Anne Marie Bønløkke fylder 60 – og er aktiv som aldrig før.
Hele livet har Anne Marie Bønløkke viet til børnene. Siden hun kom til Horsens i 1972, har hun arbejdet med børn, først i syv år som leder af Gasvej Børnehave, dernæst i 12 år som leder af Mariehønen, og senest – fra 1991 – som miljø- og støttepædagog under Sundhedscenter Vest.
Lysten til at være med til at få tingene til at ske har været et kodeord for Bønløkkes virke, i jobbet men også i det politiske, hvor hun i flere perioder har siddet i amtsrådet, valgt for socialdemokraterne.