På et møde i Socialdemokratisk Forening i 1885 blev det besluttet, at der skulle oprettes et andelsbageri Horsens. Allerede i løbet af 1885 blev planerne til virkelighed, og bageriet blev den første kooperative virksomhed i Horsens.
I starten hed bageriet Arbejdernes Forbrugsforening, men skiftede senere navn til Arbejdernes Fællesbageri.
Formålet med bageriet skulle være at sikre brød af god kvalitet til billige penge, og da brød var en af de dyreste og vigtigste bestanddele i arbejdernes kost blev initiativet hurtigt populært.
I starten lå bageriet i Nygade, men lokalerne blev hurtigt for små, så man flyttede til større lokaler, der kom til at ligge i haven til ejendommen Møllegade 26.
På fabrikken blev der produceret rugbrød, hvedebrød, sigtebrød, og i perioden fra 1887 til 1916 blev her også brygget øl.
Grundet hård konkurrence og faldende salg lukkede fællesbageriet i 1971.
Fra Carl Th. Jørgensens udklipssamling:Arbejdernes Fællesbageri, Arbejdernes Fællesbageri i likvidation.
Læs mere:
Byarkivets indkomstjournal 1983-08
Fællesbageriet festskrift 1935
Torkill Jensen: Bykooperationen i Horsens. 2005