Arbejdsmændenes Fagforening

Stiftelsen af Arbejdsmændenes fagforening i Horsens

Arbejdsmændenes fagforening i Horsens blev oprettet i 1885 efter et møde i Socialdemokratisk Arbejderforening, hvor P. Nielsen foreslog at man oprettede foreningen. Det var den ældste provinsafdeling under Dansk Arbejdsmands-Forbund, og det stiftende møde fandt sted d. 2. februar 1885. Foreningens ledelse var formand, S. A. Sørensen; næstformand, J. N. Abrahamsen; kasserer, Chr. Christiansen; og sekretær, N. C. Mikkelsen.

Formålet var at arbejde for forbedringer af de usle løn- og arbejdsforhold. Arbejdstiden var dengang 11 timer dagligt og derover, og lønnen lå på 9 kr. om ugen for fabriksarbejdere, mens murerarbejdsmænd fik 1,30 kr. om dagen om vinteren og 1,80 kr. om sommeren.

Selvom det lykkedes foreningen at forbedre lønnen for murerarbejdsmændene faldt medlemstallet fra godt 100 til 45 i løbet af det første år. Alligevel fortsatte ledelsen ufortrødent arbejdet, på trods af repressalier fra arbejdsgiverne som bl.a. betød, at J. N. Abrahamsen fra 1890 var udelukket fra at kunne få arbejde.

I 1886 blev J. N. Abrahamsen valgt som formand, og han sad i hvervet frem til 1916, hvor han overtog en kommunal stilling, kun afbrudt af en kort periode.

Hovedforbundet stiftes

Det er dog svært for foreningen at få gennemført de ønskede idéer, og konflikterne ender ofte med nederlag for arbejderne, så i 1889 opstår sammenslutningstanken. Der indbydes til delegeretmøde i Horsens d. 2. november, og resultatet blev at alle Arbejdsmands-Foreninger i Jylland og på Fyn samledes i et forbund, der blev kaldt Arbejdsmændenes Forbund for Jylland og Fyn. Forbundet talte 700 medlemmer fordelt på 7 afdelinger, og forbundets bestyrelse kom til at bestå af: forretningsfører, A. Christensen, Aalborg; J. N. Abrahamsen, Horsens; S. A. Sørensens, Horsens; A. Nielsen, Odense; Carl Sørensen, Kolding; Lars Chr. Christensen, Randers. Året efter d. 12. oktober stiftedes Centralforbundet for Arbejdsmænd i Danmark, der oprindelig var tænkt som et landsforbund, men som kun kom til at omfatte København og det sjællandske forbund. Dog var der samarbejde mellem de to forbund, som bl.a. udgave et fagblad i fællesskab i 1891.

D. 17. maj 1894 udbrød der strejke på Horsens Kalkværk. Foreningen krævede at få nedsat arbejdstiden med en time om dagen, men strejken blev dyr for afdelingen, da forbundet ikke ville anerkende den. Man besluttede dog at føre strejken videre og selv afholde udgifterne til understøttelsen af de ramte kammerater. Strejken førte ikke til noget resultat trods gentagne forhandlinger med forvalteren, og til sidst måtte man opgive den som en tabt sag. En strejke året efter i forbindelse med udgravningen af en grund ved Gasværket tvang dog entreprenøren til at yde et tillæg på 4 øre oveni timelønnen.

1899 strejken

Det var dog ikke kun arbejderne, som organiserede sig. Op gennem 1890’erne begyndte også arbejdsgiverne at danne organisationer, og i 1896 samledes disse i Arbejdsgiverforeningen af 1896. Da der i begyndelsen af 1899 udbrød strejke i Skotøjsarbejder-, Mølleri- og Snedkerfaget, begyndte det at trække op til en større konflikt mellem de to organisationer: Arbejdsgiverforeningen og Arbejdernes Centralorganisation De Samvirkende Fagforbund. Da den store Lock-out udbrød d. 24. maj 1899 stod Arbejdsmændenes Fagforening last og brast med de øvrige af landets arbejdere, trods det at strejken bragte nøden ind i mange arbejderhjem, så mange børn måtte i pleje hos bønder på landet. Strejken sluttede efter lange forhandlinger d. 5. september, da parterne underskrev en overenskomst.

Året efter i 1900 blev J. N. Abrahamsen valgt på Socialdemokraternes liste i Byrådet i Horsens. I årene 1902 til 1905 træder han ud af hvervet som afdelingsformand, og i den periode sidder Chr. Buchardt på posten.

Arbejdsløshedskassen oprettes

På en ekstra generalforsamling i 1907 tilslutter man med sig stort flertal Hovedforbundets idé om at oprette en obligatorisk Arbejdsløshedskasse under Dansk Arbejdsmands-Forbund. Forslaget vedtages ved en urafstemning, hvor ca. 6000 stemte og 3158 stemte for oprettelsen. Til gengæld blev et forslag om indførelse af akkord forkastet.

25 års jubilæum for Horsens afdelingen

I 1910 kunne man holde 25 års jubilæum, og det blev fejret med fælles kaffebord og taler. Der blev bl.a. rettet en særlig tak til J. N. Abrahamsen, som gennem alle årene havde været et stadigt medlem af Hovedbestyrelsen for først Arbejdsmændenes Forbund for Jylland og Fyn og siden Dansk Arbejdsmands-Forbund.

J. N. Abrahamsen nedlægger sit mandat i 1916, da han skal overtage en stilling som kontorbestyrer ved det nyoprettede kommunale anvisningskontor i Horsens. Han bliver straks optaget som æresmedlem af foreningen, og som ny formand vælges Anders C. Jensen, der gennem en årrække havde været medlem af afdelingens bestyrelse.

Fremgang og modvind

I perioden 1918-1920 oplevede arbejdsmændene en kort fremgang, hvor lønnen steg og fagbevægelsens krav om 8 timers arbejdsdag blev nået. Men så indtrådte den økonomiske krise i 1920, og det førte til arbejdsløshed og fald i lønniveauet.

Dansk Arbejdsmands-Forbund havde 3 store konflikter i 1922, 1925 og 1936, og især konflikten i 1922 berørte Horsens-afdelingen. Strejken udviklede sig nærmest til borgerkrigslignende tilstande, da Horsensarbejderne kom i et voldsomt slagsmål med politiet på havnen og på Nørretorv, og militæret blev tilkaldt. Så Arbejdernes Fællesorganisation trådte til, og militæret blev fjernet mod at AF garanterede ro og orden.

Ungdomsafdelingen

D. 24. august 1933 stiftede man en ungdomsafdeling under Arbejdsmændenes Fagforening. Formålet var at organisere ungarbejdere mellem 14 og 18 år, som ikke var lærlinge. Carl Madsen blev valgt som formand, og Th. Rønning blev kasserer.

De unge i afdelingen kom hovedsageligt fra Dynamofabrikken og Gummifabrikken, og det var ingen let sag at organisere de unge. Der skulle klare forbedringer til, ellers ville ungdomsafdelingen gå i sig selv igen. Man forsøgte at få Dynamofabrikken til at indgå overenskomst, og det førte til en strejke men intet resultat. Så forsøgte man på Gummifabrikken, men det lykkedes først i sommeren 1936 at indgå en overenskomst, som alle var tilfredse med.

Ungdomsafdelingen holdt også udflugter for de unge, og i 1936 blev Robert Holm formand for ungdomsafdelingen.

I 1974 ændrede Dansk Arbejdsmands-Forbund navn til SiD som primært organiserede ufaglærte inden for industri, bygge og anlæg, transport og service samt gartneri, land- og skovbrug. Godt 30 år i 2005 senere flyttede SiD over i 3F.

Fagforeningens formænd fra 1885 til 1935

1885-1886 S. A. Sørensen

1886-1902 J. N. Abrahamsen

1902-1905 Chr. Buchardt

1905-1916 J. N. Abrahamsen

1916-1919 A. C. Jensen

1919- 1923 Jens Jensen

1923- 1924 Valdemar Nielsen

1924- 19.. Christoffer Mortensen

Læs mere

33.129 Arbejdsmændenes fagforening : 1885 – Horsens – 1935. / Karl Madsen – Horsens : Arbejderpartiets Bogtrykkeri, 1935. – 31 sider : ill.

33.129 Arbejdsmænd og sammenhold i hundrede år : et bidrag til den lokale arbejderbevægelses historie / Keld Dalsgaard Larsen ; stregtegninger: Erik Mortensen. – Horsens : Arbejdsmændenes Kulturfond i Horsens, 1985. – 167 sider : ill. ; 25 cm

Artiklen om Specialarbejderforbundet i Danmark, Horsens Afdeling

3F’s hjemmeside: Specialarbejderforbundets historie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.