Restauranter og Beværtninger i det gamle Horsens. Historisk kalender, februar 1985

Omkring århundredeskiftet var der i Horsens temmelig mange restauranter og beværtninger. 

Der var f.eks. Palais Cafèen på torvet. Her sørgede en duo eller trio for den musikalske underholderholdning, og mange har tilbragt en hyggelig aften her.

Et andet kendt sted var Hotel Skandinavien på Søndergade. Her var også musik, og restauranten blev i daglig tale kaldet “navlen”. Også den var velbesøgt.

Jørgensens Hotel havde om sommeren en udbygning i højde med restauranten. Her sad mange kendte borgere om søndagen for at beskue livet på Søndergade.

Hotel Phønix, som ses på billedet, havde ligeledes en musikcafè. Her blev hovedsagligt spillet på trommer og horn, og publikum sang med, så det kunne høres vidt omkring. Hotellet lå skråt over for Jørgensens Hotel.

Desuden kan nævnes Monte Carlo, Løveburet, Turistcafèen, Slukefter, Valhal samt en del kælderbeværtninger, hvor stemningen dog var lidt mere oprømt.