Ubådskrigen 1917

Skrevet af Felix Vestergaard

Horsensianske ofre for ubådskrigen

Livet til søs har altid været forbundet med mange farer – ikke mindst i en krigstid. Allerede få dage efter verdenskrigens udbrud i august 1914 blev der, på trods af Danmarks neutralitet, efter tysk pres udlagt cirka 1000 søminer i de danske farvande. Desuden flød der under (og efter) krigen tusindvis af engelsk og tyske søminer rundt i de danske farvande – miner som havde revet sig løs fra større minefelter. Ikke sjældent skete det, at hjemlige fisker – eller handelsfartøjer påsejlede en mine og gik ned med mus og mænd.

Som et nyt og moderne våben i verdenskrigens rædselskabinet af dræbermaskiner introduceredes ubåden. Ubådene kunne snige sig ind på fjendens skibe og skyde dem i sænk med torpedoer eller ved hjælp af en dækskanon (når ubåden var uddykket; dvs. lå i vandoverfladen). Det neutrale Danmark rådede også over ubåde. En af Danmarks i alt seks ubåde, Havmanden, var nær blevet skudt i sænk, da den var på patrujle i Kattegat den 19. oktober 1914. Da den danske ubåd lå i overfladen, blev den angrebet med to torpedoer affyret fra den neddykkede engelske ubåd E11. Englænderne troede, at Havmanden var en tysk ubåd. Havmanden undgik med nød og næppe at blive ramt – ved en senere inspektion kunne man se, at den ene torpedo havde skrabet malingen på bunden af ubåden!

Den danske Undervandsbåd Havmanden, som den 19. oktober i Kattegat blev beskudt med to torpedoer af en fremmed undervandsbåd, hvis nationalitet endnu ikke er fastslået Havmanden undgik skuddene og dermed en frygtelig katastrofe. Den ene af torpedoerne løb ind på stranden, hvor den eksploderede med et vældigt knald. Den mærkelige affære undersøges nu af Marineministeriet og sagen er meddelt de fremmede krigsførende magter.

De krigsførende parters ubåde udgjorde en store trussel mod handelsskibe – særligt efter den 1. februar 1917, hvor det kejserlige Tyskland erklærede en “uindskrænket ubådskrig”. Det betød, at ethvert fjentligt skib såvel som skibe fra de neutrale lande ville udgøre et mål for de tyske ubåde. Ubådskrigen var tænkt som en handelsblokade af de Britiske Øer, og meningen var at afskære deres forsyningslinjer. Det kejserlige Tysklands mål var derefter at tvinge en fredsaftale igennem.

Ubådskrigen ramte også den danske handelsflåde hårdt, for de tyske ubådskaptajner forsøgte at sænke så meget tonnage som muligt. Godt og vel 300 danske handelsskibe blev sænket af de tyske ubåde, og flere end 700 danske søfolk omkom – heriblandt også enkelte fra Horsens.

Af Dansk Søulykkestatistik 1917 fremgår det, at dampskibet Margrethe et sted i Nordsøen på vej fra København til Lerwick den 31. oktober 1917 blev beskudt af en tysk ubåd. Besætningen forlod straks skibet og sprang i redningsbådene i storm og høj sø. Den ene redningsbåd kæntrede og fire mand druknede – heriblandt 2. styrmand George Reinecke Jensen fra Horsens. Det kun let beskadigede dampskib og de overlevende besætningsmedlemmer ankom dagen efter til Lerwick med assistance fra et engelsk krigsskib.

En lignende og lige så tragisk beretning omhandler dampskibet Vesta, som undervejs fra Seydisfjord til Fleetwood cirka 60 sømil fra Færøerne blev ramt af en torpedo i styrbords side. Redningsbådene blev sat i vandet, men den ene kæntrede, og da Vesta kort tid efter sank savnedes fem besætningsmedlemmer – heriblandt matros Martinus (Laurids ?) Petersen fra Horsens. Umiddelbart efter dampskibets endeligt kom en tysk ubåd til syne, og Vestas overlevende besætning, som nu sad i redningsbåden, blev udspurgt om skibet og lasten. Derefter dykkede ubåden og forsvandt!

Kilder:

  • Dansk Søulykkestatistik 1917
  • Illustreret Familiejournal 29/10 – 1914, 38. Årgang og nr. 44, side 12.
  • Wikipedia opslag: Havmanden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.