Om Andreas Schack Steenbergs Bibliotek i Horsens

Glimt af biblioteksarbejdet i årene 1869 – 2007
Samlet og beskrevet af vicestadsbibliotekar Palle Bo Frandsen

Andreas Schack Steenberg, der i en årrække var adjunkt ved Horsens Statsskole, var ikke blot manden bag et bibliotek for borgerne i Horsens. Han var tillige den utrættelige initiativtager, der mere end nogen anden kom til at sætte et afgørende præg på udviklingen af de danske folkebiblioteker i tiden omkring 1900.

I årene før Schack Steenberg fik virkeliggjort sine forestillinger om et bibliotek for befolkningen i Horsens i almindelighed og for byens arbejdere i særdeleshed, havde fremsynede mennesker søgt at skaffe indbyggerne adgang til bøger og læsning og dermed til dannelse og udvikling. Tilsvarende forløb fandt på samme måde og samme tid sted i andre byer i Danmark.

Arbejderbogsamlingen i Horsens 1869 – 1893
1869: Arbeiderbogsamlingens åbning lørdag den 2. januar i Nørregade 385 (nu nr. 21) i baggården hos Mechanicus Justesen i Horsens bliver begyndelsen på det udlån af bøger til byens borgere, som med årene skulle udvikle sig til det bibliotek, der kendes i dag.

Bogbestanden består af gaver fra forskellige mennesker, der reagerer på en opfordring til at yde bidrag til bogsamlingen, underskrevet af toneangivende kredse i byen og oplandet.

Samlingen er på i alt 843 bind bøger og småtryk. Desuden er modtaget et mindre pengebeløb til drift af samlingen. Bøgerne er en skønsom blanding af klassikere, almindelig underholdning, opbyggelig læsning og magasiner. Samlingen er åben for udlån 2 gange om ugen i 1 time hver gang.

Læsebehovet hos byens borgerskab bliver i øvrigt tilgodeset i private læseforeninger og lejebiblioteker.

1885: Andreas Schack Steenberg, der ansættes som adjunkt ved Latinskolen i byen i 1881, er med til at danne Foreningen til Undervisning af Arbeidere i Horsens, som begynder sit arbejde i januar 1885 og i 1890 ændrer navn til Foreningen for Folkeoplysning.

Fra begyndelsen får denne forening stillet en bogsamling til rådighed for eleverne, nemlig Arbeiderbogsamlingen fra 1869 suppleret med forskellige boggaver. Foreningen havde til huse i gården til Søndergade 30.

Andreas Schack Steenberg (1854 – 1929)
Andreas Schack Steenberg bliver født i Hamborg, men flytter snart til Horsens, hvor hans far bliver postmester. Hermed begynder Steenbergs nære tilknytning til denne by, hvor han bliver student i 1873 og hvor han efter endt uddannelse i København bliver ansat som adjunkt og senere overlærer ved sin gamle skole. I årene 1894-1903 er han endvidere medlem af Horsens Byråd.

Steenberg er mere end nogen anden den mand, der i årene omkring 1900 får en afgørende betydning for folkebibliotekernes udvikling i Danmark. Det er i disse år, Steenbergs interesse for folkeoplysning og navnlig for folkebibliotekernes rolle i denne oplysning, tager fart og form.

Steenberg har allerede ved biblioteksmødet i 1909, som holdes i forbindelse med det store landsstævne i Århus i månederne maj til september, indtaget sin centrale plads i gruppen af fortalere for udviklingen af et dansk folkebiblioteksvæsen.

I sin bog ”Folkebibliotekernes forgængere” (1960) giver Helge Nielsen dette bidrag til et portræt af hovedpersonen: ”… i spidsen for hele den moderne folkebiblioteksretning, skred, værdigt og ikke uden selvbevidsthed, professor A.S. Steenberg, der fra 1890’erne havde arbejdet for sagen efter de samme engelsk-amerikanske forbilleder…”

”Han havde gjort et stort forberedende agitatorisk arbejde. De nye bibliotekstanker var fra 1890erne holdt frem for den danske offentlighed i foredrag, artikler og de to for-træffelige småbøger Folkebogsamlinger, deres Historie og Indretning fra 1900 og Skolen og Bøgerne fra 1905, der den dag i dag kan læses med udbytte.”

Den sidstnævnte bog opnår den anerkendelse at blive udsendt af ministeriet til alle skoler i landet.

I 1909 udnævnes Steenberg til ministeriets konsulent i bogsamlingssager med titel af professor, og året efter flytter han til København som leder af Statens Bogsamlings-komités kontor, hvorfra han ufortrødent fortsætter med at agitere i skrift og tale for oprettelse af biblioteker landet over. Det er en indsats, som bidrager væsentligt til at forberede grundlaget for den første danske lov om statsstøttede biblioteker, der bliver vedtaget i 1920.

En stor skuffelse for Steenberg er det dog, at kommunerne viser sig meget tilbageholdende. ”Der er ikke et velindrettet Bibliotek at vise hen til,” klager han.

De mange års utrættelige arbejdsindsats har haft sin pris, og under arbejdet med forberedelsen af Danmarks første Lov om Folkebiblioteker må Steenberg i 1919 lade sig sygemelde. Det bliver en længere sygdomsperiode, der tærer hårdt på hans helbred og samtidig med at den med forventning imødesete bibliotekslov træder i kraft i 1920, tager Steenberg sin afsked.

Andreas Schack Steenberg dør den 27. november 1929 og begraves på Assistens Kirkegård i København.

Horsens Folkebogsamling 1894 – 1929
1894: Bogsamlingen modtager det første kommunale tilskud, og Andreas Schack Steenberg
får den åbnet for offentligheden den 2. januar. Bibliotekets navn er fra dette tidspunkt Horsens Folkebogsamling, som herefter har lokale i Vestre Skole (Borgerskolen i Allégade) og omfatter 1018 bind.

Samlingen er 2 gange om ugen åben for udlån i 1 time, i begyndelsen varetaget af adjunkt Marius Ottosen og i det daglige passet af elever fra Statsskolen.

1895: Efter Horsens Folkebogsamlings første år kan Andreas Schack Steenberg den 15. februar berette følgende i Horsens Avis:
”Den af ”Foreningen til Undervisning for Arbejdere” oprettede og af Horsens Kommune støttede Folkebogsamling begyndte sin Virksomhed den anden Januar 1894.
Til Bogsamlingen modtog Foreningen af Horsens Kommune et Bidrag på 400 Kr.; desuden indkom der som Gave fra Private ialt 49 Kr. 35 Øre, Bøger efter Foreningens Valg for 23 Kr. samt 302 Bind. Fra Udvalget til Folkeoplysnings Fremme modtog Foreningen som Supplement til en tidligere mod taget Boggave 36 Bind.
Fra Spare- og Laanekassen for Horsens og Omegn modtog Foreningen desuden det sædvanlige Bidrag 100 Kr. for Søndagsforedrag. Også efter at Bogsamlingen er bleven aabnet, har Foreningen haft den Glæde at modtage Boggaver fra Private. Bogsamlingen tæller noget over 1000 Bind; heraf er ca. 400 Bind Skønlitteratur, ca. 130 Bind blandede Skrifter; Resten, 500 Bind, Skrifter hen hørende under Religion, Historie, Geografi, Naturvidenskaber og Samfundsvidenskab.

Enhver Laaner er forpligtet til at kjøbe en Fortegnelse over Bogsamlingen; Fortegnelsen sælges for 15 Øre. Betalingen for Benyttelsen af Bogsamlingen er 10 Øre om maaneden. Adgang til Ud-
laan har Enhver (Mand eller Kvinde), der bor på Byens Grund og er fyldt 18 Aar. Unge Mennesker under 18 Aar kan faa Adgang mod Kavtion.

Bogsamlingen har i 1894 været aaben i Vestre Kommuneskole hver Tirsdag og Fredag Aften fra Kl. 7-8 undtagen i Juni Maaned, da den kun var aaben om Fredagen, og i Juli og August, da den var lukket. Der har i alt været 79 Aabningsaftener. Udlaanet har i alt været 3588 Bind, saa at der er
udlaant ca. 45 Bind hver Aften. Det gennemsnitlige Udlaan om Maaneden har været 359 Bind.
De 3588 Bind fordeler sig saaledes paa Bogsamlingens forskjellige Afdelinger: Skønlitteratur 2294, blandede Skrifter 683, Historie, Geografi o. Lign. 611. Af Udlaanet var altsaa ca. 1/6 Historie, geografi o. Lign., 1/5 blandede Skrifter. Det største Udlaan var i December, 130 Laanere og 572 Bind. I alt har 200 Personer benyttet Bogsamlingen; i Gennemsnit har Laanernes Antal været 93 om Maaneden. Af de 200 Laanere var 164 Mænd; heraf 28 Arbejdsmænd, 90 Haandværkere, 12 Handlende, 5 Lærere. Resten Bestillingsmænd, Tjenende og Andre. 36 Kvinder har været Laanere. Horsens Byraad har for 1895 tilstaaet Foreningen 100 Kr. til dens Bogsamling. Foreningen modtager med Tak enhver Gave til Bogsamlingen, saavel Bidrag i Penge som i Bøger. Horsens, den 15de Februar 1895. P.F.V. Andr. Sch. Steenberg.”

I 1896 har Folkebogsamlingen 207 lånere, der i løbet af året låner i alt 6.663 bind. Heraf er godt halvdelen skønlitteratur.

1897: Lærer J. Langkjær ansættes som fast bibliotekar ved Folkebogsamlingen.

 

1905: Horsens Folkebogsamling flytter ind i          
kælderen til den nyopførte Horsens Tekniske
Skole i Stjernholmsgade, og der åbnes en
læsestue ved siden af udlånsafdelingen.

 

 

1910: Folkebogsamlingen flytter til Nørregade 27 i et tidligere ostelager! Efter nogle år rykker Bogsamlingen ind i forbygningen samme sted og senere til lokaler i Nørregade 37, der tidligere havde huset et lejebibliotek. Derefter har Bogsamlingen i en periode hjemme i Rådhuset i Søndergade.

1926: Folkebogsamlingen rykker nu ind i en 1. sals lejlighed i Søndergade 43 i det tidligere Hotel Skandinaviens bygning. Her bliver der også plads til en stor læsestue og et håndbibliotek.

1927: Horsens Biblioteksforening stiftes. Uden biblioteksmæssige fordele betaler medlemmerne til Folkebogsamlingens drift helt frem til 1960, da biblioteket bliver kommunalt.

Horsens Bibliotek 1929 – 1937
1929: Lærer J. Langkjær, ”der gennem 32 lange Aar – heraf de vanskeligste, trange Aar før Bibliotekslovens vedtagelse – har udført et mægtigt og uegennyttigt Arbejde” fratræder den 1. september. Det samme gør de tre medhjælpere, som har gået til hånde i det daglige. Bestyrelsen beslutter fra den samme dato at ansætte Toke Allingham som den første faguddannede bibliotekar i Horsens.

Bibliotekets navn ændres til Horsens Bibliotek. Fra den 15. oktober omfatter personalet desuden 1 biblioteksuddannet assistent og 1 elev.

En gennemgribende reorganisering af bibliotekets bogbestand, kortkatalog og udlåns-system påbegyndes: Lånerne får et lånerkort, alle bøger forsynes med bogkort og ”Udlaansnoteringen foregaar nu ved Hjælp af kombineret Blyant og Stempel på en let, hurtig og nøjagtig Maade.”

Hvert år laves en trykt bogliste med et udvalg af årets nyanskaffelser, og lånerne henvises i øvrigt til den maskinskrevne systematisk ordnede kortkatalog, som er opstillet i udlånet til publikums brug.

Også den udadrettede virksomhed findes der tid til at styrke: Bibliotekaren har holdt foredrag om ”Læsning, Bøger og Biblioteker” i flere af byens og egnens foreninger og på skoler, ligesom der er holdt ”Kursus i Bøgers Brug” i den lokale AOF aftenskole.

1930: Bibliotekets beretning for 1929-1930 noterer, at ”Bogudlånet, der praktisk talt er gratis (20 Øre maanedlig for Laanere i Horsens Kommune, 40 Øre maanedlig for Laanere fra Oplandet) har været benyttet i stigende Grad”.

Oplandsvirksomhedens tilbud søger man at gøre interessant for omegnens kommuner, biblioteker og lånere. Det sker ved bl.a. at tilbyde direkte boglån, hvor bøgerne sendes til den enkelte låner. Faglitteratur sendes gratis, mens skønlitteratur sker mod betaling af forsendelsesudgiften.

På dette tidspunkt har biblioteket 1.041 voksne brugere, som låner i alt 30.392 bind fordelt på 21.136 bind skønlitteratur og 9.256 bind faglitteratur. Hertil kommer fra børneafdelingen et udlån på de fem kommunale skoler på 31.971 bind, der bringer det samlede tal op på 62.363 udlån.

I august måned begynder udlån til patienter og personale på Horsens Kommune-hospital.

1932: Horsens Bibliotek flytter ind i egen bygning i Kildegade 29 – som nabo til den gamle kirkegård! Da planerne om flytning af biblioteket bort fra Søndergade bliver kendt i byen, er en af de gentagne indvendinger: ”Er det nu ikke en lidt afsides Beliggenhed for et Bibliotek?”

Indvielsen finder sted den 8. januar. Horsens Biblioteksforening har købt frøknerne Schougaards Skole i Kildegade, og efter ombygning udlejes lokalerne til biblioteket.

Fra Statsskolens Bibliotek deponeres 1841 bind – den såkaldte BSH samling – fortrinsvis inden for områderne topografi, historie og personalhistorie. Samme år erhverver biblioteket industrihistorikeren C. Nyrups samlede produktion.

Personalet består af 6 medarbejdere: 1 bibliotekar, 1 biblioteksassistent, 2 elever og 2 medhjælpere. Endvidere fungerer 3 lærere fra kommunens skoler som ”Børnebiblioteks-Konsulenter.”

1933: Efter det første år i de nye bibliotekslokaler i Kildegade kan biblioteket notere en solid vækst i virksomheden. Udlånet er steget med næsten 30 procent til ca. 95.000 bind, antallet af lånere er vokset med 816 til i alt 3.655 personer, og samarbejdet med andre biblioteker er ligeledes øget. Også benyttelsen af læsesalen er i fremgang, og oplands-virksomheden er i god vækst.

I bibliotekets udlån for voksne oprettes en særlig børne- og ungdomsafdeling, som fortrinsvis henvender sig til børn fra de ikke-kommunale skoler i Horsens og til børn fra visse klassetrin i de fem kommunale skoler.

1935: Virkningen af bibliotekets flytning til bedre lokaler har været en stærkt øget benyttelse af bogbestanden, ikke mindst skønlitteraturen. Det har betydet en større kassation af nedslidte bøger end nogensinde tidligere (2.400 bind), og den årlige bevilling til køb af nye bøger har langt fra kunnet dække behovet. Det seneste år har derfor ”økonomisk set været et Trængselsaar for Biblioteket.” Men det synes dog nu at skulle lysne takket være en ekstra bevilling på 7.000 kr. fra Horsens Byråd.

Carl Th. Jørgensen skriver i sit jubilæumsskrift til Biblioteket fra 1944 således: ”Helt stille gik Kassationen ikke af, i hvert tilfælde ikke da Biblioteket holdt bibliotekarisk Autodafé paa van der Veldes Bog ”Det fuldkomne Ægteskab”, der maatte paa Baalet, ikke fordi den var for slidt, men fordi den var for dristig. Da rimede nemlig ”Horsens Folkeblad”:
Hr. Allingham har taget om en Nælde
Og brændt en Bog af van der Velde.
Han er paa Dydens Vegne large,
Nu kan den ingen mer’ forarge!

1936: Horsensegnens Skolebiblioteksforening dannes og får straks fra begyndelsen 34 skoler som medlemmer.

Horsens Centralbibliotek 1937 – 1972
1937: Biblioteket får den 1. april status som ”Centralbiblioteket i Horsens”, og samarbejdet med sognebibliotekerne i Horsenslandet udbygges betydeligt. Samtidig øges statens tilskud som følge af den nye opgave. Som led i den ny centralbiblioteksfunktion sættes den 20. september en bogbilsordning i gang, der betyder en supplerende materialeforsyning af sognebibliotekerne i området. Fra september til maj kører bogbilen 6 gange, hvor i alt 50 mindre biblioteker besøges. Hver gang køres omkring 370 km. Udgiften er på 840 kr. årligt og betales af de kommuner, som deltager i ordningen. I begyndelsen drejer det sig om et forsøg i samarbejde med centralbibliotekerne i Vejle, Kolding og Haderslev. Det ny Centralbibliotek i Horsens samarbejder på dette tidspunkt med i alt 60 biblioteker i sit virkeområde.

Personalet er nu på i alt 7 personer: 1 bibliotekar, 3 biblioteksassistenter, 1 elev og 2 medhjælpere. 3
lærere ved kommunens skoler fungerer som ”Børnebibliotekskonsulenter”.

1939: Fra den 1.april forlænges udlånstiden for bibliotekets bøger fra 14 dage til 1 måned. Biblioteket antager, at dette er den væsentligste årsag til årets fald i det samlede udlån med godt 6 pct. til omkring 77.600 bind. Faldet er meget ujævnt fordelt over årets måneder, men især udbruddet af Anden Verdenskrig i september 1939 og den strenge vinter i begyndelsen af 1940 sætter sig tydelige spor i biblioteksbesøget.

”I det hele taget har baade Sneen og Krigen influeret stærkt på Biblioteksarbejdet. Sne og Is har sinket de fra andre Biblioteker rekvirerede Bøger i Fremkomsten – og endnu mere Laanerne fra Horsenslandet i at besøge Centralbiblioteket samt nu og da Bogbilen i at gennemføre sine Dagture og Krigen formente os tilstrækkelig Benzin til bemeldte Bogbilsture og til Udførelsen af vore Reorganisationsarbejder af Sogne-
biblioteker, Tilsynsture m.v.”, kan man læse i årets beretning.

Belysningen på biblioteket blev indskrænket med 50 %. ”Det er af samfundsmæssig betydning, at folk kan sidde i læsesalen og på den måde spare lys derhjemme”.

Ved årets slutning består personalet af 1 biblioteksleder, 3 bibliotekarer, 1 elev og 2 medhjælpere. På børnebiblioteksområdet virker 3 lærere fortsat som konsulenter.

1940: Konsul Christian Walther, formand for Horsens Biblioteksforening, udtrykker tanker om et nyt bibliotek på Banegårdsarealerne.

1941: Det første krigsår har haft en gunstig virkning på læselysten. Ved udgangen af marts kan biblioteket notere ”en overmaade voldsom Stigning, nemlig på 43,2 Pct i det samlede Udlaanstal i Forhold til 1939-40.” ”Trods Mørklægning, Brændselsnød og andre af Tidens Krisevanskeligheder har Biblioteket arbejdet sig godt igennem og har hele Tiden kunnet bibeholde de normale Aabningstider bortset fra den korte Periode fra 9. April til 15. Maj 1940, hvor Biblioteket maatte indføre Sommeraabningstider.”

Også arbejdet i bibliotekets opland er blevet vanskeligere: ”Ved Generatordrift har vi i Vinteren 1940-41 trods Snevanskeligheder gunstigt gennemført de 5 x 6 Dagture med Bogbilen.”

1942: Borgerindsamling til nyt bibliotek i anledning af byens 500 års jubilæum vedtages på et møde på Jørgensens Hotel. Opfordringen underskrives af en hel række borgere, herunder borgmester J. Chr. Juliussen. Ved årsskiftet 1942/43 var der indsamlet 50.000 kr.

1944: I begyndelsen af maj måned beslaglægges Centralbibliotekets bygning i Kildegade af den tyske besættelsesmagt, og biblioteket må flytte endnu en gang. Efter et omfattende flyttebesvær kan udlånet genåbnes den 23. maj i gymnastiksalen i den gamle Statsskole i Amaliegade 10. Her er de ny pladsforhold så trange, at der ikke er mulighed for at bevare læsesalen. Dog lykkes det i et af reoler afgrænset område at opstille læsesalens håndbogssamling. Avislæsning og stilskrivning kan der dog ikke skaffes plads til.

”Oplandsafdelingen har til Huse i det tidligere Omklædningsrum, og et lille reol- afgrænset Kontor er det ogsaa blevet til. Derimod maatte Magasinbøgerne flyttes ud i den østlige Kant af Byen og anbringes på det katholske Skolehjem ”Sølyst”. Børnebøgerne må i første omgang placeres i den kommunale Mellem- og Realskole, ”hvorfra de endda senere paa Aaret maatte evakueres dels til Politiorkesterets Lokale paa Politigaarden og dels til Logen ”D.A.L. paa Gasvej”.

Under disse omstændigheder kan Centralbiblioteket i Horsens fejre 75 års dagen for oprettelsen af Arbeiderbogsamlingen i Horsens og 50 året for åbningen af samlingen for offentligheden under navnet Horsens Folkebogsamling den 2. januar 1894.

Begivenheden markeres bl.a. ved udsendelsen af et lille jubilæumsskrift ”Fra en Favnfuld Bøger til Horsens Centralbibliotek” skrevet af redaktionssekretær Carl Th. Jørgensen, Horsens.

Ved udgangen af marts måned er ansat 1 biblioteksleder, 3 bibliotekarer, 1 bibliotekselev, 3 biblioteks-assistenter og 3 ”børnebibliotekskonsulenter” fra skolerne.

1945: Den 5. maj 1945 slår befrielsens time omsider, og en stor glæde griber det ganske land. Også i bibliotekerne bliver mange ting lettere. Blandt meget andet kan både brugere og personale glæde sig over, at de bøger, der under den tyske besættelse af Danmark har været forbudt bibliotekerne at have på hylderne siden november 1942, atter frit kan lånes af borgerne.

Biblioteksforeningens bestyrelse beslutter at afhænde biblioteksbygningen i Kildegade, som blev købt i 1931 og beslaglagt af tyskerne under besættelsen i 1944. Bygningen er stærkt beskadiget af den hårdhændede indkvartering først af det tyske militær, senere af de mange flygtninge fra det krigshærgede Europa.

Den 1. april overgår ”Horsens kommunale Skolers Børnebogsamling”, der siden 1926 har været drevet sammen med Horsens Centralbibliotek, til en selvstændig kommunal institution under navnet ”Horsens kommunale Skolebiblioteker”.

Den ny institution omfatter Børnebiblioteket ved Centralbiblioteket (hovedbørnebiblioteket), skolebibliotekerne med i alt 5 afdelinger på skolerne i Allégade, Kildegade, Ryesgade og Tordenskjoldsgade samt Mellem- og Realskolen, hvor der også findes læsestue. Endvidere Horsens kommunale Lærerbiblioteker ved de samme 5 skoler.

1949: Centralbiblioteket kan den 21. januar byde byens og oplandets borgere velkommen i nye lokaler i Løvenørnsgade nær Banegården – den tredje flytning af biblioteket inden for tyve år.

Horsens Biblioteksforening har med kommunal støtte købt og ladet opstille en stor barakbygning til midlertidigt biblioteksbrug. Foruden et stort udlånslokale er igen indrettet rimelige læsesalsforhold og forbedrede arbejdslokaler for personalet.

Horsens kommunale Børnebibliotekers hovedbibliotek kan på den samme adresse den 15. februar tage et rummeligt og praktisk indrettet etrumsbibliotek i brug med udlån og læsestueafdeling samt et længe savnet kontorlokale til børnebibliotekaren. Også ”Skolecentralen for Horsens og Omegn” får nu til huse i den ny centralbiblioteksbygning.

Alt er dog ikke idel lykke. Bibliotekets beretning sukker således: ”Men vore store Bogmagasiner kan stadig ikke rummes: De ligger helt oppe i Nørrestrandsgade -, en slem Gêne i det daglige Arbejde. Og endelig har vi 9 – ni – snurrige gammeldags Kakkelovne at slås med –”.

Biblioteket begynder den 16. november at udlåne bøger på De gamles Hjem. En fast bogsamling på omkring 200 bind er anskaffet til formålet, og en bibliotekar hjælper beboerne med at finde læsning hver onsdag i 2 timer.

1950: Udlånet i bibliotekerne synes efter de seneste meldinger igen at være stigende på landsplan, og i Horsens kan man efter de første otte måneder af året notere en stigning på næsten 15 procent.
Det kan dog også registreres, at flytningen fra Amaliegade i midtbyen til en beliggenhed i byens vestlige udkast har haft indflydelse på bibliotekets lånerskare. En lille del af brugerne i den østlige bydel synes at være faldet fra, vel nok på grund af den øgede afstand. Dog har en god tilgang af nye lånere fra kvartererne i bibliotekets nærhed i nogen grad opvejet dette. Og bibliotekets beretning peger forhåbningsfuldt på, at ”en udlånsfilial i kvarteret omkring Sundvejen ville gøre underværker!”

1958: En forbedring af bibliotekets lokaleforhold har længe været påtrængende. Det første skridt til en løsning blev taget i 1955, da Centralbibliotekets bestyrelse godkendte et skitseforslag til en tidssvarende biblioteksbygning udarbejdet af arkitekterne Erik Laursen, Horsens og Juul Møller, København. Sidstnævnte havde tidligere tegnet biblioteket i Hørsholm. En ny biblioteksbygning var i forslaget placeret på en grund i nærheden af banegården. Bestyrelsen besluttede at sende forslaget til Byrådet med anbefaling. I Byrådets møde den 11. november 1958 bliver planerne for et nyt bibliotek forelagt. Efter en lang debat vedtager et enigt byråd forslaget, som det er udarbejdet af arkitekterne samt at der søges et statslån til finansiering af byggeriet. Når tilsagn om statslån forligger, kan byggeriet begynde. Det sker i foråret 1959.

1960: Centralbiblioteket kan omsider flytte ind i egen bygning – og for første gang i en bygning, der er opført og indrettet til formålet. Tilmed er det den første ny danske centralbiblioteksbygning i 21 år. Den ny biblioteksbygning er placeret i Vitus Bering Parken, der er udformet af landets kendteste havearkitekt professor C. Th. Sørensen. Planlægningen af Bering-parken og samspillet med biblioteksbygningen er sket i et nært samarbejde mellem de tre involverede arkitekter. Ved valget af farverne i biblioteks- lokalerne har kunstneren Erling Friis været konsulent.

Det ny centralbibliotek indvies den 23. september med taler, musik og reception. Biblioteket er på dette tidspunkt det største étplansbibliotek i Skandinavien. Bygningen har en rektangulær udformning, hvor voksenudlån, læsesal, børnebibliotek samt ekspedition og kontorer er samlet i et plan på godt 1.000 m2. Grønnegården midt i bygningen og de store glaspartier bidrager til et let og lyst indtryk. Kælderetagen rummer mødesal, studiekredslokaler og bogmagasin samt en række birum til interne funktioner.

Samtidig med den ny bygning overtager Horsens Kommune driften af biblioteksvæsenet, der hidtil ikke har været kommunalt, men har sorteret under Horsens Biblioteksforenings bestyrelse.

1963: I den smukke atriumgård i det nye bibliotek i Vitus Bering Park afsløres den 7. juni en stor

Fra atriumgård i Centralbiblioteket i Horsens. Arkitekt Juul Møller.

stentøjsudsmykning (1963, vægrelief 160×370) af kunstneren Allan Schmidt (1923-1989). Udsmykningen er skænket af Ny Carlsbergfondet, der sammen med kunstneren er repræsenteret blandt gæsterne ved afsløringen.

1965: Udstilling af kunst vinder i disse år frem som en del af folkebibliotekernes kulturelle virksomhed. Også i Horsens, hvor man som led i en lokal kulturuge åbner en udstilling af kunstneren Aksel Jørgensens arbejder.

Bestyrelsen for Horsens Biblioteksforening besluttede ved foreningens nedlæggelse i 1960, at foreningens formue skulle bruges til indkøb af et kunstvært til det ny bibliotek. Denne beslutning udmøntes i opstilling af en skulptur af kunstneren Gunnar Westmann (1915-1985) ” Gøgeunge” (1965, beton) i bibliotekets atriumgård.

1968: Overbibliotekar Toke Allingham, der har været bibliotekets leder gennem næsten 40 år og opbygget et velfungerende købstadbibliotek, træder tilbage. Han afløses den 1. april af Marie Helene Jacobsen, som siden 1964 har været vicebibliotekar ved biblioteket.

Marie Helene Jacobsen.

 

 

 

 

 

 

 

1969: Centralbiblioteket kan den 18. december markere 100 året for åbningen af ”Arbeiderbogsamlingen Løverdagen den 18. December 1869 Kl. 7-8 Efterm.”. Dagen fejres med en reception i biblioteket, hvor også lånerne er indbudt og hvor biblioteksdirektør E. Allerslev Jensen taler om Andreas Schack Steenberg.

I dagens anledning har læsesalen udarbejdet en Steenbergbibliografi, og i mødesalen vises en række udstillinger: Horsens 1869, Steenbergs katalog fra 1894 over de bøger, som biblioteket kunne tilbyde, og Horsensforfattere 1869-1969. Blandt gæsterne ved en middag for en indbudt kreds er Steenbergs døtre Ida Steenberg og Gerda Nikolajsen. Med baggrund i jubilæet beslutter Byrådet i 1971 at ændre navnet på Banegårdsplads til ”Andreas Steenbergs Plads”. Også ved den officielle navngivning er Steensbergs døtre til stede.

1970: Den 1. april gennemføres den hidtil største kommunalreform i Danmarks historie, som reducerer antallet af kommuner til 277. For Horsens Kommune betyder det, at de tidligere selvstændige kommuner Hatting-Torsted, Lundum-Hansted, Tamdrup, Tyrsted-Uth og Vær-Nebel samt ø-kommunen Endelave bliver en del af storkommunen.

For Horsens Centralbibliotek betyder reformen, at bibliotekerne i Egebjerg, Hatting, Lund, Sejet og Stensballe får status som filialer. Det samme gælder det lille bibliotek på Endelave.

Som en del af forløbet udskilles skolebibliotekerne af folkebiblioteket og overføres til skolebiblioteks-
inspektørens ansvarsområde (stillingen oprettet pr. august 1968).

Horsens Bibliotek 1972 – 2007
1972: Kulturministeren har bestemt, at Biblioteket for Vejle By og Amt fremover skal være hjemsted for centralbiblioteksfunktionen i amtet. Dermed ophører Horsens efter 35 år med at være centralbibliotek, og oplandsafdelingen nedlægges. Bibliotekets navn ændres igen til ”Horsens Bibliotek”, og overbibliotekaren får titel af stadsbibliotekar ligesom vicebibliotekaren får titlen vicestadsbibliotekar.

I det forløbne år kan biblioteket notere en betydelig stigning i benyttelsen, skriver Horsens Folkeblad. Bogbestanden er efterhånden blevet på 269.690 bind, og det samlede udlån er blevet til 742.109, der fordeler sig på 285.402 bind til voksne og 167.544 bind til børn – en stigning på 17 procent i udlånet over skranken. Hertil skal lægges et udlån på 289.163 bind, som er udlånt i skolebibliotekerne.

I august måned godkender kulturudvalget et forslag fra biblioteket om at ændre åbningstiden således, at biblioteket er åbent på hverdage fra kl. 10 – 20 og på lørdage fra kl. 10 – 14. Stadig flere har fri på lørdage, som er blevet en af bibliotekets helt store dage.

Bibliotekets nedslidte telefonsystem udskiftes til et automatisk hustelefonanlæg til 61.000 kr. Byrådets økonomiudvalg forudsætter imidlertid, at der ikke finder nogen overskridelse sted med hensyn til bibliotekets samlede årsbudget for 1972-1973. Det er tilkendegivet over for kulturudvalget, som står bag indstillingen. Ved den endelige behandling af sagen stiller økonomiudvalget som betingelse, at et tilsvarende beløb spares på – bogkontoen!!

Under rubrikken ”Byens hverdag” den 13. september giver ”Husvagten” følgende glimt af hverdagen i biblioteket: ”Horsens Bibliotek er for tiden ved at få fjernvarme installeret, og det går ikke helt stille af. I flere uger har håndværkerne nu boret og hamret dagen lang, så personalet har været udsat for en høj grad af støjforurening. Det er der nok ikke noget at gøre ved, og sådan noget får jo heldigvis også en ende, men altså: Nerverne har stået på højkant i hele denne periode. En anden ting må vel være, at den lidet pyntelige skorsten ved den lave biblioteksbygning nu bliver overflødig, så den kan rives ned. Nå, men det koster jo penge, så det må jo nok vente til bedre tider.”

Biblioteksafdelingen på Statsfængslet i Horsens, hvis opgave er at betjene de indsatte, får status som filial af Horsens Bibliotek. Det sker efter at Direktoratet for Kriminalforsorg og Horsens Kommune har indgået en overenskomst om biblioteksmæssig betjening af de indsatte.

I Byrådets sidste møde før juleferien måtte medlemmerne tage stilling til anskaffelse af en ny bil til biblioteket. Den eksisterende var kommet så grueligt af dage i et trafikuheld, Borgmester Holger Sørensen beskrev levende, at man rundt regnet kun kunne få ti ører pr. kilo for den beskadige varebil.

1973: Som det første forsigtige skridt ind i automationens tidsalder tager biblioteket den 6. februar fotografisk udlånsnotering i brug. Den manuelle notering af lånernummer på bogkortet og datostempling af såvel bogkort som bogens datotavle ophører. I stedet registreres lånerkortets stregkode sammen med et løst stregkodekort, der senere sorteres elektronisk. Den manuelle sortering af de mange kort fra dagens udlån er herefter fortid. Det betyder et afgørende brud med det tidligere udlånssystem, der blev indført i slutningen af 1920’erne.

Den lokale avis kan berette, at skolebibliotekernes aktiviteter skal begrænses. Under et samråd med finansudvalget har kulturminister Niels Matthiasen accepteret, at skolebibliotekernes indkøb af børnebøger, som de almindelige folkebiblioteker råder over, bør standses. Ligeledes vil ministeren gribe ind over for, at kommunerne via skolebibliotekerne lader anskaffe undervisningsmateriel. Dette materiel fås med en høj refusionsprocent. Skal skolerne selv anskaffe det, refunderes intet. Det er ministerens hensigt at lade skolebibliotekerne flytte tilbage til Undervisningsministeriet, hvorunder de hørte indtil for nogle år siden.

I fjor måtte personalet på Horsens Bibliotek ofre arbejdskraft på hjemkaldelse af 11.000 bøger, som ikke var tilbageleveret til tiden. Nu genindføres et bødesystem, som ellers blev ophævet i 1967, hvor der udsendtes 6.000 hjemkaldelser.

1974: Den tekniske klargøring af bøger til skolebibliotekerne, som hidtil har været placeret i folkebibliotekets tekniske afdeling, overføres fra den 1. april til skolebiblioteksinspektørens område.

1975: Horsens Kommune indgår overenskomst med Arresthuset i Horsens om biblioteksbetjening fra den 1. april.

”Biblioteket kommer” ordningen lægges i faste rammer med udbringning af bøger til bevægelseshandicappede hver fjerde uge.

1976: Horsens Folkeblad kan i dagens avis den 1. juni notere, at biblioteket i det forløbne år har rundet en million udlån. Helt nøjagtigt er udlånt i alt 1.050.554 bind og det svarer til 19,5 bind pr. indbygger i gennemsnit. Børnene låner flittigst og har et gennemsnit på 23 bind pr. barn. Heri er også udlån fra skolebibliotekerne indregnet. Det tilsvarende tal for de voksne lånere er 8,4, og det svarer til i alt 362.255 bind på årsplan.

1977: I anledning af nytåret har biblioteket lavet en lille pjece ”Gader og veje i Horsens opkaldt efter personer.” Læsesalen har stået for udarbejdelsen, og både stadsingeniørens kontor og Horsens Museum har været behjælpelig med oplysninger. Den lokale befolknings store interesse for emnet har været en væsentlig tilskyndelse til arbejdet.

Formidling af lydbøger til læsehandicappede bosat i Horsens Kommune begynder den 1. juli.

Biblioteket igangsætter den 8. august en omfattende biblioteksbetjening med bogbus af kommunens befolkningsrige yderområder Egebjerg-Hansted, Hatting, Lund, Sejet og Stensballe. Disse områders små biblioteker, der siden kommunesammenlægningen i 1970 har fungeret som filialer under hovedbiblioteket med lokaler fælles med skolebibliotekerne, nedlægges. Desuden oprettes et antal holdepladser for bogbussen i de ydre landdistrikter til betjening af den del af befolkningen, der har den største afstand til hovedbiblioteket.

 

1978: Horsens Kommune og Vejle Amtskommune indgår overenskomst om biblioteksbetjening af Horsens Sygehus. Med denne aftale bringes en ordning, som havde sin spæde begyndelse i 1930, ind i faste rammer.

1979: Horsens Folkeblad kan berette, at da Horsens Bibliotek for et års tid siden fik byrådets tilladelse til at forhøje for sen tilbagelevering af bøger, fik ordningen gode virkninger – lånerne ønskede ikke at betale bøder af den art mere end højst nødvendig. Erfaringen viser desværre, at den gode virkning varer kort, antallet af for sent afleverede bøger er atter stigende og biblioteket har derfor været nødt til at bede byrådet om tilladelse til at sende ikke betalte regninger til inkasso. Det er biblioteket i Horsens ikke alene om, idet den kedelige tendens blandt lånerne er velkendt over det ganske land.

I løbet af den seneste snes år har der været en klar tendens til at anvende mindre tryk i almindelige bogudgivelser for at opnå en billigere produktions- og dermed salgspris. For den del af befolkningen, hvis synsevne er nedsat, har denne udvikling betydet en begrænsning i udvalget af læsemuligheder.
Dette søger biblioteket nu at råde bod på ved at tilbyde lånerne den eneste danske serie med en tydelig skrift for læsere med svagt syn.

1985: Horsens Bibliotek tager i marts endnu et lille skridt ind i edb-alderen, da ”søgemodulet” – et edb-
baseret litteratursøgningssystem med adgang til folkebibliotekernes fælles database ”Basis” – tages i brug.

I juli sendes i samarbejde med Radio Horsens den første ”biblioteksradio” – en fast månedlig udsendelse produceret af Biblioteket og med dettes medarbejdere i studiet. Meget apropos har udsendelsen fået titlen ”Det begyndte med Andreas” med reference til byens markante biblioteksforkæmper Andreas Schack Steenberg.

1987: Biblioteket lukker i Vitus Berings Parken den 23. december.

Walter Knudsen, Bodil Karlsen og Merethe Melson.
Hanne Kjær, 23. december 1987 kl. 19.00.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flyttemænd fra Flytteforretningen Vaks.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1988: Biblioteket flytter til Tobaksgården – den tidligere Petersen & Sørensens Tobaksfabrik – i området mellem Allégade – Farvergade – Smedegade. Horsens Kommune har lejet og fået indrettet lokaler til et nyt hovedbibliotek i de gamle fabriksbygninger, hvis ældste dele går tilbage til midten af 1860’erne, til samme tid, hvor den første forsigtige begyndelse til Horsens Bibliotek i 1869 fandt sted.

Arkitektfirmaet Birch & Svenning Horsens har sammen med Ingeniørfirmaet Oluf Jørgensen Horsens stået for den gennemgribende ombygning og renovering af det store bygningskompleks.

Palle Bo Frandsen og håndværkere.

 

Palle Bo Frandsen og Bent Karl Jacobsen, den 8. februar 1988.
Kulturudvalgsformænd Hans Jacob Larsen, den 8. februar 1988.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 8. februar åbnes dørene for publikum, som møder rummelige og nyindrettede lokaler i tre etager fordelt med ekspedition, avislæsesal og mødesal i stueplan, voksenafdeling på 1.sal og børnebibliotek på 2.sal. Farvesætningen af lokalerne er foretaget af kunstneren Bent Karl Jacobsen. Bygningens . sal er indrettet til administration, mødelokaler og personalerum. I forhold til den tidligere biblioteksbygning i Vitus Bering Park er det samlede areal blevet forøget fra 2.000 m2 til 6.200 m2.

1990: Bibliotekets Erhvervsservice sættes i gang den 1. januar med den opgave at imødekomme det lokale erhvervslivs behov for information. Kontoret skal søge at skaffe oplysninger og formidle viden og information til virksomheder, organisationer, foreninger, institutioner og iværksættere i Horsens Kommune.

1991: Forberedelsen af en overgang til et samlet datastyret bibliotekssystem begynder den 1. november med en registrering af den eksisterende materialebestand. Forud er gået en nødvendig kassationsgennemgang.

Hanne Damgaard, Birte Kammersgaard og Karsten Just.

 

1992: Den edb-styrede udlånskontrol sættes i gang i ekspeditionsskranken i maj måned. Lånerkort og udlånsmaterialer er nu udstyret med stregkodeetiketter, der ved udlån aflæses med scanner.

Marie Helene Jacobsen fratræder som stadsbibliotekar den 30. september efter 31 år i Horsens Bibliotek, heraf de første 7 år som vicebibliotekar.

Børge Søndergård tiltræder stillingen som stadsbibliotekar den 1. november.

Stadsbibliotekar Børge Søndergaard og kulturdirektør Hanne Damgaard og Sune Nyborg, Teknisk Forvaltning i baggrunde.

 

1993: På fem års dagen for Bibliotekets flytning til Tobaksgården den 8. februar åbnes for udlån af de første compact discs. Samlingen omfatter nogle få hundrede cd’er inden for klassisk, rock, folke- og jazzmusik samt vokalmusik. Samlingens begrænsede størrelse gør, at der kun kan lånes i cd i 14 dage af borgere i Horsens Kommune og at der ikke kan reserveres.De første terminaler beregnet til brug for publikum sættes i drift den 28. oktober. Hermed kan den definitive afvikling af det omfattende kortkartotek begynde og publikum og personale tage afsked med et litteratursøgningsredskab, som har fulgt folkebibliotekerne gennem det meste af dette århundrede. Udlån af bibliotekets egen bestand af videogrammer åbner den 24. november. Den beskedne bestand suppleres af en depotsamling fra Statens Filmcentral, og den eksisterende aftale om lån af enkelttitler fra Filmcentralen fortsætter uændret.

”Horsens læser – et bogkatalog fra Horsens Bibliotek” har sin baggrund i en EF-kampagne med titlen ”glæden ved at læse”, der løber fra 1. april 1993 til 1. september 1994. 100 vidt forskellige Horsensborgere er af biblioteket blevet spurgt, om de vil anmelde deres yndlingsbog. Det vil omkring 50 personer fra skoleelever til borgmester gerne, og resultatet bliver et katalog, som stråler af læseglæde og af inspiration til god læsning for mange andre.

1994: Cd-rom tages i brug i voksenudlån og læsesal. PC’er med mulighed for kopiering af disketter opstilles i både voksen- og børneafdeling.

Biblioteket fejrer sit 125 års jubilæum den 18.december. Det sker bl.a. med husstandsomdeling af en annonceavis med forskellige omtaler af bibliotekets virksomhed.

1995: Bibliotekets betjening af plejehjemmene Tamdrup, Lindehøj, Præsthøjgården og Nørrevang ændres den 1. januar fra faste bibliotekarbesøg til en bogdepotordning.

I oktober får publikum mulighed for både at prøve Internet og få instruktion i at bruge det.

2001: Vicestadsbibliotekar Palle Bo Frandsen fratræder.

1. januar starter biblioteket med søndagsåbent i vinterhalvåret, indtil det 31.12.2010 ophører igen.

Krimimessen blev afholdt første gang i 2001, dengang som en temadag om den nordiske kriminalroman på Horsens Ny Teater med deltagelse af ca. 200 gæster og fem nordiske forfattere. I 2007 rykkede arrangementet ind på FÆNGSLET og har været der lige siden. I 2016 nåede messen for første gang over 6.000 deltagere, og der deltog ca. 130 forfattere og foredragsholdere. I årenes løb har Krimimessen ud over de nordiske lande haft besøg fra Tyskland, England, Skotland, Frankrig, Italien, Portugal, USA, Sydafrika, Cuba, Kina og New Zealand.

2002: Bogbussen kører sin sidste tur onsdag den 30. oktober. Kl. 19 er det definitivt slut med den rullende biblioteksservice til borgerne i Egebjerg-Hansted, Lund-Vinten, Sejet og Stensballe samt flere mindre bebyggelser i Horsens kommune. Bogbusbetjeningen begyndte den 8. august 1977.

2004: Børge Søndergård fratræder stillingen som stadsbibliotekar ved Horsens Bibliotek.Jytte Bræmer konstitueres som stadsbibliotekar.

2005: Lisbeth Christensen ansættes som bibliotekschef.

Lisbeth Christensen.

 

 

 

 

2007: En ny kommunalreform afløser reformen fra 1970. Amterne, som blev indført under Enevælden i 1660, nedlægges. Landet opdeles i større regioner, hvoraf tre dækker Jylland-Fyn. Den ny Horsens Kommune bliver en del af Region Midt og kommer også til at omfatte Brædstrup og Gedved kommuner. De fem biblioteker i disse kommuner får herefter status som filialer af Horsens kommunes bibliotek.

De ny regioner får hver sit overordnede regionsbibliotek, som for Region Midt bliver biblioteket i Herning. Det mangeårige tilhørsforhold til biblioteket i Vejle ophører således og overføres til Regionsbiblioteket i Herning.

Bibliotekets ledere 1894-2007:
1894-1897 Marius Ottesen, adjunkt
1897-1929 J. Langkjær, lærer
1929-1968 Toke Allingham, overbibliotekar
1968-1992 Marie Helene Jacobsen, stadsbibliotekar
1992-2004 Børge Søndergård, stadsbibliotekar
2004-2005 Jytte Bremer, konstitueret
2005-2016 Lisbeth Christensen, bibliotekschef

Biblioteket har siden 1869 haft lokaler på disse adresser i Horsens.
1869 Nørregade nr. 385 (nu nr. 21)
1885 Søndergade nr. 30
1894 Allégade (Vestre Skole)
1905 Horsens Tekniske Skole, Stjernholmsgade (kælderen)
1910 Nørregade nr. 27 (bagbygningen), efter nogle år i forbygningen og senere i
Nørregade nr. 37 (tidligere frk. Clausens Lejebibliotek). Derefter i
Rådhuset på Søndergade
1926 Søndergade nr. 43 (lejlighed på 1. sal i det tidligere Hotel Skandinavien)
1932 Kildegade nr. 29 (egen bygning)
1944 Statsskolen i Amaliegade nr. 10 (gymnastiksalen)
1949 Løvenørnsgade nær ved Banegården (barakbygning)
1960 Vitus Berings Park (den første bygning indrettet til blioteksformål)
1988 Tobaksgården 12 (bibliotek i fire etager i den tidligere Petersen & Sørensens Tobaksfabrik).

Bestyrelsen for Centralbiblioteket i Horsens.
Valgt af Horsens Kommune.
1950 – 1953 Biografleder Ove Jensen
1953 – 1954 Sølvsmed R. Wikke
1954 – 1959 Assistent Herbert Fogh Petersen
1959 – 1960 Overassistent Herbert Fogh Petersen
1960 – 1962 Fængselsbetjent Knud Børge Jensen (formand)
1962 – 1964 Fængselsoverbetjent Knud Børge Jensen (formand)
1964 – 1966 Overassistent Herbert Fogh Petersen
1966 – 1970 Fru Elva Jensen (formand)

Kulturudvalget (formænd):
1970 – 1971 Fuldmægtig Herbert Fogh Petersen
1971 – 1981 Ingeniør Jan Liep
1982 – 1985 Murer Jan Trøjborg
1986 – 1997 Overlærer Hans Jacob Larsen
1998 – 2009 Fængselsinspektør Jørgen Bang
2010 – 2012 Lone Ørsted
2012 – 2013 Andreas Boesen
2014 – 2016 Kristian Dyhr
2016 – Martin Ravn
Ledelsen af Horsens Folkebogsamling, Horsens Centralbibliotek og Horsens Bibliotek.
1894 – 1897 Marius Ottosen
1897 – 1929 Langkjær
1929 –1968 Toke Allingham
1968 – 1992 Marie Helene Jacobsen
1992 – 2004 Børge Søndergård
2004 – 2005 Jytte Bræmer, konstitueret
2005 – 2016 Lisbeth Christensen

Toke Allingham (1898 – 1976)
Elev i København 1921. Statens Biblioteksskole 1924 og 1925. Bibliotekar i Stege, Vordingborg 1926, Viborg 1926, overbibliotekar i Nyborg 1926-1929, Horsens 1929-1968.

Marie Helene Jacobsen (1923 – 1999)
Elev i Åbenrå 1944. Statens Biblioteksskole 1948. Bibliotekar i Esbjerg 1948, afdelingsbibliotekar sst. 1956. Vicebibliotekar i Horsens 1961. Stadsbibliotekar sst. 1968-1992.

Børge Søndergård (1950 –
Danmarks Biblioteksskole 1974. Bibliotekar og konstitueret overbibliotekar i Tornved 1974-1981, bibliotekar i Riskov i Århus (Psykiatrisk Hospital) 1982, Viby Århus 1982-1984, afdelingsleder Møllevangen Århus 1984-1987, biblioteksplanlægnings-konsulent i Århus 1987, overbibliotekar i region Viby i Århus 1987-1992, stadsbiblioliotekar i Horsens 1992-2004.

Lisbeth Christensen (1951-)
Danmarks Biblioteksskole 1974. Bibliotekar ved Hovedbibliotek, filialer, sygehuse ved Aarhus Kommunes Biblioteker. Afdelingsleder ved Teknisk Fagsal 1978-89 og 1990-96. Bibliotekar ved Jönköpings Stadsbibliotek 1989-1990. Udviklingskonsulent og senere Chef for Det Digitale Bibliotek i Aarhus 1996-2005. Bibliotekschef i Horsens 2005-2016.

Horsens Bibliotek, Tobaksgården.

 

 

 

 

 

 

 

Renskrevet af Hanne Kjær 2017