Brædstrupegnens Hjemstavnsforenings Årsskrift – 1987
Af: Svend L. Pedersen.
Skoleforholdene i Sdr. Vissing efter nedlæggelse af de to gamle skoler i Addit og Sønder Vissing.
I 1960-61 blev det besluttet, at der skulle bygges en ny skole i Sdr. Vissing til afløsning af de to skoler i Addit og Sdr. Vissing, men på grund af byggestop blev arbejdet først påbegyndt i efteråret 1963. Her skal fortælles lidt om de to gamle skolers historie frem til nedlæggelsen i 1965.
Addit skole blev bygget i 1860 som en lav bygning, indrettet til 2 klasser, men senere skete der en udvidelse, så skolen kunne gøres 3-klasset til undervisning af 7 årgange elever. Der var 2 skolestuer samt en bolig til en gift lærer, ingen faglokaler, men gymnastikken foregik i forsamlingshuset.
Chr. Heilskov nævner i sin bog “Sdr. Vissing Sogns Historie” 10 lærere i perioden 1860 til 1950, og af disse var K. G. J. Bech ansat fra 1906-1946, hvorefter K.I. Søndergaard overtog embedet. Siden da har der ved skolen været skiftende lærerkræfter, bl.a. seminarieelever, indtil lærer Ib B. Jensen blev ansat i 1962, og i 1964 kom lærerinde Lis Key Lassen til skolen. I skolens sidste år var der et udstrakt samarbejde med skolen i Sdr. Vissing med henblik på den kommende sammenlægning af de to skoler.
Fra 1963-65 var der 40-50 børn i skolen. Efter nedlæggelsen blev skolen et par år brugt til privat beboelse, men derefter købte Rundhøjskolen i Holme ved Århus bygningerne, og efter en ombygning og nyindretning fungerer den nu som lejrskole ved navn “Addit Rindhøj”.
Sdr. Vissing skole er oprindelig oprettet som en af Frederik d. 5.’s Rytterskoler i 1721, senere ombygget i 1893 og 1910.
I muren sad en plade med indskriften:
Halvtredsindstyve Aar, Gud, har du mig opholdet At Sygdom, Krig og Pest mig intet ondt har voldet Thi yder jeg min tack, og breder ud dit Navn, og bygger Skoler op, de fattige til Gavn.
Gud lad i dette Værk Din Naades Fylde kiende! Lad altid denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende.
Lad altid paa min Stol, een findes af min Ætt, som mener Dig, Min Gud, og Disse Skoler rætt!
Skolen fungerede som 4-klasset skole til 1959, da der blev inddraget en del af lærerindens lejlighed, så skolen fra 1959-1965 var 5-klasset med 2 store skolestuer samt et mindre lokale. Derudover var der bolig for førstelæreren og en lejlighed for lærerinden. Heller ikke i Sdr.Vissing var der faglokaler af nogen art, og ligesom i Addit blev forsamlingshuset brugt til gymnastik – uden mulighed for bad!
Fra 1962-65 var der 80-90 elever i skolen. Med hensyn til lærerkræfter går Chr. Heilskov helt tilbage til 1649 med rækken af sognedegne, senere skoleholdere og kirkesangere, af hvilke Niels Nielsen Gjerding var ansat fra 1747-1793. Den lange række slutter med Kristian Kjartan Møller, der var førstelærer ved skolen fra 1927-1962. Der nævnes også en del lærerinder, den første fra 1894-1897, derefter bl. a. Marie Rossen fra 1905-1920, og i 1927 blev Bothilde Kleis ansat som lærerinde. Frk. Kleis var også bibliotekar ved skolens bogsamling, indtil hun i 1961 tog sin afsked. I 1962 fik skolen 3 nye lærerkræfter: Svend L. Pedersen, lærerinde Nina M. Pedersen og lærerinde Jytte Wallentin.
DEN NYE SKOLE 1965-81.
Det kan ikke nægtes, at de to skoler arbejdede under trange forhold, og mange af de nye bestemmelser i skolelovene af 1937 og 1958 kunne ikke føres ud i livet. Der var fuld samlæsning af flere årgange elever, og fag som husgerning, sløjd og fysik kunne der ikke undervises i.
Derfor blev der fra alle sider set frem til, at den nye skole skulle blive en realitet. Som nævnt i indledningen var der byggestop et par år, men endelig i 1963 kom byggetilladelsen, og i efteråret begyndte jordarbejdet lidt vest for byen, hvor der samtidig blev plads til 3 nye lærerboliger og en halv snes nye parcelhuse.
Man sigtede imod, at den nye skole kunne tages i brug i august 1965. Men selv om arbejdet skred rask fremad, kneb det lidt til sidst, og der manglede da også en del indvendigt arbejde, da børn og lærere efter en forlænget sommerferie rykkede ind i de nye lokaliteter den 23. august 1965. I løbet af efteråret og vinteren kom de sidste ting i orden, så den officelle indvielse kunne finde sted den 1. juni 1966.
Der havde, før skolen kunne tages i brug, været en del arbejde med hensyn til indretning af lokalerne, indkøb af bøger, samlinger til geografi, biologi og fysik, samt anskaffelser af forskellige nyere hjælpemidler til undervisningen, men det var rart at mærke, at de fleste af disse ønsker blev opfyldt fra sognerådets side.
Den nye skole fremtræder som en fuldt moderne skole, der rummer 7 normalklasseværelser, hvoraf 1 er indrettet til håndarbejde, faglokale til fysik og biologi, husgerningslokale, sløjdsal, lægeværelse og lærerværelse samt depoter.
Med hensyn til gymnastiksalen var der den finesse, at bagvæggen kunne sænkes, så salen blev udvidet ved større arrangementer, f.eks. skolefester, og i den anden ende af salen kunne gulvet hæves, så der fremkom en scene. Endvidere har skolen et stort bibliotekslokale, der skulle fungere både som skolebibliotek og sognebibliotek. Som noget særligt er der midt i komplekset en grønnegård, som omgives af gangene i de to fløje af skolen.
Da skolen startede var der de før nævnte 5 lærerkræfter og 110 elever fra de to gamle skoler, og der blev dannet 7 klasser, men på grund af det lave elevtal i nogle af klasserne, var det nødvendigt med udstrakt samlæsning i forskellige fag, og heller ikke dansk og regning gik fri.
Desværre faldt elevtallet år for år, men efter nye bestemmelser og ændringer i skoleloven blev det nødvendigt at udvide skolens samlede timetal; derfor var 14-18 timer i et par år besat med en lærer, der var fælles med Voerladegård skole.
I 1970 fik skolen lov til at ansætte en ny lærer med fuldt timetal, og denne stilling blev besat af Anna-Lise Rotbøl, så skolen nu havde 6 lærerkræfter. Udover undervisning af børnene blev skolen også brugt til forskellige fritidsaktiviteter: gymnastik, badminton og ungdomsklub.
Efter kommunesammenlægningen i 1970 bestod Brædstrup Kommunes skolevæsen af 1 stor skole i Brædstrup, som efterhånden samlede alle eleverne i overbygningen (efter 7. klasse), mens de øvrige skoler var 7-klassede, undtagen Hårup skole, der havde 4 klasser.
Fra 1972 begyndte man at arbejde med planer om at få en løsning på skolestrukturen i kommunen, og der blev opstillet prognoser og beregninger, men nogen afklaring kom der ikke!
Efterhånden viste det sig, at overbygningen ved Brædstrup skole var ved at sprænge alle rammer, og da elevtallet ved nogle af de små skoler samtidigt var faldende, (Sdr Vissing skole havde f. eks. i 1976/77 kun 76 elever) var det klart, at der måtte laves en plan for den fremtidige struktur. Den første beslutning gik ud på, at overbygningen i Brædstrup skulle deles, men man var ikke enige om, hvordan det skulle ske.
Efter der var nedsat et struktur-udvalg, fremkom der i 1979 forskellige modeller til løsning af skolestruktur-problemet. En af modellerne gik ud på at bygge en helt ny skole i Brædstrup by, en anden foreslog “halve skoler”, og en trejde arbejdede med en udbygning af Sdr. Vissing skole til at rumme et par spor i overbygningen.
Disse modeller blev lagt ud til debat i skoledistrikterne, og den blev til tider ret livlig!
I de små lokalsamfund var man bange for, at den endelige løsning ville betyde nedlæggelse af skoler, og landets økonomiske situation gav heller ikke anledning til optimisme med hensyn til bevarelse af alle små skoler. I vinteren 1979-80 arbejdede struktur-udvalget videre med forslag og beregninger, men først i foråret 1981 var man, efter mere debat og flere møder, nået frem til, at den endelige beslutning skulle træffes.
Den nye skolestruktur.
På et åbent byrådsmøde den 30. marts 1981, hvor tilhørerpladserne var fyldt til bristepunktet, forelå der følgende 2 forslag til løsning af kommunens fremtidige skolestruktur:
1. Et flertal af byrådets medlemmer indstiller følgende forslag tiltrådt:
a) Hovedskoleforløb
Der samlæses (lig ikke årgangsdelt undervisning) på samtlige kommunens skoler med den begrænsning, at dansk, regning/matematik og sprog holdes udenfor, dog undtaget urimeligt små klassekvotienter.
b) Overbygning.
En overbygning placeres i Sdr. Vissing som let byggeri og som en 3-sporet overbygning, dækkende Grædstrup, Tønning-Træden, Nim-Underup, Voerladegård og Sdr. Vissing skoledistrikter. Der foretages en samkøring mellem Voerladegård og Sdr. Vissing skoler (tillægges altså sammenfaldende skoledistrikt), således, at alle børnene herfra går til Voerladegård skole i 0-5. klasse og i Sdr. Vissing skole i 6-10. klasse. Ikraftrædelse 1/8 1981, såfremt det er teknisk muligt.
2. Et mindretal af byrådets medlemmer indstiller følgende forslag tiltrådt:
a)Hovedskoleforløb
Med virkning fra 1/8 1982 tillægges Sdr. Vissing og Voerladegård skoler sammenfaldende skoledistrikter, således at Voerladegård skole skal undervise børnene fra hele området i 4.-7. klasse.
Med virkning fra 1/8 1985 tillægges Hårup og Grædstrup skoler sammenfaldende skoledistrikter, således at Hårup skole skal undervise børnene fra hele området i 4.-7.klasse.
Med virkning fra 1/8 1986 tillægges Tønning-Træden og Nim-Underup skoler sammenfaldende skoledistrikter, således at Tønning-Træden skole skal undervise børnene fra hele området i 0-3. klasse og Nim-Underup skole skal undervise børnene fra hele området i 4-7. klasse.
Alle skoler beholder status som selvstændige skoler.
Til ikrafttræden 1/8 1982 udarbejdes der forslag til ændring af distriktsgrænser, hvor de trafikale forhold gør det hensigtsmæssigt, f.eks. omkring Horsens-Silkeborgvej landevej, Ternevejskvarteret og lignende steder. Endvidere foretages der fra 1/8 1981 en ændring af undervisningsplaner, således at klassedannelser på 15 elever eller derunder kun tildeles undervisningsministeriets vejledende timetal. Timetallet for klassedannelser i intervallet 16-28 elever forbliver uændret fra nuværende undervisningsplan.
b)Overbygning
Der bygges en ny 3-sporet skole alene for 8.-10. årgang. Skolen placeres i skovområdet mellem Mindeparken og Skovsøen, Brædstrup. Omfang som model y, fase 1.
Elevgrundlaget er børn fra samtlige omegnsskoler, og vil således udgøre halvdelen af hver årgang. Ved skoleårets begyndelse 1/8 1981 deles 8. årgang, så skoleskift er muligt, når byggeriet tillader det. Hovedsskoleforløbet tænkes ikke tilknyttet i dette årti.
Efter en livlig debat og spænding på tilhørerpladserne kom flertalsindstillingen til afstemning med følgende resultat: 9 stemte for, mens 8 var imod Sdr.Vissing skole pr. 1/8 1981.
Efter at byrådet havde truffet beslutning om den nye skolestruktur, og myndighederne havde fastslået, at det var teknisk muligt at nå at få de nye forhold klar til d. 1/8 1981, blev der travlt med at forberede ændringerne.
Med hensyn til lokaleforhold skulle den bestående skole bruges, som den var det første år, men der var en del at gøre med planerne, indkøb af alt, hvad der skulle til for at undervise i overbygningen og med at tilrettelægge en kørselsordning fra de andre skoler til Sdr Vissing.
Skoleåret 1981/82 blev iøvrigt temmelig uroligt, for samtidig med, at man rent pædagogisk skulle vænne sig til nye forhold, begyndte nybyggeriet udenfor.
Der skulle opføres 3 nye bygninger. En til fysik/biologi, 1 til hjemkundskab og 1 til træ-og metalsløjd, og midt i skoleåret tog man fat på de indvendige ændringer, der gik ud på, at der skulle skabes 10 normalklasseværelser, d.v.s., at det var nødvendigt at ændre især de gamle faglokaler, og der skulle også skaffes plads til et stort lærerværelse, kontorer, depoter m.v. Med hensyn til biblioteket valgte man at inddrage en del af grønnegården, og i forhallen skød man et loft ind, så der blev dannet et samlingslokale, så at sige på første sal.
I forsommeren 1982 havde man så travlt med den indvendige forandring, at det til sidst var næsten umuligt at gennemføre normal undervisning, og arbejdet fortsatte for fuld kraft hele sommeren. Endelig i oktober 1982 blev “den nye skole” officielt indviet.
Efterhånden som klasserne rykkede op, blev det nødvendigt med flere nyanskaffelser af undervisningsmidler, og der skulle også ansættes flere lærere. På et tidspunkt, da der var et spor ekstra, kneb det med pladsen, så det blev nødvendigt at opstille en pavillon vest for skolen.
Efter beskrivelsen af alle disse forhold kan man så håbe på, at skolestrukturen i Brædstrup har fundet sin endelige form!