Grønnegade set fra Hestedamsgade o. 1900. Historisk kalender, maj 1986

Grønnegade har altid været rig på både stor og små forretninger. På hjørnet af Thonbogade og Grønnegade ses Chr. Lindbergs ostehandel. Efter billedet at dømme blev der handlet med flere slags fødevarer, dog ikke så stort et udvalg som viktualieforretningen har i dag.

H.P. Wolffs blikkenslagerforretning flyttede senere til Grønnegade 3, hvor der i dag er restaurant. På hjørnet af Hestedamsgade og Grønnegade lå Crome & Goldschmidts fængselsudsalg. Varerne, som blev solgt her, var fremstillet af fanger. Crome & Goldschmidts fabrikker havde en aftale med fængslet om, at de skulle beskæftige 200 fanger samt lægge alle materialer til. Lønnen var ikke stor, fangerne fik 20 skilling om dagen.

Fængselsudsalget i Horsens blev anlagt i 1916. Bagest i billedet ses nogle høje standere på Holmboes bygning i Nørregade. Her lå telefoncentralen. De mange, der dengang ikke selv havde telefon, måtte henvende sig til annonceagent Schibler, Grønnegade 7, som drev Telefon – og Talestation.