stifte et legat på 100.000 Kr., hvis Renter uddeles til trængende i Horsens. Endvidere skænkede han en Ejendom i Jessensgade (nu Sundvejen) til en Stiftelse for 8 ugifte gamle Damer og legerede dertil en Kapital og en Jordlod. Stiftelserne her i Byen har han betænkt med 15.000 Kr. Der er saaledes mange Mennesker, der nyder Fordel af hans store Gavmildhed. Derfor var det ogsaa med Rette, at Byraadet, hvoraf han forøvrigt en Tid selv var Medlem, hædrede hans Minde ved at tilknytte Navnet Houmann til Gaden.
Houmannsgade 44. Længst til højre købmand Jens Andreasen, i midten Marie født Laursen samt Moster Mus, Marie Andreasen længst til venstre. Jens Andreasen død 1914, Marie Andreasen død 1961. B8068
Avisartikler
Hvorfor hedder det sådan? (Horsens Folkeblad 13.11.1943)