Museerne i Østbyen. Historisk Kalender, september 2005

De fleste provinsmuseer blev skabt i 1800- tallets sidste halvdel på privat initiativ, med private samlinger gasvejsom omdrejningspunkt.

I Horsens havde man igen stor privat samling, men 23. februar 1906 indbød en række borgere i Horsens alligevel til møde i Håndværkerforeningen.Her stiftedes Horsens Museumsforening, der havde til formål “at oprette et Museum i Horsens …dels af Kunstværker dels af Genstande af historisk Interesse”. Allerede året efter åbnede Horsens Museum i lejede lokaler. Efter en testamentarisk gave fra fhv. lodskaptajn Th. Z. Løwenstein, kunne man 2. oktober 1915 indvie bygningen på Sundvej, tegnet af Viggo Norn, hvorfra det indre ses på det store billede.

Allerede i 1914 havde man erhvervet afdøde Dr. Lindemanns store oldsamling, og efter 1915 voksede samlingerne hurtigt, hvorfor museet fik en tilbygning i 1930.I slutningen af 1960`erne udskiltes den store kunstsamling, men først i 1984 blev kunst og kulturhistorie fysisk adskilt, da Horsens Kunstmuseum åbnede som selvstændigt museum  i den nyrenoverede skydepavillion i Lunden.

I 1977 åbnedes dørende for endnu et museum i Horsens. På initiativ af professor Otto Norn, direktør Werner Kjærsgård m. fl. opstod et “Arbejder, Håndværker og Industrimuseum”, der skulle dokumentere den svindende industrikultur. Museet fik til huse i det nedlagte elværk på Gasvej.Bygningen, som ses på det lille billede, er også tegnet af Viggo Norn som hans svendebrev i 1906.

 

 

museerne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

14. september 1905:

For lukkede Døre vedtog Byrådet i Gaar paa given Foranledning at overdrage til Gasværksudvalget at undersøge og fremme med en Indstilling om, hvorvidt Tiden ikke nu maatte være inde til at anlægge et kommunalt Elektricitetsværk.

17. september 1925:

Kirkeklokerne hjemme igen. De to mindste klokker bliver klar til Brug paa Søndag. I Aftes ankom Vor Frelsers Kirke Klokker med Toget fra Aalborg, hvor de Smith`ske Jernstøberier har haft dem under Behandling et Par Maaneder.

22. september 1945:

Maa Fjordstien til Husodde opgives ? Visse grundejer mener, de kan tjene stort paa Planen. Afstaaelsesbeløbet er oppe paa 70,000 Kr.- Der var regnet med 30,000 Kr. Fra Horsens Side kan man kun ønske, at de “dyre Grundejere” kommer til Fornuft, for en saa udmærket Plan bør ikke strande paa Mangel paa samfundssind.

3. september 1965:

Rejsegilde paa nyt bygningskompleks til 3. mill. kr. Til foraaret sker den afsluttende udflytning af Møller og Jochumsens virksomhed til Torsvang. Den gamle fabrik har ligget i byen siden 1857, og naar udflytningen er tilendebragt, vil de gamle bygninger blive afhændet.

30. september 1985:

Farvel til bygassen. Gassen har strømmet uden afbrydelse i 125 år  – men nu er det slut.Helt slut. Så bliver de sidste rester bygas blæst ud af rørene med en gang kvælstof, og Horsens Gasværk er datid.

.