Alfred Krogh, ejer af Jørgensens Hotel, fylder 50 år på fredag, og han har prøvet lidt af hvert. (Horsens Folkeblad 01.03 1967)
Da jeg for ca. 11/2 aar siden købte Jørgensens Hotel spillede tilfældet ind. Hvis Frode Hansen ikke forinden havde ofret 600.000 kr. paa virksomheden, var jeg aldrig sprunget til. Siden har jeg gjort 15 værelser i stand, og nu er vi gaaet i gang med at udskifte dansegulvet i New Look. Det er simpelthen blevet slidt op. Nu lægger vi eg. Det skal nok holde. Hvordan fejres fødselsdagen? — Med noget helt nyt i Horsens. Vi aabner en whiskybar, hvor der ogsaa serveres andet drikkeligt samt noget, vi kalder „smaa tallerkener”. Her kan folk komme og hygge sig i fred og ro evt. med et raflebæger. Der bliver helt nyt inventar, smuk belysning, en bar, borde og stole. Hele indretningen har jeg selv tegnet.