Tilfyldningen af åen og byens gamle havn i 1903 – 4 skabte megen debat forud. Nogle ønskede at bevare
den gamle romantik, mens andre borgere gennem et indlæg i Horsens Avis ville have et “Unter den Linden” – en Boulevard ” i Rang med de største byers Gader”.
En boulevard fik man, af mindre målestok måske, men stadig bred, åben og beplantet med lindetræer og småanlæg, hvor spadsereturene kunne lægges.
Hovedmanden bag projektet arkitekt H.F.I. Estrup, havde yderligere planer for boulevarden. Han tegnede en ny bebyggelse, bestående af 2- og 3- etagers huse med spir, tårne og små haver foran facaderne. Dette gennemførtes aldrig – heldigvis må man sige – idet magten helt blev frataget de små vågninger, hvoraf nogle stadig kan ses.
Ikke alle var lige begejstret for den nye Åboulevard. Professor Anton Rosen, som selv var født i et hus ved åen, sammenligende den med en “Boulevard i en Negerrepublik”. Helt så slemt var Åboulevarden nu nok – ikke dengang.
