Arentzens Minde. Historisk Kalender, maj 2006

På  hjørnet af Slotsgade og Gasvej ligger en teglstensbygning, som mest af alt minder om en trefløjet renæssance – herregård med sine buede gavle i nederlandsk stil og med tårnet midt på facaden, hvor bygningens hovedindgangs befinder sig. Den oprindelige adgangsvej til gården gik gennem en port, som førte ind gårdrummet, som ses på det store billede.

 

Dette imponerende bygningsværk er opført i årene 1895 -1896, og arkitekten var H.F.J. Estrup, som fulgte tidens mode med opførelsen i en efterligning af “Rosenborg-stilen”.

Huset blev bygget til at rummet stiftelsen Arentzens Minde, som var blevet oprette af fabrikant Hans Christian Arentzen (1817-1892), som ses på det lille billede. Stiftelsen blev fribolig for trængende, tidligere selvstændige håndværkere og deres enker.

Oprindeligt bestod bygningen af syv enkeltboliger med køkken og tretten dobbeltboliger med køkken. Desuden rummede den badeværelser og vaske – og strygestue. Til stiftelsen hørte en kapital på 24.000 kr. som skulle anvendes til drift og vedligeholdelse af stiftelsens bygning.

Med tiden blev boligerne dog så utidssvarende, at Horsens Kommune overdrog bygningen til Lejerbo, som indrettede femten moderne ældreboliger med offentlig støtte: Denne ombygning var færdig 1997, hvor de nye beboere kunne tage de moderne boliger i anvendelse.

 

arentzens-minde-1